Laurens Axelsen Thott: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 3:
I [[1447]], efter faderens død (omkring [[1446]]), var han endnu umyndig, men benævnes i [[1459]] [[ridder]]. Han fik i [[1462]] pantsat [[Grubbe-Ordrup]] i [[Voldborg Herred]] af sin bror [[Philippus Axelsen Thott|Philippus]] og blev, uvist hvornår, ejer af ''Næsbygård'', det nuværende [[Næsbyholm (Sjælland)|Næsbyholm]] i [[Tybjerg Herred]]. I [[1465]] nævnes han som lensmand på [[Stege]] og samme år en enkelt gang som rigsråd.
I juli 1466 var han tilstede på retterting i [[København]], men da
På Kalmarmødet [[1472]] bestemtes det, at alle, der havde mistet deres gods under uenigheden mellem Danmark-Norge og Sverige, straks skulle have det igen, dog med undtagelse af det krongods, som de havde i pant, og at Laurens Axelsen skulle have Skælskør tilbage, indtil det ved en dom af rigsråder fra de 3 riger var afgjort, hvem byen tilkom. Men disse bestemmelser, der blev gentaget [[1474]], og som bevirkede, at Næsbygård senere gik i arv til Laurens' børn, fik ham i alt fald ikke til at vende tilbage til Danmark. Han opholdt sig især i Finland, hvor han [[1468]] var blevet lensmand på [[Raseborg]], men nævnes dog også som medlem af det svenske rigsråd.
|