Urin: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Amish - Here we go a-manuring by Gadjoboy.jpg|thumb|Når urinen bliver brugt som en gødningsressource, kaldes den for ''ajle''. Her er det en landmand fra [[Amish]]folket, der er i gang med at udbringe gødningen.]]

'''Urin''' (af latin: ''urea''), normalt kaldet ''tis'', som er en [[eufemisme]] for [[germansk|fællesgermansk]] ''pis'' er en [[farve]]løs til [[gul]] [[væske]] som består af [[affaldsstof]]fer fra kroppen opløst i [[vand]]. Det produceres i [[nyre]]rne for at rense [[blodet]] for affaldsstoffer som bl.a. [[nitrit]] og [[ammoniak]], der opløst i vand transporteres fra nyrerne via [[urinleder]]ne til [[Urinblære|blæren]], hvor det ophobes, indtil vandladning finder sted.

== Vandladning ==

Normalt producerer et voksent, rask menneske 1-1½ liter urin i døgnet. Mængden af produceret urin reguleres efter overskuddet af væske i kroppen via [[hormon]]et [[ADH]]. Hvis væskeindtaget er for lille, eller hvis kroppen forbruger meget væske – f.eks. til at [[sved]]e eller som følge af forskellige sygdomstilstande – vil urinmængden falde, og urinen blive mere koncentreret og få en mørkere farve og en kraftigere [[lugt]]. Tilsvarende vil produktionen af urin stige med øget væskeindtag, og urinen vil blive mindre koncentreret og mindre farvet, nogle gange endda helt farveløs.