C/N-forhold: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 19:
Som det ses, standser forholdet normalt ved en magisk grænse på C/N = 12:1. Det skyldes, at her er forholdet blevet lig med forholdet i de dyr, der nedbryder stofferne, og så kan det ikke sænkes yderligere ad naturlig vej. Det er værd at lægge mærke til, at forholdet kan ændres på to måder: enten kan der fjernes noget kulstof, eller også kan der tilføres noget kvælstof. I [[natur]]en sker ændringen næsten altid på den første måde, nemlig ved at nedbryderne fordøjer det organiske stof. Som rest opstår der dels [[ekskrement]]er og dels [[kuldioxid|CO<sub><small>2</small></sub>]], der siver bort. Da CO<sub><small>2</small></sub> indeholder kulstof, vil alle åndingsprocesser fjerne kulstof fra C/N-forholdet.
 
Ved kunstig tilførsel af overskydende kvælstof (f.eks. ved [[gødskning]] med [[salpeter]], [[urin]], [[gylle]]), kan visse bakterier dog nedbryde [[humus]], så selv dette stof bliver udnyttet som [[energi]]kilde. Dette forhold er baggrunden for, at humusindholdet i almindelig, dansk [[agerjord]] er faldet fra ca. 4% ved år 1900 til ca. 2% ved år 2000.
 
Bliver der gødet med urin eller gylde, er det vigtigt at lægge en mindre lag fugtig jord over urinen for at hindre [[ammoniak]]ken i at [[fordampe]] til [[gene]] for [[menneske]]r og nogle planter.