Wikipedia

Induskulturen: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
m bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat
Linje 3:
'''Induskulturen''' var en [[bronzealder]]-civilisation, som var aktiv i perioden 3300–1300 f.Kr.; modenhedsperiode 2600–1900 f.Kr.). Civilisationen lå i [[Indusdalen]] i det nuværende nordøstlige [[Afghanistan]], [[Pakistan]] og nordvestlige [[Indien]] og var en af verdens første [[civilisation]]er.
 
Sammen med [[Det gamle Egypten]] og [[Mesopotamien]] var Induskulturen en af de tre tidlige civilisationer i den [[Gamle Verden]] og den af de tre, der havde den største udbredelse med et areal på omkring 1,25 millioner km<sup>2</sup>.<ref>{{cite web|last1=Blanc De La|first1=Paul|title=Indus Epigraphic Perspectives: Exploring Past Decipherment Attempts & Possible New Approaches 2013 Pg 11|url=http://www.ruor.uottawa.ca/bitstream/10393/26166/1/Leblanc_Paul_2013_thesis.pdf|website=University of Ottawa Research|publisher=University of Ottawa|accessdate=11. Augustaugust 2014}}</ref> Civilisationen voksede frem ved breden af [[Indus]]floden, en af [[Asien]]s største floder, og den nu udtørrede [[Sarasvati flod]],<ref>http://164.100.47.132/LssNew/psearch/QResult15.aspx?qref=138704 | "The work on delineation of entire course of river ‘Saraswati’ in North West India was carried out using Indian Remote Sensing Satellite data along with digital elevation model. Satellite images are multi-spectral, multi-temporal and have advantages of synoptic view, which are useful to detect palaeochannels. The palaeochannels are validated using historical maps, archaeological sites, hydro- geological and drilling data. It was observed that major Harappan sites of Kalibangan (Rajasthan), Banawali and Rakhigarhi (Haryana), Dholavira and Lothal (Gujarat) lie along the River Saraswati ."- '''Ministry of Space, Government of India'''.</ref><ref>http://www.iisc.ernet.in/currsci/oct25/articles20.htm | A.V.Shankaran.:"Saraswati – The ancient river lost in the desert."</ref> der engang løb gennem det nordvestlige Indien og det østlige Pakistan sammen med dens bifloder.<ref>http://164.100.47.132/LssNew/psearch/QResult15.aspx?qref=138704 | " Indian Space Research Organization (ISRO) has studied the palaeochannels in North West India and related them to the channels of River Saraswati."</ref><ref>http://www.iisc.ernet.in/currsci/oct25/articles20.htm |
A.V.Shankaran.:"Saraswati was believed to have had three tributaries, Shatadru (Sutlej) arising from Mount Kailas, Drishadvati from Siwalik Hills and the old Yamuna. Together, they flowed along a channel, presently identified as that of the Ghaggar river, also called Hakra River in Rajasthan and Nara in Sindh." </ref><ref>[[Michel Danino]]: [[The Lost River - On the trail of the Sarasvati]] (Penguin Books, 2010). ISBN 978-0-14-306864-8</ref>
 
På civilisationens højdepunkt omfattede den mere end fem millioner indbyggere.<ref>{{cite book|title=World History: Societies of the Past|publisher=Portage & Main Press|year=2005|author=Charles Kahn}}</ref> Indbyggerne omkring den gamle Indusflod udviklede nye teknikker inden for håndværk og metalarbejde, hvor der blev bearbejdet [[kobber]], [[bronze]], [[bly]] og [[tin]]. Civilisationens byer er kendetegnet ved nyplanlægning, huse bygget af mursten med brændt ler, avancerede dræn-systemer, vandforsyning samt klynger af bygninger med andre formål end beboelse.
 
