T-celle: Forskelle mellem versioner

En '''T-celle''' eller '''T-lymfocyte''' (int. ''T-lymphocyte'') er en type af hvide [[blodlegeme]]r, der spiller en central rolle i [[immunsystem]]et. Forkortelsen T står for thymus, som er den latinske betegnelse for [[brissel]]en, som er det organ, hvori deres endelige udvikling forekommer. Selvom der findes forskellige typer af T-celler med forskellige egenskaber, udtrykker de alle T-cellereceptormolekyler (TCR) på deres overflade.

 

 

Cytotoksiske T-celler (eller dræber-T-celler) dræber virusinficerede celler, eller celler som viser tegn på udviklende cancer. De udtrykker proteinet CD8 (differenteringsklynge 8) på deres overflade, og bliver derfor ofte kaldt CD8+-celler.

 

Klasse-1 MHC (vævskompatibilitets-kompleks) udtrykkes af alle værtsceller. Når en virus inficerer en celle, bliver nogle af dens proteiner nedbrudt, og disse binder sig til MHC-komplekset, som derved ændrer form, og bliver antigene, dvs. fremmede for CD8+-cellerne.

 

CD8+-celler er skyld i megen af den leverskade, [[leverbetændelse|Hepatitis B]] fremkalder, da de dræber alle inficerede leverceller. Dog frigiver de også specifikke antivirale [[cytokin]]er, der er i stand til at dræbe indlejrede vira. Nyere forskning har vist, at [[blodlegeme|gule blodlegemer]] spiller en vigtig rolle i at akkumulere og frigive de antivirale cytokiner.

 

Hjælpende T-celler er en subgruppe af lymfocytter, som udtrykker proteinet CD4 (differentieringsklynge 4) på deres overflade, og bliver derfor ofte kaldt CD4+-celler. De er de eneste immunceller, som ikke selv er i stand til at dræbe sygdomsfremkaldende organismer (patogener), og uden andre hvide blodlegemer ville de være ubrugelige i tilfælde af en infektion.

 

Når de naive (dvs. de er ikke bundet til et antigen endnu) CD4+-celler forlader brisselen, spredes de ud i hele kroppen, inklusiv lymfekirtlerne. Når en infektion forekommer, spredes ''professionelle'' antigen-præsenterende celler (APC) og binder sig til antigener på bakterier eller vira. En CD4+-celle er i stand til at svare på denne biokemiske besked.

 

Når aktiveringen finder sted, udskiller CD4+-cellen et potent cytokin, ''interleukin-2'', som stimulerer væksten og frigivelsen af nye T-celler af alle slags. Interleukin-2 gør også makrofagernes celle-dræbende mekanisme maksimalt effektiv, og fremmer andelen af CD8+-celler, der udvikles fra brisselen.

 

CD4+-celler er de celler, [[HIV]]-virussen er i stand til at binde sig til, da dens indgang i celler kræver tilstedeværelsen af CD4+-receptoren. Makrofager og dendritceller udtrykker også CD4 i mindre antal, og er derfor også i stand til at blive inficerede. Da antallet af CD4+-celler uvægerligt vil falde, vil immunsystemet gradvist være ud af stand til at blive aktiveret, og risikoen for infektioner stiger støt og proportionelt med faldet af CD4+-celler.

 

 

 

Modningen af en T-lymfocyt foregår ved hhv. en positiv selektion og en negativ selektion - Begge to foregående i thymus.

Indledningsvis migrerer immature T-lymfocytter til thymus; Her er egentlig blot tale om en lymfoid [[stamcelle]] som udtrykker en receptor ''Notch1'' som kan bindes til epitheliale stromaceller i thymus. Thymus er histologisk delt op et en medulla (marv) og en cortex (bark), hvoraf den lymfoide stamcelle foranker sig i cortex delen og under herfeter en livlig differentiering og proliferation. Den immature T-lymfocytter, i dette stadie kaldet thymocytter, begynder den første del af modningen; Den positive selektion.

 

 

Formålet er at thymocytterne skal blive i stand til at reagere med specifikke [[antigener]] ved hjælp af deres T-celle-receptor (TCR). Indledningsvis udtrykker thymocytterne hverken CD4 eller CD8, som er vigtige membranmolekyler som skal bruges til at stabiliserer en TCR binding til et antigen; Da hverken CD4 eller CD8 er udtrykt, kaldes thymocytterne ''dobbelt negative''. Ved den positive selektion rearrangerer thymocytterne deres [[gener]] for TCR, hvorefter de begynder at udtrykke TCR på deres membranoverflade (På dette stadium kaldes den præ-TCR) og endvidere udtrykkes nu både CD4 og CD8 molekylerne på overfladen og thymocytterne siges at være ''dobbelt positiv''

De overlevende thymocytter udvikler sig nu til at være ''enkelt-positive'', idet de udvikles i enten CD4+ retningen eller CD8+ retningen. thymocytter med CD4+ kaldes nu immature Th-lymfocytter (hjælper lymfocytter) og thymocytterne med CD8+ kaldes immature Tc-lymfocytter (cytotoksiske lymfocytter).<ref>Immunsystemet og de lymfoide væv og organer. Geneser, Finn : I: Genesers Histologi. 1. udg. Munksgaard, 2015. side 416-417.</ref>

 

 

Formålet er at eliminerer de T-lymfocytter der har for stærk en bindningsevne selv-antigen eller selv-antigen bundet til selv-MHC. Dette medfører at T-lymfocytterne får en accept af ''sig selv'' og de forhindres i at blive selv-reaktive, hvilket er af overordenlig vigtighed at vores [[immunsystemet]] ikke er.