Flerpartisystem: Forskelle mellem versioner

Et '''flerpartisystem''' er et udtryk for, at der findes mere end to valgbare [[Politisk parti|partier]] i et [[parlament]]. Flerpartisystemet står over for [[etpartisystem]], som kendetegnes ved kun etét valgbart parti. Det tidligere [[Sovjetunionen|Sovjet]] kendtegnedehavde et sådansådant system. Et lands valgsystem har med andre ord stor betydning for antallet af partier. Danmark er kendetegnet ved, hvad man i politologien kalder for "proportional representation" eller [[forholdstalsvalg]]<ref>[http://electionresources.org/dk/ Election Resources on the Internet: Elections to the Danish Folketing<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Det har den konsekvens, at der er plads til langt flere partier. Lande med få partier har typisk et valgssystemvalgsystem, der populært betegnes "first past the post" eller lidt klodset ''vinderen får det hele''. Dette system animerer til at få, typisk to partier som eksempelvis i [[England]]<ref name=bbcvote2001>[http://news.bbc.co.uk/news/vote2001/hi/english/voting_system/newsid_1173000/1173697.stm BBC NEWS | VOTE2001 | VOTING SYSTEM | First past the post<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.

Det basale princip bag forholdstalsvalg er, at alle [[vælger]]e skal have mulighed for at blive repræsenteret, samt at alle politiske grupper fortjener repræsentation i parlamentet i forhold til deres styrke. Det styrker med andre ord fair repræsentation. Antallet af [[mandat]]er i et [[valgdistrikt]] kan være alt fra få til flere. Hvis et parti modtager 10 procent af stemmerne i et distrikt med ti mandater, vil det få en plads. Et parti med 50 procent af stemmerne vil da få fem mandater etc. Dette partisystemerpartisystem fremmer mange ofte små partier.<ref name=mtholyoke>[http://www.mtholyoke.edu/acad/polit/damy/BeginnningReading/howprwor.htm How Proportional Representation Elections Work<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

=== First past the post ===f

Under FPTP valgsystemet er der kun etét mandat per [[valgkreds]]. Det betyder, at det parti som får flest stemmer, får mandatet. Det får dermed også den konsekvens, at der er mange stemmer, som spildes. Endvidere kan der være forskellige flertalsregler. Et eksempel på en sådan er "simpelt flertal", som siger, at det blot drejer sig om at få mere end den, som har fået næstflest. Denne type partisystemerpartisystem fremmer få store partier med nær kontakt til sin kredsvalgkredsen.<ref name=bbcvote2001 /><ref>www.ksl.edu.np/ca/students_article/krishna_suwal_fptp.pdf</ref>

MMP søger at kombinere FPTP (se nedenfor) med forholdstalsvalg. Halvdelen af mandaterne i parlamentet vælges via FPTP, mens de resterende vælges via forholdstalsvalg. Det fungerer ved, at en vælger får to stemmer. EnÉn, som vælgeren kan anvende ved FPTP-valget og enén ved forholdstalsvalget. Typisk er det indrettet sådan, at halvdelen tilfalder FPTP og den anden halvdel forholdstalsvalg. Fortalere for dette system mener, at det tager det bedste fra to verdener: 1. Tæt forhold mellem mandatet og kredsen samt fair repræsentation<ref name=mtholyoke />.

Partisystemet har stor betydning for den måde for den førte politik. Imidlertid er det ikke kun partisystemet, som har enbetyder betydningnoget. Det har kravet om positiv eller negativ [[parlamentarisme]] også. Positiv parlamentarisme er kravet om, at der skal være et flertal i parlamentet bag en given regering<ref>[http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=99219 Constitutional Design and Government Formation: The Expected Consequences of Negative Parliamentarism – tidsskrift.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Det modsatte gør sig gældende i forbindelse med negativ parlamentarisme, som foreskriver, at der ikke må være et ''flertal'' mod en regering<ref>Se forrige fodnote.</ref>. Det betyder, at når konsekvensen af partisystemet skal forstås, så er det vigtigt at tage det parlamentariske system i betragtning.

I Danmark findes der er et flerpartisystem med negativ parlamentarisme. Det betyder, at dansk politik typisk er præget af svage regeringer med ustabile flertal bag sig. Denne type regeringer betegnes mindretals- eller koalitionsregeringer. Lande som England og USA vil typisk have regeringer, der er baseret på et flertal<ref>OmI USA kan dette kun antages idetudnævnes regeringen er baseret på en udnævnelse af præsidenten. Hvis de havde parlamentarisme og ikke [[præsidentialisme]], ville de have en flertalsregering idet deres system fremhæver få partier – typisk to.</ref><ref>Se tabel et.</ref>. Regeringspartiet behøver medikke andre ord ikkeat søge nogen koalition.