Constantin Hansen: Forskelle mellem versioner

I [[1835]] modtog Constantin Hansen et to-årigt rejsestipendium, og samme år rejste han via [[Berlin]], [[Dresden]], [[Prag]], [[Nürnberg]] og [[München]] til Rom. Hansen etablerede sig i Rom i perioden 1835-1843 og rejste under sit ophold rundt i Italien, hvor han besøgte [[Napoli]], [[Pompeji]] og [[Pæstum]] sammen med maleren [[Jørgen Roed]] .<ref>{{cite book |last=Monrad |first1=Kasper |authorlink=Kasper Monrad |title=Dansk guldalder - Hovedværker på Statens Museum for Kunst |publisher=Statens Museum for Kunst |year=1994 |page=106 |isbn=87-7551-090-1 }}</ref>

 

Eftersom Hansen og Hilker fik tildelt dekorationsopgaven på Københavns Universitet, gjorde Hansen på sin rejse hjem mod Danmark ophold i München, hvor han studerede [[Fresko|freskomaleriets]] teknik. Udsmykningsarbejdet på Københavns Universitet stod på fra 1844 og helt frem til 1853. Hansen malede de mytologiske figurer, mens Hilker tog sig af de pompejansk inspirerede dekorationer og indramninger. Det gennemgående motiv i udsmykningen er de to græske guder [[Apollon]] og [[Athene]].<ref name="universitetshistorie">[http://universitetshistorie.ku.dk/bygninger/hovedbygningen/forhallen/ universitetshistorie.ku.dk]. Hentet [[7. februar]] [[2016]].</ref>

 

Maleriet af [[Kronborg Slot]] blev til, fordi Kunstforeningen i København udskrev en konkurrence om at skildre en bemærkelsesværdig bygning i Danmark. Bag opgaveformuleringen stod N.L. Høyen. <ref>{{cite book |last=Monrad |first1=Kasper |authorlink=Kasper Monrad |title=Dansk guldalder - Hovedværker på Statens Museum for Kunst |publisher=Statens Museum for Kunst |year=1994 |page=110 |isbn=87-7551-090-1 }}</ref>

 

 

Maleriet ''Titusbuen i Rom'' (1839) er et af Hansens mest eksperimenterende arkitekturstudier. Han har skildret bygningsværket fra en meget utraditionel vinkel, der får maleriet til at fremstå som et eksperiment i visuelle virkemidler. [[Titusbuen]]s forside fremstår meget forkortet, fordi Hansen har skildret bygningsværket fra siden og ikke frontalt. Det bevirker, at Titusbuens detaljer og særkende ikke er i fokus. Denne tilgang til motivet vidner om Eckersbergs indflydelse på Constantin Hansen. Eckersberg havde skolet sine elever til at åbne øjnene for det uventede fx ved at skildre et kendt motiv fra en uvant vinkel.<ref>{{cite book |last=Monrad |first1=Kasper |authorlink=Kasper_Monrad |title=Dansk guldalder - Lyset, landskabet og hverdagslivet |publisher=Gyldendal |year=2013 |page=245 |isbn=9788702141061 }}</ref>

[[Fil: Constantin Hansen, Hanne Wanscher, f. Wegener, 1835, KMS3200, Statens Museum for Kunst.jpg|thumb|''Hanne Wanscher, f. Wegener'', 1835, Statens Museum for Kunst.]]

 

 

 

I værket ''Kunstnerens søstre Signe og Henriette læsende i en bog'' (1826), har Hansen skildret de to piger med vægt på en skulpturel gengivelse af form og med en stærk og særpræget farveholdning. Denne stil ændrede sig efter Hansen blev elev af Eckersberg. <ref>{{cite book |last=Monrad |first1=Kasper |authorlink=https://da.wikipedia.org/wiki/Kasper_Monrad |title=Dansk guldalder - Lyset, landskabet og hverdagslivet |publisher=Gyldendal |year=2013 |page=147 |isbn=9788702141061 }}</ref>

Portrættet af Hanne Wanscher (1835) vidner om en stilmæssig ændring sammenlignet med Hansens tidligere portrætter. I forhold til fx ''Kunstnerens søstre Signe og Henriette læsende i en bog'' (1826) er kompositionen i dette portræt mere stram og enkel og farveholdningen er lysere og lettere. <ref>{{cite book |last=Monrad |first1=Kasper |authorlink=https://da.wikipedia.org/wiki/Kasper_Monrad |title=Dansk guldalder - Lyset, landskabet og hverdagslivet |publisher=Gyldendal |year=2013 |page=149 |isbn=9788702141061 }}</ref>

[[Fil:Constantin Hansen, Portræt af Gottlieb Bindesbøll, 1849, Thorvaldsens Museum.jpg|thumb|''Portræt af [[Gottlieb Bindesbøll]]'', 1849,[[Thorvaldsens Museum]].]]

 

 

Constantin Hansen stræbte ikke efter en fuldstændig realistisk gengivelse af de mennesker, han portrætterede. Han stræbte efter en balance mellem det skønne og det naturlige. Hansen beskrev i den lille afhandling ''De ”Skjønne Kunsters” Enhed'' sine tanker om forholdet mellem naturalisme og idealisme: "''Den ene søger Sandheden paa Skjønhedens Bekostning, den anden søger Skjønheden på Sandhedens Bekostning, men i ethvert Kunstværk maa disse to Retninger findes sammensmeltede. Er Naturalismen ikke tilstede, slaar Kunsten over i det Maniererte og Karakterløse: men er Idealismen ikke tilstede, fortaber Kunsten sig ikke i den skuffende Naturefterligning.''"<ref>{{cite journal |title=De ”Skjønne Kunsters” Enhed |journal=Nordisk Universitetstidsskrift |year=1863 |last=Hansen |first=Constantin |authorlink=|volume=9.Årgang |issue=1. Hæfte |page=s.7 |accessdate=2017-02-09 }}</ref>

 

I 1852 modtog Constantin Hansen en bestilling fra den nationalliberale politiker [[Orla Lehmann]] på et maleri med motiv af [[Ægir]]s gilde, en historie kendt fra den [[nordiske mytologi]]. Hansens maleri ''Ægirs Gæstebud'' stod først færdigt fem år senere i 1857.

 

Motivet i ''Ægirs gæstebud'' forestiller en scene fra den nordiske mytologi, hvor [[Loke]] jages væk af [[Thor]] efter at han har opført sig hånligt over for guderne til en fest hos havjætten Ægir. I denne historie fremstilles Thor som helten, der jager skurken Loke væk.

 

Efter ''Ægirs Gæstebud'' malede Hansen kun få malerier med motiver fra den nordiske mytologi. De efterfølgende malerier bestod mest af enkeltstående figurer fra den nordiske mytologi uden dramatiske handlingsforløb, fx ''Heimdal lyttende ved Bifrost'' (1861) og et loftsmaleri af [[Ydun]], som den nationalliberale politiker og digter [[Carl Ploug]] bestilte i 1863 til Studenterforeningens festsal.