Wikipedia

Baltazar Mathias Keilhau: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
→‎top: der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB
Linje 1:
'''Baltazar Mathias Keilhau''' (født [[2. november]] [[1797]] i [[Birid]]—, død [[1. januar]] [[1858]] i [[Kristiania]]) var en [[Norge|norsk]] [[geolog]].▼
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
 
<!-- Keilhau var den første Student, som tog mineralogisk Eksamen ved Norges Univ. (1821). ▼
▲'''Baltazar Mathias Keilhau''' ([[2. november]] [[1797]] i [[Birid]]—[[1. januar]] [[1858]] i [[Kristiania]]) var en [[Norge|norsk]] [[geolog]].
Allerede tidlig færdedes han rundt om i Norges dengang endnu ukendte Fjeldtrakter, og ▼
sammen med Chr. Boeck »opdagede« han Jotunheimen 1820. Efter at have taget praktisk ▼
Bjergeksamen paa Kongsberg 1823 drog K. ud paa Studierejser (1824—25) til Berlin, Freiberg, ▼
Böhmen, Schweiz og Frankrig og blev ved sin Hjemkomst Lektor i Bjergvidenskab 1826 »med ▼
Forpligtelse til at foretage videnskabelige Rejser i Fædrelandets mindre undersøgte Egne«. ▼
Han begyndte disse 1827 med en Rejse til Finmarken, der udstraktes til Beeren Eiland og ▼
Spitsbergen (»Rejse i Øst- og Vest-Finmarken« [1831]), hvorfra han medbragte store og ▼
værdifulde bot. og mineralogiske Samlinger. 1828 og 1829 berejste han fremdeles Tromsø Stift. ▼
Men senere indskrænkedes Rejsetiden til Sommerferierne, og deres Maal blev derfor Kria ▼
nærmere liggende Egne. 1834 blev K. Prof. og blev staaende som saadan til 1857, ▼
da han maatte søge Afsked p.på Gr.grund a.af tiltagende Svaghedsvaghed.▼
 
Som Geolog var K. en udpræget Elev af Werner, hvis teoretiske Spekulationer han søgte at ▼
▲<!-- Keilhau var den første Student, som tog
overføre paa norske Forhold. En flittig Forsker og en skarp Iagttager, som K. var, samlede han ▼
mineralogisk Eksamen ved Norges Univ. (1821).
et meget rigt Materiale, som især er opbevaret i hans mest berømte Værk Gæa Norvegica, ▼
▲Allerede tidlig færdedes han rundt om i Norges
hvoraf 1. Bd udkom 1838 og handler om »Christiania Uebergangs Territorium«; de 2 andre Bd ▼
dengang endnu ukendte Fjeldtrakter, og
udkom 1844—45 og handler om »Der Bau der Felsenmasse Norwegens«. Hele dette Værk ▼
sammen med Chr. Boeck »opdagede« han
indeholder mange værdifulde Iagttagelser og for sin Tid ypperlige Kort; men p. Gr. a. ▼
▲Jotunheimen 1820. Efter at have taget praktisk
manglende Forkundskaber i Kemi fremsætter han i dette Værk rent umulige Hypoteser, som ikke ▼
▲Bjergeksamen paa Kongsberg 1823 drog K. ud paa
i nogen Maade har kunnet bidrage til Løsningen af Norges Fjeldbygning. Særlig kendt er hans ▼
Studierejser (1824—25) til Berlin, Freiberg,
Transmutationsteori, idet han opstillede den Hypotese, at de vulkanske Bjergarter (f. Eks. ▼
▲Böhmen, Schweiz og Frankrig og blev ved sin
Granit) kun var omforvandlede Skifere (f. Eks. Lerskifer). K. var meget produktiv, og hans ▼
Hjemkomst Lektor i Bjergvidenskab 1826 »med
Skr var meget højt i Kurs hos hans Samtid. Af Arbejder fra hans Haand, der har Bet. ▼
Forpligtelse til at foretage videnskabelige
endnu, maa mærkes hans Studier over Norges Stigning og hans Beretninger om Jordskælv i ▼
▲Rejser i Fædrelandets mindre undersøgte Egne«.
Norge. Som Medlem af den første Kommission for Kongsbergs Sølvværk reddede K. dette Værk for Norge. -->▼
Han begyndte disse 1827 med en Rejse til
▲Finmarken, der udstraktes til Beeren Eiland og
▲Spitsbergen (»Rejse i Øst- og Vest-Finmarken«
[1831]), hvorfra han medbragte store og
▲værdifulde bot. og mineralogiske Samlinger. 1828 og
1829 berejste han fremdeles Tromsø Stift. Men
senere indskrænkedes Rejsetiden til
▲Sommerferierne, og deres Maal blev derfor Kria
▲nærmere liggende Egne. 1834 blev K. Prof. og blev
staaende som saadan til 1857, da han maatte
▲søge Afsked p. Gr. a. tiltagende Svaghed.
 
Som Geolog var K. en udpræget Elev af
▲Werner, hvis teoretiske Spekulationer han søgte at
▲overføre paa norske Forhold. En flittig Forsker
og en skarp Iagttager, som K. var, samlede han
▲et meget rigt Materiale, som især er opbevaret
i hans mest berømte Værk Gæa Norvegica,
hvoraf 1. Bd udkom 1838 og handler om
▲»Christiania Uebergangs Territorium«; de 2 andre Bd
▲udkom 1844—45 og handler om »Der Bau der
Felsenmasse Norwegens«. Hele dette Værk
▲indeholder mange værdifulde Iagttagelser og for
sin Tid ypperlige Kort; men p. Gr. a.
▲manglende Forkundskaber i Kemi fremsætter han i
dette Værk rent umulige Hypoteser, som ikke
▲i nogen Maade har kunnet bidrage til Løsningen
af Norges Fjeldbygning. Særlig kendt er hans
Transmutationsteori, idet han opstillede den
▲Hypotese, at de vulkanske Bjergarter (f. Eks.
▲Granit) kun var omforvandlede Skifere (f. Eks.
Lerskifer). K. var meget produktiv, og hans
▲Skr var meget højt i Kurs hos hans Samtid.
Af Arbejder fra hans Haand, der har Bet.
endnu, maa mærkes hans Studier over Norges
▲Stigning og hans Beretninger om Jordskælv i
Norge. Som Medlem af den første Kommission
▲for Kongsbergs Sølvværk reddede K. dette Værk for Norge. -->
== Kilder ==
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Baltazar_Mathias_Keilhau"