Fagfællebedømmelse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ramloser (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Morten Svensson, fjerner ændringer fra 89.239.235.234 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 15:
De tre typer udelukker dog ikke nødvendigvis hinanden: Et tidsskrift kan lade det være op til bedømmeren, om hun/han vil være [[anonym]]. Ligeledes kan et anynomt peer-review være ''dobbelt blindt'' i den forstand, at både artiklens forfatter og bedømmeren er anonym. Den sidste type, ''åbent peer-review'', er en forholdsvis ny type, hvor alle dele af peer-reviewet er åbent, enten for offentligheden eller for medlemmer af et givent forskningsområde. Eksempler på det sidstnævnte er artikler på [[Scholarpedia]], og en forsøgsordning hos tidsskriftet [[Nature]].
== Problemer ved peer-
Potentielle problemer angående peer-review er, at bedømmeren kan lade sig inspirere af en upubliceret artikel, som han får til bedømmelse og publicere forskningsresultaterne som sine egne. Derudover kan man indvende, at processen omkring peer-review kan give en tendens til at frasortere forskningsresultater, der er kontroversielle eller [[politik|politiske]], selvom de opfylder andre krav til videnskabelighed.
Et eksempel på hvordan peer-review, i værste fald, kunne have hæmmet forskningen, er [[Albert Einstein]]s afhandlinger fra begyndelsen af 1900-tallet. Einstein afhandlinger blev flere gange afvist, da han forsøgte at opnå sin [[doktorgrad]]: Hans ideer var for kontroversielle og faldt ikke i [[professor]]ernes smag. På dette tidspunkt blev artiklerne i det ansete tyske tidsskrift, [[Annalen der Physik]], ikke peer-reviewed, så Einstein kunne forholdsvis let publicere sine [[afhandling]]er dér som fem artikler i [[1905]]. Havde tidsskriftet allerede dengang været peer-reviewed, havde der alt andet lige været stor risiko for, at bedømmerne kunne have være nogle af de selvsamme professorer, som havde afvist hans afhandlinger i forbindelse med doktorgraden: Disse videnskabsmænd havde formentlig afvist en eller flere af Einsteins artikler. Einstein fik senere [[Nobelprisen]] i fysik for sit teoretiske arbejde med den [[fotoelektrisk effekt|fotoelektriske effekt]], der blev publiceret i Annalen der Physik nr. 17 (1905).
=== Eksempler ===
| |||