Induskulturen er også '''Harappankulturen''', efter [[Harappa]], der var det første område, der blev udgravet i [[1920'erne]] i det der dengang var Punjab-provinsen i [[Britisk Indien]] og i dag en del af Pakistan.<ref>{{cite book| last = Beck| first = Roger B.| coauthors = Linda Black, Larry S. Krieger, Phillip C. Naylor, Dahia Ibo Shabaka,| title = World History: Patterns of Interaction| publisher = McDougal Littell| year = 1999| location = Evanston, IL| isbn = 0-395-87274-X}}</ref> Opdagelsen af Harappa, og senere [[Mohenjo-Daro]], var kulminationen af et arbejde, der var sat i værk i 1861 med den britiske [[Raj]]s grundlæggelse af The [[Archaeological Survey of India]]. Udgravningerne af Harappan er fortsat siden 1920 og der er opnået væsentlige fund helt op til nutiden, seneste så sent som i 1999.<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/334517.stm|title='Earliest writing' found|publisher=BBC News|date=4. Maymaj 1999 | accessdate=2010-01-05}}</ref> Der har i området været ældre og yngre kulturer, ofte kaldet "Tidlig Harappan" og "Sen Harappan". Pr. 1999 er der fundet mere end 1.056 byer og bosættelser, hvoraf de 96 er blevet udgravet,<ref name=CUP>{{cite book|last=Morrison|first=Kathleen D. (Ed.)|title=Forager-traders in South and Southeast Asia : long term histories|year=2002|publisher=Cambridge Univ. Press|location=Cambridge [u.a.]|isbn=9780521016360|page=62|url=http://books.google.co.in/books?id=6IAUKE7xv_cC&dq=oriyo+timbo&q=oriyo+timbo#v=onepage&q=sutkagen-dor&f=false|edition=[Online-Ausg.]|author2=Junker, Laura L.}}</ref> de fleste i den centrale region omkring [[Indus]] og [[Sarasvati]]<ref>http://164.100.47.132/LssNew/psearch/QResult15.aspx?qref=138704 | "It was observed that major Harappan sites of Kalibangan (Rajasthan), Banawali and Rakhigarhi (Haryana), Dholavira and Lothal (Gujarat) lie along the River Saraswati."- '''Ministry of Space, Government of India'''.</ref> og de omkringliggende bifloder. Blandt bosættelserne var de større bycentre [[Harappa]], [[Mohenjo-daro]] ([[UNESCO Verdensarvområde]]), [[Dholavira]], [[Ganeriwala]] i [[Cholistan]] og [[Rakhigarhi]].{{Sfn|Wright|2010|p=107|ps=: Quote: "Five major Indus cities are discussed in this chapter. During the Urban period, the early town of Harappa expanded in size and population and became a major center in the Upper Indus. Other cities emerging during the Urban period include Mohenjo-daro in the Lower Indus, Dholavira to the south on the western edge of peninsular India in Kutch, Ganweriwala in Cholistan, and a fifth city, Rakhigarhi, on the Ghaggar-Hakra. Rakhigarhi will be discussed briefly in view of the limited published material."}}
 
Induskulturens sprog er endnu ikke endeligt udforsket og dens tilknytning til andre sprog er uklar, idet kulturens [[skrifttegn|skriftsprog]] endu ikke er tydet. Den overvejende antagelse er, at sproget er i familie med den dravidianske eller elamo-dravidianske sprogstamme,<ref>{{cite book|author=Ratnagar, Shereen|authorlink=Shereen Ratnagar|year=2006|title=Trading Encounters: From the Euphrates to the Indus in the Bronze Age|publisher=Oxford University Press|location=India|isbn=9780195666038|edition=2nd|url=http://books.google.ca/books?id=Q5tpQgAACAAJ|page=}}</ref><ref>{{cite book|author=Lockard, Craig|year=2010|title=Societies, Networks, and Transitions, Volume 1: To 1500|publisher=Cengage Learning|location=India|isbn=1439085358|edition=2nd|url=http://books.google.com/books/about/Societies_Networks_and_Transitions.html?id=u4VOYN0dmqMC|page=40}}</ref> men det er også antaget, at kulturens sprog var et austroasiatisk sprog i familie med munda-sproget.<ref name="Witzel">{{Cite journal|journal=Electronic Journal of Vedic Studies|authorlink=Michael Witzel|last=Witzel|first=Michael|title=The Languages of Harappa|date=February 2000|url=http://www.people.fas.harvard.edu/~witzel/IndusLang.pdf|ref=harv}}</ref>
Linje 31:
Efter uafhængigheden og [[Indiens deling]] var de fleste af områderne overtaget af Pakistan hvor det meste af Induskulturen var placeret. Udgravningerne blev i vidt omfang forestået af Sir Mortimer Wheeler i 1949. Der blev også foretaget udgravninger i den tidligere civilisations udkantsområder i det nuværende [[Afghanistan]] og i Indien.<ref>{{cite book|last=Singh|first=Upinder|title=A History of Ancient and Early medieval India : from the Stone Age to the 12th century|year=2008|publisher=Pearson Education|location=New Delhi|isbn=9788131711200|page=137|url=http://books.google.co.in/books?id=H3lUIIYxWkEC&dq=Upinder+Singh&q=malvan#v=snippet&q=malvan&f=false}}</ref>
 
