Genetisk modificeret organisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Artiklen fremhæver ikke fordelene ved GMO'er og er meget farvet, kun eksempler på dårlig GMO implementering.
m bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat
Linje 42:
 
[[Escherichia coli|''E. coli'']] genetisk modificeret med et syntetisk gen for humant [[insulin]].<ref>{{cite press release
| publisher = Genentech | date = 6. Septemberseptember 1978 | accessdate = 7. Januaryjanuar 2009 | archivedate = 9. Maymaj 2006
| title = The insulin synthesis is the first laboratory production DNA technology
| url = http://www.gene.com/gene/news/press-releases/display.do?method=detail&id=4160
Linje 79:
 
== Diskussionen for eller imod gensplejsede fødemidler ==
På grund af [[lectin]]ernes aktivitet som [[pesticid]]er, er fødemidler blevet genetisk modificeret med lectin-gener som Bt-toxinet fra ''[[Bacillus thuringiensis]]''. Et andet aktivt lectin stammer fra [[vintergæk]]ker. Det benævnes GNA for ''Galanthus nivalis'' agglutinin, og der er bl.a. blevet udført forsøg med GNA-genet overført til [[kartoffel|kartofler]]. Herom sagde i 1998 [[:en:Árpád Pusztai|Arpad Pusztai]], en skotsk-ungarsk biokemiker og ernæringsforsker, i et interview på britisk TV (World in Action), at hans forskningsgruppe havde observeret skader på tarmsystemet og immunsystemet på rotter fodret med de genetisk modificerede kartofler. Bl.a. sagde han: "If I had the choice I would certainly not eat it", og "I find it's very unfair to use our fellow citizens as guinea pigs".<ref name = "Randerson">{{Kilde nyheder|url=http://education.guardian.co.uk/egweekly/story/0,,2240547,00.html| title=Árpád Pusztai: Biological Divide – James Randerson interviews biologist Árpád Pusztai |publisher=The Guardian|date=15. Januaryjanuar 2008 | location=London | accessdate=25. Aprilapril 2010}}</ref> Disse bemærkninger startede [[:en:Pusztai affair|Pusztai-affæren]] om genetisk modificerede fødemidler.<ref>[http://www.huffingtonpost.com/jeffrey-smith/anniversary-of-a-whistleb_b_675817.html Anniversary of a Whistleblowing Hero. Huffington Post]</ref><ref>[http://www.huffingtonpost.com/jeffrey-smith/biotech-propaganda-cooks_b_675957.html Biotech Propaganda Cooks Dangers out of GM Potatoes. Huffington Post]</ref>
 
Bt-toxinerne fra ''[[Bacillus thuringiensis]]'' anses for at være uskadelige for mennesker og dyr bortset fra visse insekter, og derfor anses afgrøder modificeret med Bt-toxiner for at være en mere miljøvenlig måde at bekæmpe skadedyr på end brugen af [[insekticid]]er.<ref>[http://www.bugwood.org/arthropod2005/vol1/7a.pdf Compatibility of insect-resistant transgenic plants with biological control. Jörg ROMEIS and Anthony M. SHELTON, 2005]</ref>. Effekten af den modificerede afgrøde spreder sig til et større område, hvor antallet skadedyrene falder, som vist i en stor undersøgelse i Kina. <ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/genmodificerede-afgroder-beskytter-nabomarker Genmodificerede afgrøder beskytter nabomarker. Videnskab.dk, 2008]</ref> Alligevel har der været stor diskussion om indførelsen og forbrug af gensplejsede fødevarer. I Danmark debatteres det stadig, om genmodificerede fødevarer er skadelige for mennesker og miljøet.<ref>[http://www.information.dk/26393 Genteknologi gør os afhængige af golde koncerner. Debatindlæg om genteknologi af Rolf Lembcke, 1998]</ref><ref>[http://www.b.dk/kronikker/gmo-afgroeder-ikke-den-eneste-loesning GMO-afgrøder ikke den eneste løsning. Kronik af Niels Jacobsen, Sven-Erik Jacobsen og Marten Sørensen, Berlingske Tidende 2010]</ref><ref>[http://ing.dk/blog/hold-igen-med-propagandaen-gmo-kommer-ikke-til-loese-foedevarekrisen-105424 Hold igen med propagandaen: GMO kommer ikke til at løse fødevarekrisen. Ingeniøren 2010]</ref> Mens man andre steder som for eksempel i USA og i andre lande i EU ikke ser de store problemer med de genmodificerede fødevarer.