Neandertaler: Forskelle mellem versioner

Arbejdet med rekonstruktionen af neandertaler-DNA var uhyre krævende. Den svenske videnskabsmand Svante Pääbo <ref>[https://www.theguardian.com/science/2014/feb/15/svante-paabo-dna-neanderthal-genetics Svante Pääbo: the DNA hunter taking us back to our roots]</ref> fik fat i 21 neandertalerknogler til sit [[projekt]] fra en hule i [[Kroatien]]; men kun tre af knoglerne indeholdt DNA. Til overmål var DNA’et fyldt af DNA fra [[mikrobe]]r, som havde spist af knoglerne i mindst 30.000 år; så det meste af arbejdet var helt forgæves. Det var indimellem frustrerende for forskerne, da det ene problem afløste det andet. Dertil kom det bag på dem, at folk fra Europa og Asien tilsyneladende delte mere DNA med neandertalere end afrikanere gør. Det passede ikke med teorien om, at alle moderne mennesker nedstammer fra en lille gruppe i [[Afrika]]. Individer herfra skal være begyndt at trække ind i [[Mellemøsten]] for omkring 120.000 år siden og videre østpå, helt til [[Australien]]. Forskerne fik mistanke om, at DNA’et var [[Forurening|forurenet]], da det var blevet håndteret af europæere og asiater; men prøver, man foretog, udelukkede dette. I en artikel i ''[[Science]]'' i 2010 kunne forskerne omsider præsentere "den lækkende erstatningshypotese"; artiklen blev vurderet som tidsskriftets bedste det år, og forskerteamet vandt en pris på $ 25.000. Her fremkom det, at i dag - mindst 30.000 år senere - bærer alle ikke-afrikanere, fra [[hankinesere]] til folk i [[Danmark]] og på [[Ny-Guinea]], mellem en og fire pct DNA fra neandertalere. <ref>Elizabeth Kolbert: Den sjette utryddelsen (s. 231-2)</ref><ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/neandertalsex-gjorde-os-immune-og-gav-os-allergi Neandertalsex gjorde os immune og gav os allergi. Videnskab.dk 2016]</ref>