EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik: Forskelle mellem versioner

Embedet blev introduceret i [[Amsterdamtraktaten]]. Den højståendehøjtstående repræsentant er formand for [[Rådet for Udenrigsanliggender]]. Etableringen af en fælles udenrigsminsterudenrigsminister for EU har bl.a. af [[Bill Clinton]]s daværende regering været opfattet som et svar på [[Henry Kissinger]]s gamle ønske om at have ét telefonnummer til Europa i udenrigsspørgsmål, fordi det netop er repræsentantens opgave at sikre, at der er sammenhæng i EU's optræden udadtil. Den højtstående repræsentant bidrager med sine forslag til udarbejdelsen af den fælles udenrigspolitik og gennemfører den som Rådets bemyndigede. Det samme gælder den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

Som følge af LissabontraktantenLissabontraktaten ændrede posten navn. Tidligere var betegnelsen EU's høje repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Samtidig blev det vedtaget, at repræsentanten er født næstformand for Europa-Kommissionen med ansvar for unionens eksterne forbindelser. Det indebærer eksempelvis at repræsentere EU i internationale sammenhænge, såsom [[FN]].

Den højtstående repræsentant støttes i sit arbejde af [[Den europæiske udenrigstjeneste|Udenrigstjenesten]] (EEAS), der blev oprettet den 1. januar 2011 ved at slå Kommissionens og Rådets afdelinger for udenrigspolitik sammen og hente diplomater fra de nationale diplomatiske tjenester dertil.

I december 2009 togovertog britiske [[Catherine Ashton]] posten efter spanske [[Javier Solana]]. I november 2014 togovertog italienske [[Federica Mogherini]] posten efter [[Catherine Ashton]].