Assistens Kirkegård: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
redigering i oplysninger |
Kaare (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Pinnerup, fjerner ændringer fra 80.62.117.232 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
{{harflertydig}}
[[Fil:Assistens Kirkegård 1.jpg|thumb|Den centrale allé på Assistens Kirkegård]]
'''Assistens Kirkegård''' (latin ''assistens'' = assisterende) er en [[kirkegård]]
== Kirkegårdens historie ==
I 1711 var
Det var først i 1760 lang tid efter epidemien, at man besluttede at sløjfe de seks overfyldte og farlige pestkirkegårde. En sumpet mark på den anden side af [[Søerne]] blev udlagt til en ny og større assistenskirkegård. Der blev dyrket [[tobak]] på marken, men nu blev den forsynet med en ringmur og udlagt som kirkegård.<ref>Peder Bundgaard: ''København – du har alt'' (s.77), forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4</ref> Det bedre borgerskab afholdt sig imidlertid fra at blive begravet på et så fjernt og øde sted, så kirkegården var fortrinsvis fattigkirkegård. Det ændredes i [[1785]] da krigskancellisekretær [[Johan Samuel Augustin]] bad om at blive stedt til hvile på Assistens Kirkegård. Flere fra de øvre klasser fulgte hans eksempel, og efter den tid blev stedet mondænt. Det endte endda med, at
I [[1804]] opdagedes ved en tilfældighed at graverne på kirkegården var involveret i organiseret gravrøveri. Bl.a. florerede den historie, at den unge Giertrud Birgitte Bodenhoff, som blev begravet på kirkegården i [[1798]], kun havde været skindød, og natten efter sin begravelse var blevet vækket af gravrøverne, da de ville tage hendes smykker, hvorefter de myrdede hende.<ref>[[Viggo Starcke]], ''Giertrud Birgitte Bodenhoff's Mysterium'', Berlingske Forlag, 1954. I 1953 blev Bodenhoffs familiegravsted åbnet og liget af madame Bodenhoff undersøgt for at få klarhed i sagen. Selv om ingen klare beviser fandtes på mord, så forefandtes skelettet i en "abnorm stilling" (s. 114), og Viggo Starcke konkluderer at han ikke selv er i tvivl om at madame Bodenhoff blev myrdet.(s. 125ff).</ref> Året efter gravrøvernes anholdelse blev en kommission nedsat, der skulle se på de generelle forhold på kirkegården. Kommissionen formulerede bl.a. en instruks, hvori det blev forbudt at "Æde- og Drikkevarer falholdes eller fortæres paa Kirkegaarden, eller at der paa samme holdes Musik eller foretages noget, der ligner Lystighed." I samme forbindelse blev de store massive træporte ind til kirkegården udskiftet med de store gitterlåger som stadig anvendes. Det udførtes så det var sværere for folk at snige sig rundt uset på kirkegården om natten.<ref>Viggo Starcke, 1954, s. 71.</ref> Derudover blev det i [[1813]] forbudt graverne at sælge spiritus til besøgende.
Som det største grønne område
== Fremtidsplaner ==
Der er en [[Metro (København)|metrostation]] under anlæg tæt ved
Inden 2020 skal en fjerdedel af Assistens Kirkegård omdannes til park. Det drejer sig om området omkring blandt andet [[H.C. Andersen]]s grav, der skal omdannes til almindelig park, hvor aktiviteter som boldspil, der i dag ikke er tilladt på kirkegården, kan foregå. H.C. Andersens grav og andre bevaringsværdige grave vil blive omkranset af beskyttende buske og træer, så publikum stadigvæk vil kunne se, at de er på en kirkegård.
Projektet har mødt modstand fra
== Assistens Kirkegård i populærkultur ==
Linje 748:
== Litteratur ==
* ''Assistens 250'',
* Sigurd Jensen (red.), ''Historiske Meddelelser om
* Henning Valeur Larsen, ''Assistens Kirkegård 1760-1960'',
* ''Midt i verden i 250 år: Assistens 1760-2010'', Kulturcentret Assistens 2010. ISBN 978-87-90031-09-1
* Jørgen Schrøder, ''Historier fra Assistens: En kulturhistorisk billedbog'', Lyngby: Holkenfeldt 3 2003. ISBN 87-91014-69-7
|