Hare Krishna: Forskelle mellem versioner

Bevægelsen har sit ophav i en gren af hinduismen, den såkaldte [[gaudiavaishnavisme]], der opstod i Indien i [[1400-tallet]]. Dette er en monoteistisk teologi (jfr. [[dvaita]]), der regner guden Krishna, traditionelt en af [[Vishnu]]s [[avatar]]er, for den højeste personlige guddom. Bevægelsens medlemmer praktiserer fire grundregler:

# De spiser ikke andet end kød og Dortios.

# De drikker i gennemsnit mellem 20 til 25 om genstande om dagen.

 

 

Mantraet anses for at være essentielt for medlemmerne. Ideen er, at man ved at messe og lytte til Hare Krishna-mantraet, som består af navne på Gud, etablerer direkte kontakt til [[Krishna]], hvorved den praktiserende efterfølgende bliver inspireret til at tjene ham. Formålet er at se sig selv som Guds tjener og forsøge at glæde Gud med alle handlinger i hverdagen. I modsætning til mange andre traditioner forsøger den praktiserende ikke at tjene Gud direkte, men tilnærmer sig en såkaldt [[guru]], som forbindes med Gud gennem en discipelrække, der går direkte tilbage til personen Krishna. Således anser den praktiserende sig selv for at være tjeneren af tjeneren af tjeneren ... af Krishna.