Versionen fra 24. maj 2017, 00:15 redigér Comabo (diskussion \| bidrag) 22 edits No edit summary Tag: Visuel redigering: Skiftede ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 26. maj 2017, 00:58 redigér fjern redigering Comabo (diskussion \| bidrag) 22 edits No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 1: [[fil:Norsminde_havn.JPG\|thumb\|Bolværk [[Norsminde]] Handelsplads]] [[Fil:Nyhavn Copenhague.jpg\|thumb\|Bolværk på kajkanten i [[Nyhavn]], København.]] [[Fil:Fredericia_Havn_-_panoramio.jpg\|thumb\|Bolværk [[Fredericia Havn\|Fredericia havn]] 23/12 2008, Kreditering: Sejrup]] ==Bolværk== '''Bolværk''' er den lodrette eller svagt skrånende væg mod vandet på [[mole]]r, [[havn]]e[[Kaj (havn)\|kaj]]er, [[sluse]]sider med mere. Bolværkets beklædning er af træværk, [[stål]] eller [[jernbeton]] ==Formål== Bolværk anvendes til at afgrænse en sten- eller jordmasse ~~mod~~med en lodret ~~vandet~~væg, og består i sin simpleste form blot af en række pæle med en beklædning af planker på bagsiden ind mod jordbrinken;. ~~pælene~~Pælene er slået så dybt ned, at de kan modstå trykket af jorden. Bolværket skal standse eller forsinke vandets [[erosion]].<br /> En lodret væg i havnen gør det nemt at fortøjre skibene, og få varer og personer sikkert i land. ==Historie== Gennem 1600- og 1700-tallet og mange steder flere årtier ind i 1800-tallet bestod de eneste anlæg, der tjente som losse/laste- og liggeplads for skibe, af enkle bolværker eller skibsbroer. Skibsteknologien er også af betydning, da skibenes øgede størrelse over tid direkte har skabt behov for stærkere bolværk og større kajer samt ikke mindst større bassiner med svajeplads og større vanddybde. Dette er dog ikke tilstrækkeligt ved større vanddybder og jordhøjder, Væggen må da af hensyn til jordtrykket forankres. I de i Danmark almindeligt anvendte bolværkskonstruktioner indgår en række pæle (bolværkspæle, hjertepæle), der rammes i l m afstand fra midte til midte, almindeligvis med en ringe hældning indad imod kajen. Oven på pælene lægges et vandret stykke tømmer, kaldet hammeren, der tappes på pælene. På bagsiden af disse anbringes en tæt væg, der over vandet almindeligvis består af 2 lag vandrette planker, spigrede til pælene, under vand dels af et lag vandrette planker, samlede i større flager ved hjælp af lodrette lister (kaldet revler), dels af et bag Dette er dog ikke tilstrækkeligt ved større vanddybder og jordhøjder, Væggen må da af hensyn til jordtrykket forankres. I de i [[Danmark]] almindeligt anvendte bolværkskonstruktioner indgår en række pæle (bolværkspæle, hjertepæle), der rammes i l m afstand fra midte til midte, almindeligvis med en ringe hældning indad imod kajen. Oven på pælene lægges et vandret stykke tømmer, kaldet hammeren, der tappes på pælene. På bagsiden af disse anbringes en tæt væg, der over vandet almindeligvis består af 2 lag vandrette planker, spigrede til pælene, under vand dels af et lag vandrette planker, samlede i større flager ved hjælp af lodrette lister (kaldet revler), dels af et bag disse anbragt lag af lodrette planker, rammede side om side (kaldet forsætningen, spidsplanker). En sådan væg ville ikke være i stand til at modstå trykket af den bagved liggende jord og må derfor forankres. Med visse mellemrum, ofte for hver tredje hjertepæl, anbringes, hvilende på nogle bærepæle, et vandret stykke tømmer (ankeret) vinkelret på bolværkets længderetning. Oven på dette fæstes to gennemgående såkaldte stræktømmer, et forreste, der ved bolte, hovedbolte, er forbundet med hjertepælene, og et bageste. Et par nedrammede skråpæle, nakkede og boltede til det bageste stræktømmer, fuldender forankringen.

Bruger:Comabo/sandkasse: Forskelle mellem versioner