Skydeskår: Forskelle mellem versioner

Ved jordbrystværn fremstilles skydeskår for skytter — de såkaldte bonnetter — ved at forhøje brystværnet 25 cm og, når jorden er faststampet, at foretage indskæringer, 10 cm brede indvendig, 30 cm udvendig eller omvendt i en indbyrdes afstand af 0,80 à 1,0 m, eller ved at oplægge små jordbunker af passende størrelse eller sandsække på det færdige [[brystværn]]. Undertiden dannes skydeskår eller rettere skydehuller ved, at der på brystværnet opbygges en lille jordvold, i hvilken der ved hjælp af tildannede trækasser udspares skydeåbninger; ved denne konstruktion, der ofte anvendtes under [[1. verdenskrig]], opnås, at skytten er fuldstændig skjult, når han står bag brystværnet enten for at skyde eller for at observere.

Ved murværk og panser fremstår skydeskår som udsparinger i dette. Skydeskår får her dimensioner, som retter sig efter det pågældende våbens [[kaliber]] og [[Affutage|affuteringsmåde]] samt den virkningsvinkel i horisontal og i vertikal retning, der forlanges. I disse materialer anvendes dog ofte det såkaldte minimal-skydeskår, hvor skytsets affutage er således konstrueret, at omdrejningsaksen for såvel højde- som sideretning er henlagt til skydeskår, således at dettes åbning ikke behøver at være væsentlig større end det pågældende skyts ydre diameter.

Fil:Trenches mannerheim line winter war.png| Skyttegrav med skydeskår i jordvolde fra [[Vinterkrigen]] ca 1939-40