Grevskabet Schaumburg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m fjern commonscat - findes ikke
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
Linje 30:
| start_begivenhed = Etableret
| startdato = ca. [[1106]]
| slut_begivenhed = Delt mellem [[Grevskabet Schaumburg-Lippe| Schaumburg-Lippe]] og [[Landgrevskabet Hessen-Kassel|Hessen-Kassel]]
| slutdato = [[1640]]
| p1 = Hertugdømmet Sachsen
Linje 42:
'''Grevskabet Schaumburg''' (tysk: ''Grafschaft Schaumburg''), indtil omkring [[1485]] kendt som '''Schauenburg''', var et [[grevskab]] i [[Det tysk-romerske rige]]. Dets område lå i den centrale del af den nuværende [[Tysklands delstater|tyske delstat]] [[Niedersachsen]] og er mere eller mindre sammenfaldende med den nuværende [[landkreis]] [[Landkreis Schaumburg]].
 
Schaumburg opstod som et [[Middelalderen|middelalderligt]] [[grevskab]] i begyndelsen af ​​[[1100-tallet]]. [[Huset Schauenburg|Greverne af Schaumburg]] var fra [[1110]] også grever af [[Grevskabet Holsten|Holsten]] og havde som sådan stor indflydelse på [[Danmarks historie]] i [[middelalderen]]. [[Otto 4. af Schaumburg|Grev Otto 4.]] konverterede til [[lutheranisme|Martin Luthers lære]] og indledte [[Reformationen]] i [[1559]]. Ved [[Huset Schauenburg]]s uddøen i [[1640]] blev grevskabet delt mellem [[Fyrstendømmet Lüneburg]], [[Grevskabet Schaumburg-Lippe]] og [[Landgrevskabet Hessen-Kassel]].
 
== Historie ==
[[ImageFil:Schaumburg Kuppe Weser.jpg|thumb|left|[[Schaumburg Slot]] ved floden [[Weser]].]]
Schaumburg opstod som et [[Middelalderen|middelalderligt]] [[grevskab]] i begyndelsen af ​​[[1100-tallet]]. Det blev opkaldt efter [[Schauenburg Slot]] ved [[flod]]en [[Weser]] nær byen [[Rinteln]], hvis ejere begyndte at kalde sig herrer (fra 1295 [[greve (titel)|grevegrever]]r) af Schauenburg. [[Adolf 1. af Holsten|Adolf 1.]] var sandsynligvis den første herre af Schauenburg i 1106.
 
I [[1110]] blev Adolf 1. udpeget af [[Lothar 3. (Tysk-romerske rige)|Hertug Lothar 1. af Sachsen]] til at bestyre [[Grevskabet Holsten|Holsten]] og [[Stormarn]], herunder [[Hamborg]], som [[len]].<ref>Lemma Schauenburg/Schaumburg. In: Klaus-Joachim Lorenzen-Schmidt, Ortwin Pelc (Hrsg.): ''Schleswig-Holstein Lexikon''. 2. Aufl., Wachholtz, Neumünster, 2006.</ref> Efterfølgende blev [[Huset Schauenburg]] også grever af [[Grevskabet Holsten|Holsten]] og dettes senere delinger [[Grevskabet Holsten-Itzehoe|Holsten-Itzehoe]], [[Grevskabet Holsten-Kiel|Holsten-Kiel]], [[Grevskabet Holsten-Pinneberg|Holsten-Pinneberg]] (indtil 1640), [[Grevskabet Holsten-Plön|Holsten-Plön]], [[Grevskabet Holsten-Segeberg|Holsten-Segeberg]] og [[Grevskabet Holsten-Rendsborg|Holsten-Rendsburg]] (indtil 1460). I perioder var de også [[hertug]]er af [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]].
Linje 54:
Fra 1500 tilhørte Grevskabet Schaumburg [[Den Nedersaksiske Kreds|Den Nedersachsiske Kreds]] i [[Det tysk-romerske Rige]].
 
