Franklin D. Roosevelt: Forskelle mellem versioner

I april 1940 invaderede Tyskland [[Danmark]] og [[Norge]], hvilket blev efterfulgt af invasioner af [[Holland]], [[Belgien]], [[Luxembourg]] og Frankrig i maj. De tyske sejre i Vesteuropa efterlod Storbritannien sårbart overfor invasion. Roosevelt var fast besluttet på at Storbritannien ikke måtte blive besejret og drog fordel i de hurtige skift i den offentlige mening. Paris' fald rystede den amerikanske opinion og isolationismen var på retur. Der var almindelig enighed om at militærudgifterne skulle sættes drastisk i vejret. Der var til gengæld ingen enighed om hvor meget Amerika skulle risikere at komme i krig for at hjælpe Storbritannien. I juli 1940 udpegede Roosevelt to interventionistiske republikanske ledere, [[Henry L. Stimson]] og [[Frank Knox]] som krigs- og flådeminister. Begge partier i Kongressen gav deres støtte til hans planer om hurtigt at opbygge det amerikanske militær, men isolationisterne advarede om, at Roosevelt ville bringe ud i en unødvendig krig mod Tyskland. Han tilskyndede med held Kongressen til at gennemføre den første værnepligtslov i fredstid i 1940 (den blev fornyet i [[1941]] med et stemmes flertal i Kongressen). Roosevelt fik støtte fra "Komiteen for at forsvare Amerika ved at hjælpe de Allierede" og var modstander af "Amerika først komiteen".<ref name="committees">{{cite web |url=http://diglib.princeton.edu/ead/eadGetDoc.xq?id=/ead/mudd/publicpolicy/MC011.EAD.xml |title=Committee to Defend America By Aiding the Allies Records, 1940-1942: Finding Aid|publisher=Princeton University Library |accessdate=2008-03-11}}</ref>

 

 

== Tredje embedsperiode, 1941–1945 ==