Stubmølle: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
tømer rettet til tømmer osv.
Linje 3:
[[Fil:Wannegem - Huisepontweg - Schietsjampettermolen 2.jpg|thumb|left|Stubmølle i Wannegem, Wannegem-Lede, [[Kruishoutem]], Østflanders, [[Belgien]]]]
 
En '''stubmølle''' er en [[vindmølle]] bygget af træ og stående på en fod således, at hele møllen kan drejes efter vindens retningvindretningen. Stubben, som har givet denne type vindmølle navn, er et lodretstående stykke egetømmer, der bæres og støttes af møllefodens skråstivere.<ref>[http://www.mølleordbog.dk/ordbog/opslag/?ord=stubben+-+Stubm%C3%B8lle Mølleordbog]</ref> Stubmøllerne er bygget til at male [[korn]] og er derfor udstyret med [[kværn]]e.
 
Som på alle vindmøller overføres [[vindenergi]]en fra møllevingerne via [[aksel|aksler]] og [[tandhjul]]. De fleste stubmøller er forsynet med kludesejl, som skal rigges omtrent på samme måde som et sejlskib. Derfor må mølleren eller hans svende ved ændringer i vindstyrken klatre op på vingerne for at ændre på [[Svikke (mølleteknik)|svikningen]], dvs. måden, hvorpå sejlene tilpasses vindretningen. Fagudtrykket herfor er, at møllen ''svikkes'' manuelt.
 
[[Etage]]rne i vindmøller betegnes som ''[[loft]]er''. IStubmøllerne stubmøllernehavde var der oprindeligoprindeligt to lofter,: det underste ''Broloftetbroloftet'', som er det underste og ''kværnloftet''. Broen er den tømmerkonstruktion, der bærer kværnene på loftet ovenoveroven over. Senere blev møllerne bygget i flere etager, f.eks.fx med et særskilt loft til hejseværket, ''lorrisloftet''.<ref name=LEB/>
 
Oprindelig kunne stubmøllerne kun drive en enkelt kværn, men efter ombygningerombygning blevfik nogle af møllerne udstyret meddem flere kværne.
 
[[Fil:Pibe molle2.JPG|200pmex|thumb|Svansen på [[Pibe Mølle]]]]
Adgangen til en stubmølle sker via svansen, som er et langt stykke tømertømmer, der stikker ud fra møllekroppen. Denne ''hale'' har to funktioner: Den fungerer somer trappe og bruges desuden, når møllen skal [[Krøjning|krøjes]] (drejes). Det er lettest at krøje den fra en vogn, som er fastgjort til møllen. Vognen strammes op mod spilbommen, som er krøjevognens lodret stående pæl. <ref>[http://www.moellerpaalf.dk/index.html?moeller Møller på Lolland-Falster]</ref> <ref name=LEB>Lebech-Sørensen, bd. 3 (2004), indledningen</ref>
 
== Stubmøller i Danmark ==
De fleste stubmøller i Danmark blev opført mellem år 1200 og år [[1650]], hvorefter [[Hollandsk vindmølle|den hollandske vindmølle]], som er karakteriseret ved, at kun hatten er bevægelig, vandt frem i landskaberne. Fra ca. 1800 var ''hollænderen'' den dominerende type.
 
I Danmark findes kun 11 stubmøller i landskabet og fem bevaret på museer.<ref>''Møllebygninger i Danmark, Redegørelse og status 1993'', Udarbejdet af: Skov- og Naturstyrelsen, Bygningsfrednings- og restaureringskontoret i samarbejde med Møllepuljen, ISBN 87-601-3970-6, side 62</ref>
 
;Museumsmøller