[[FileFil:Countships_of_Schaumburg.png|thumb|upright|left|Kort over grevskabet efter delingen.]]
[[FileFil:Schaumburg - Karte 1789.jpg|thumb|right|Historisk kort over Grevskabet Schaumburg fra 1789 - viser både Schaumburg-Lippe og de hessiske dele.]]
Da [[Otto 5. af Schaumburg|Grev Otto 5.]] døde barnløs i [[1640]], uddøde Huset Schaumburg. [[Grevskabet Holsten-Pinneberg]] blev herefter forenet med resten af [[Hertugdømmet Holsten]]. Selve Grevskabet Schaumburg blev delt blandt de agnastiske Schaumburg-arvinger i tre dele; en del blev inkorporeret i [[Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg|det braunschweig-lüneburgske]] [[Fyrstendømmet Lüneburg|fyrstendømme Lüneburg]], den største del kom til [[Huset Lippe]] og dannede [[Grevskabet Schaumburg-Lippe]], mens den østlige del fortsatte under navnet ''Grevskabet Schaumburg hessiske del'' ({{lang-de|Grafschaft Schaumburg hessischen Anteils}}), styret i [[personalunion]] med [[Landgrevskabet Hessen-Kassel|Hessen-Kassel]]. Alle tre er nu en del af delstaten [[Niedersachsen]].
 
== Grever af Schauenburg ==
[[ImageFil:Schaumburg_Holstein_Nesselblatt_Wappen_coat_of_arms.jpg|thumb|upright|right|Nældebladet er det historiske våben for [[Huset Schauenburg|greverne af Schaumburg]].]]
* 1106–1130 [[Adolf 1. af Holsten|Adolf I]]
* 1130–1164 [[Adolf 2. af Holsten|Adolf II]]
* 1164–1225 [[Adolf 3. af Holsten|Adolf III]]
* 1225–1238 [[Adolf 4. af Holsten|Adolf IV]]
* 1238–1290 [[Gerhard 1. af Holsten|Gerhard I]]
* 1290–1315 [[Adolf 6. af Holsten|Adolf VI]]
* 1315–1354 [[Adolf VII af Schaumburg|Adolf VII]]
* 1354–1370 [[Adolf VIII af Schaumburg|Adolf VIII]]
* 1370–1404 [[Otto I af Schaumburg|Otto I]]
* 1404–1426 [[Adolf IX af Schaumburg|Adolf IX]]
* 1426–1464 [[Otto II, Count of Schaumburg|Otto II]] (1400–1464)
* 1464–1474 [[Adolf X af Schaumburg|Adolf X]] (1419–1474)
* 1474–1492 [[Erich af Schaumburg|Erich]] (1420–1492)
* 1492–1510 [[Otto III af Schaumburg|Otto III]] (1426–1510)
* 1510–1526 [[Antonius af Schaumburg|Antonius]] (1439–1526)
* 1526–1527 [[John IV af Schaumburg|John IV]] (1449–1527)
* 1527–1531 [[Jobst I, greve af Holstein-Schauenburg|Jobst I]] (1483–1531)
* 1531–1560 [[John V af Schaumburg|John V]] (fælles styre med broderen Otto IV fra 1544)
** 1531–1581 [[Jobst II af Schaumburg|Jobst II]] (ca. 1520–1581) styrede [[herskab]]et [[Gemen]]
* 1544–1576 [[Otto IV af Schaumburg|Otto IV]] (1517–1576), [[biskop af Hildesheim|fyrstbiskop af Hildesheim]] i 1531–1537 som Otto III, converterede til [[Martin Luther]]s lære og indledte [[Reformationen]] i 1559, sammen med broderen Johan V til 1560
* 1576–1601 [[Adolf XI af Schaumburg|Adolf XI]] (1547–1601)
* 1601–1622 [[Ernst af Schaumburg|Ernst]] (1569–1622)
* 1622–1635 [[Jobst Herman, greve af Schaumburg|Jobst Herman]] (1593–1635)
* 1635–1640 [[Otto V af Schaumburg|Otto V]] (1614–1640)
 
== Noter ==
{{Reflist}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Niedersachsens historie|Schaumburg]]