I 2010 ramte voldsomme oversvømmelser området ved [[Haryana]] i Indien, hvilket ødelagde de arkæologiske udgravninger ved [[Jognakhera]], hvor der var fundet et område, hvor der var sket udvinding af kobber for omkring 5.000 år siden. Udgravningsområdet blev dækket med ca. 3 meter vand, da en nærliggende kanal gik over sine bredder.<ref>{{cite news| url=http://timesofindia.indiatimes.com/india/Indus-Valley-site-ravaged-by-floods/articleshow/6153199.cms | work=The Times Of India | first1=Vijay | last1=Sabharwal | title=Indus Valley site ravaged by floods | date=11. Julyjuli 2010}}</ref>
 
== Kronologi ==
Linje 139:
== Induskulturens kollaps ==
 
Omkring 1800 f.Kr. opstod tegn på en begyndende kollaps af kulturen og omkring 1700 f.Kr. var de fleste af byerne forladte. I 1953 foreslog Sir [[Mortimer Wheeler]], at Induskulturens undergang var forårsaget af en indoeuropæisk stamme fra centralasien, kaldet [[arier]]ne. Som dokumentation for antagelsen henviste han til en gruppe af 37 skeletter fundet forskellige steder i Mohenjo-Daro og forskellige skriftlige kilder, der nævnte forskellige slag og forter. Wheelers antagelser blev dog hurtigt afvist, da skeletterne hidrørte fra en periode efter at byerne var blevet forladt og ingen var blevet fundet inden for citadellet. Senere undersøgelser af skeletterne i 1994 viste, at skaderne på disse var forårsaget af erosion og således ikke tegn på vold.<ref name="Bryant">{{cite book|title=The Quest for the Origins of Vedic Culture|author=Edwin Bryant|year=2001|pages=159–60}}</ref> I dag mener de fleste forskere, at Induskulturen kollapsede på grund af tørke og en nedgang i handlen med Egypten og Mesopotamien.<ref name="Science">{{cite journal|journal=Science Magazine|date=6. Junejuni 2008|volume=320|title=Indus Collapse: The End or the Beginning of an Asian Culture?|pages=1282–3}}</ref> Det er også blevet antaget, at indvandring af nye folk, afskovning, oversvømmelser, eller ændringer i løbet af floder kan have bidraget til sammenbruddet i kulturen.<ref>Knipe, David. Hinduism. San Francisco: Harper, 1991</ref>
 
Det var tidligere antaget, at civilisationens sammenbrud førte til et ophør i bymæssige samfundsstrukturer på det indiske subkontinent. Det er dog i dag klart, at Induskulturens kollaps fandt sted over en forholdsvis lang periode og at mange af kulturens elementer blev overtaget af senere kulturer.<ref>{{cite book|last=White|first=David Gordon|title=Kiss of the Yogini|year=2003|publisher=University of Chicago Press|location=Chicago|isbn=0-226-89483-5|pages=28}}</ref>
Linje 145:
Arkæologiske data tyder på, at den sene Harappan-kultur kan have overlevet til omkring 1000–900 f.Kr.,<ref name="Spodek">{{cite book|last=Shaffer|first=Jim|year=1993|chapter=Reurbanization: The eastern Punjab and beyond|title=Urban Form and Meaning in South Asia: The Shaping of Cities from Prehistoric to Precolonial Times|editor=[[Howard Spodek|Spodek, Howard]]; Srinivasan, Doris M.}}</ref> og arkæolog fra Harvard Richard Meadow fremfører, at de sene Harappan-bosættelser i [[Pirak]], var aktive fra 1800 f.Kr. og indtil [[Alexander den store]]s invasion i 325 f.Kr.<ref name="Science"/>
 
