Balthasar Nicolai Bang: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 2:
'''Balthasar Nicolai [[Bang]]''', 1779-1856, var en dansk skuespilforfatter.
 
Balthasar B. er en Søn af Konferensraad [[Oluf Lundt Bang (jurist)|Oluf Lundt Bang]] (d. 1789) og dennes anden Hustru og fødtes 18. Juli 1779 i København. Han er en Fætter til [[H. Steffens]] og [[N. F. S. Grundtvig]]. 1797 blev han ved privat Dimission Student og tog det følgende Aar juridisk Forberedelsesexamen. Efter at have skrevet et Par Skuespil og en Roman i Breve gjorde han en længere Udenlandsrejse gjennem [[Tyskland]], [[Schweiz]] og [[Frankrig]]. I [[Berlin]] besøgte han den af ham højt beundrede [[August Wilhelm Iffland]] og i [[Weimar]] [[Friedrich Schiller]], hvis kjærlige Farvel var ham uforglemmeligt (se «Troldkysset» i B.s Selvbiografi S. 52). – Efter sin Hjemkomst ægtede han (1803) sin forlovede, den for sin Skjønhed og Godhjærtethed bekjendte [[Birgitte Sofie Horneman]], Datterdatter af Professor theol. [[Claus Frees Horneman]]. – Bang, der var formuende, realiserede nu sit lyksalighedsideal; kjøbte en Landejendom i [[Nøddebo]], ikke alene for Egnens Skjønheds Skyld, men fordi Navnet paa Stedet klang ham saa godt i Øret. Her vilde han leve som
Landmand og Digter med sit Hjærtes udkaarede til sin Dødsdag. Dette Held blev ham ogsaa beskaaret, selv om hans Lykkes Himmel ikke var uden Skyer. At hans Høst undertiden slog ham fejl, at Landets forvirrede Pengeforhold efter 1813 formindskede hans ikke store Kapital, var ikke det værste for ham. Mere til Hjærte maa det have gaaet den æresfølende og menneskevenlige Mand, at hans dramatiske Arbejder ofte bleve modtagne med Kølighed eller Mishag af Publikum, næsten altid med Ringeagt af de kunstforstandige. Den danske Nationalscenes Historieskriver [[Thomas Overskou]] kan ikke finde dømmende Ord, der ere for stærke til at mærke Bangs Forfatterskab, og Bangs samtidige synes
heri at være enige med ham. Pram udtalte en knusende mundtlig Dom over B. s Lystspil «Lystspillet» (1809), og Baggesen kaldte hans «Uglspil eller Fastelavnsmandag»