Statsbiblioteket: Forskelle mellem versioner

'''Statsbiblioteket''' blev etableret i 1902 og virkede under det navn som [[universitetsbibliotek]] for [[Aarhus Universitet]], som nationalbibliotek samt som Overcentral for folkebibliotekerne. Biblioteket har betjentbetjente forskere, studerende og lånere fra folkebibliotekerne og bedrevetbedrev biblioteksfaglig forskning. Fra 2017 er Statsbiblioteket og [[Det Kongelige Bibliotek]] fusioneret under det fælles navn Det Kgl. Bibliotek.

Pr. 1. januar 2017 fusionerede Statsbiblioteket med Det Kongelige Bibliotek. Bibliotekerne fungererer fremovernu somen éndel af en samlet organisation under navnet Det Kgl. Bibliotek.

I 1963 flyttede biblioteket i nye bygninger beliggende i forbindelse med Aarhus Universitet. Det er placeret i den nordlige del af Universitetsparken, hvor det 45 meter høje gule bogtårn med magasiner fortsat er et markant vartegn. I parken foran biblioteket er der indrettet underjordiske magasiner.

I år 2000 åbnede et Sundhedsvidenskabeligt Bibliotek (nu AU Library - Sundhedsvidenskab) under Statsbiblioteket i den tidligere [[Fødselsanstalten i Jylland|Fødselsanstalt]], også kendt som Victor Albeck-bygningen, i den sydlige del af universitetsparken.

Ved oprettelsen modtog Statsbiblioteket ca. 100.000 bogdubletter fra Det Kongelige Bibliotek. Her udgjorde [[Caspar Frederik Wegener]]s bogsamling en grundstamme. I 2016 havde biblioteket over fem millionermio. fysiske bøger, tidsskrifter og andre materialer. Dertil kommerkom adgang til mere end tre mio. elektroniske/digitale dokumenter. Desuden ervar biblioteket lovmæssigt forpligtet til at indsamle og opbevare radio- og tv-udsendelser samt den danske del af internettet. I 2015 udgjorde det mere end 3.000.000 GB.

Statsbiblioteket - nu Det Kgl. Bibliotek – Aarhus - ervar hovedbibliotek for Aarhus Universitet. Det betyderbetød, at biblioteket betjenerbetjente forskere, undervisere og studerende ved universitetet med dokumentlevering, adgang til databaser, faglig vejledning m.v.

Desuden udførerudførte biblioteket forskning i henhold til lov om forskning ved arkiver, biblioteker og museer under Kulturministeriet. I rammeaftalen mellem ministeriet og Statsbiblioteket for perioden 2015-2018, forpligterforpligtede Statsbiblioteketbiblioteket sig til at forske i information og medier.<ref>{{cite web |url= http://www.statsbiblioteket.dk/om-statsbiblioteket/publikationer/Rammeaftale_20152018_samletinklbilag.pdf

Biblioteket fungererfungerede også som overcentral for folkebibliotekerne. Dels ved at stille sine samlinger til rådighed, indkøbe nyere danske og udenlandske udgivelser der ikke findesfandtes andre steder i Danmark og dels ved at fremskaffe materialer fra ind- og udenlandske biblioteker.

Private lånere – borgere der er fyldt 18 år – kankunne også benytte biblioteket og dets faciliteter,. men der kan væreEnkelte services, der forudsætter, at mankrævede erdog tilknyttettilknytning Aarhus Universitet.

BiblioteksCenter for Integration (BCI) understøtter fortsat folkebibliotekernes betjening af etniske minoriteter. Dette gøres bl.a. ved at stille bøger, musik og film til rådighed på mere end 30 sprog.

DetAU SundhedsvidenskabeligeLibrary bibliotek- (SVB)Sundhedsvidenskab understøtter fortsat studier og forskning indenfor læge- og sundhedsvidenskaberne.

Derudover ervar biblioteket [[pligtaflevering]]sinstituition. Dvs. at biblioteket modtagermodtog danske aviser, radio- og tv-udsendelser, audio-/visuelle-udgivelser samt bøger og tidsskrifter. Opgaven ervar delt med Det Kgl.Kongelige Bibliotek - Kbh og [[Det Danske Filminstitut]], hvor hver institution hver især harhavde særlige opgaver og forpligtelser. Pligtaflevering af aviser hænger sammen med loven om [[Statens Avissamling]] fra [[1916]], mens musikudgivelser blev en del af opgaven i [[1989]] ved en udvidelse af formålet med [[Statens Mediesamling]], der blev oprettet i [[1987]] for at indsamle og bevare [[tv]]- og [[radio]]optagelser.

I [[2005]] blev opgaverne yderligere udvidet, idet en ny pligtafleveringslov dels forpligtede Statsbiblioteket til at indsamle [[tv]] og [[radio]], hvor det før var sket ved aftaler med udgivere, og dels forpligtede Statsbiblioteket og [[Det Kongelige Bibliotek]] til at indsamle det danske internet. Dette bliver gjort ved ''tværsnitshøstninger'', ''selektive høstninger'' og ''begivenhedshøstninger'' af udvalgte websites, der afspejlerafspejlede det danske samfund her og nu. De indsamlede danske websites gemmesgemtes for eftertiden i [[Netarkivet]].<ref>{{cite web |url= http://www.statsbiblioteket.dk/om-statsbiblioteket/publikationer/Rammeaftale_20152018_samletinklbilag.pdf |title=Rammeaftale. Statsbiblioteket 2015-2018 |language=dansk | publisher=Statsbiblioteket |work= |accessdate=8. marts 2017}}</ref>

Statsbiblioteket fungererfungerede som overcentral for folkebibliotekerne, dels ved at stille sine samlinger til rådighed og ved indkøb af nye udgivelser, der ikke findesfandtes andre steder i [[Danmark]], samt ved at varetage funktionen som Dansk Lånecenter, ved indlån af materiale fra udenlandske biblioteker.

[[Danske reklamefilm]] er StatsbiblioteketsDet Kgl. Biblioteks samling af danske biografreklamer fra ca. 1950-1995 samt reklamefilm vist på TV2.

* [http://www.statsbiblioteket.dk/mediestream Mediestream] er indgangen til StatsbiblioteketsDet Kgl. Biblioteks samlinger af digital kulturarv - herunder aviser, radio, tv og reklamefilm.<ref>{{cite web |url= http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/info |title=Om Mediestream |language=dansk | publisher=Statsbiblioteket |work= |accessdate=8. marts 2017}}</ref>