En forskningsgruppe ledet af [[geolog]]en Liviu Giosan fra [[Woods Hole Oceanographic Institution]] konkluderede at klimaændringer i form af monsuner fra øst gjorde at Induskulturen gik tilbage.<ref>{{cite web | url = http://www.livescience.com/20614-collapse-mythical-river-civilization.html| title = Huge Ancient Civilization’s Collapse Explained | author = Charles Choi | date = 28. Maymaj 2012 | accessdate = 2012-05-29 | publisher = LiveScience }}</ref> Gruppens fund blev udgivet i [[Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America|PNAS]] i maj 2012.<ref>{{cite web | url = http://www.pnas.org/cgi/doi/10.1073/pnas.1112743109 | title = Fluvial landscapes of the Harappan civilization }}</ref><ref>{{cite web | url = http://www.pnas.org/content/suppl/2012/05/25/1112743109.DCSupplemental/pnas.1112743109_SI.pdf | title = Supporting Information Fluvial landscapes of the Harappan civilization }}</ref> Ifølge deres teori gjorde den langsomme migration af monsun fra øst i første omgang at kulturen kunne udvikle sig. Monsunregnen gjorde at landbrug kunne dyrkes og gav stort overskud, hvilket støttede udviklingen af byer. Induskulturens indbyggere udviklede ikke kunstvanding, idet de primært byggede på den sæsonbestemte monsunregn. Da monsunerne begyndte af flytte mod øst udtørrede deres vandforsyninger og landbrugsaktiviteter holdt langsomt op. Indbyggerne udvandrede derefter mod [[Ganges]]-området mod øst, hvor de etablerede mindre landsbyer og isolerede gårde. Det lille overskud der blev produceret i disse små samfund tillod ikke udvikling af handelen, og byerne uddøde.<ref>{{cite web | url = http://www.latimes.com/news/science/sciencenow/la-sci-sn-indus-harappan-20120528,0,1127932.story | title = Migration of monsoons created, then killed Harappan civilization | author = Thomas H. Maugh II | date = 28. Maymaj 2012 | accessdate = 2012-05-29 | publisher = Los Angeles Times }}</ref>
 
== Se også ==
Linje 178:
* {{cite book|last=McIntosh|first=Jane |title=The Ancient Indus Valley: New Perspectives|url=http://books.google.com/books?id=1AJO2A-CbccC&pg=FA275|year=2008|publisher=ABC-CLIO|isbn=978-1-57607-907-2|chapter=Religion and ideology|ref=harv}}
* {{cite book|authorlink=Mohammed Rafique Mughal|last=Mughal|first=Mohammad Rafique|year=1997|title=Ancient Cholistan, Archaeology and Architecture|publisher=Ferozesons|isbn=969-0-01350-5|ref=harv}}
* <span class="citation web" id="Reference-Parpola-2005">{{cite web|authorlink=Asko Parpola|last=Parpola|first=Asko|url=http://www.harappa.com/script/indusscript.pdf|title=Study of the Indus Script|date=19. Maymaj 2005|ref=harv}} (50th ICES Tokyo Session)</span><!-- This element is used linked to from the inline references, please don't delete -->
* {{cite book | author= Pittman, Holly | title=[http://libmma.contentdm.oclc.org/cdm/compoundobject/collection/p15324coll10/id/33948 ''Art of the Bronze Age: southeastern Iran, western Central Asia, and the Indus Valley''] | location=New York | publisher=The Metropolitan Museum of Art | year=1984 | isbn=9780870993657}}
* {{cite book|last=Possehl|first=Gregory L. |authorlink=Gregory Possehl|title=The Indus Civilization: A Contemporary Perspective|url=http://books.google.com/books?id=XVgeAAAAQBAJ&pg=PA154|date=11. Novembernovember 2002|publisher=Rowman Altamira|isbn=978-0-7591-1642-9|ref=harv}}
* {{cite book|first=Shikaripura Ranganatha|last=Rao|authorlink=Shikaripura Ranganatha Rao|year=1991|title=Dawn and Devolution of the Indus Civilisation|isbn=81-85179-74-3|publisher=Aditya Prakashan|location=New Delhi|ref=harv}}
* {{cite book|last=Shaffer|first=Jim G.|authorlink=Jim G. Shaffer|chapter=Cultural tradition and Palaeoethnicity in South Asian Archaeology|title=Indo-Aryans of Ancient South Asia|editor=George Erdosy (ed.)|year=1995|isbn=3-11-014447-6|publisher=de Gruyter|location=Berlin u.a.|ref=harv}}
Linje 190:
* {{cite book|last=Thapar|first=Romila|authorlink=Romila Thapar|title=Early India: From the Origins to AD 1300|url=http://books.google.com/books?id=-5irrXX0apQC&pg=FA85|year=2004|publisher=University of California Press|isbn=978-0-520-24225-8|ref=harv}}
* {{cite journal|journal=Electronic Journal of Vedic Studies|authorlink=Michael Witzel|last=Witzel|first=Michael|title=The Languages of Harappa|date=February 2000|url=http://www.people.fas.harvard.edu/~witzel/IndusLang.pdf|ref=harv}}
* {{citation|last=Wright|first=Rita P.|authorlink=Rita P. Wright|title=The Ancient Indus: Urbanism, Economy, and Society|url=http://books.google.com/books?id=gAgFPQAACAAJ|accessdate=29. Septemberseptember 2013|year=2010|publisher=Cambridge University Press|isbn=978-0-521-57219-4}}
{{Refend}}
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Induskulturen"