Landingsstel: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Understel og uheld: - stavefejl! |
m bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat |
||
Linje 12:
[[Fil:Airbus-owned A380-800 (F-WWDD) at Filton Airfield (England) in mid-2010 arp.jpg|thumb|De 20-hjulede hovedhjul på en [[A380-800]]]]
Understel på fly består for det meste af hjul udstyret med simple [[støddæmper]]e, eller mere avancerede luft/olie [[oleo]] fjedre, og er beregnet for landing på [[flyveplads]]er eller i terrænet. Nogle fly er udrustet med ski for at kunne lande i sne, andre har pontoner for en vandlanding, og helikoptere har ofte enten pontoner eller simple meder.
Understellet er en relativt tung del af flyet; Det kan veje op til 7% af takeoff-vægten, men mere almindeligt er det omkring 4–5%.<ref>{{cite book | last=Kundu | first=Ajoy Kumar | title=Aircraft Design | location=New York| publisher=Cambridge University Press | year=2010 | isbn=9780511677854 | url=https://books.google.co.uk/books?id=NeHoahlhCGMC&pg=PA194&lpg=PA194&dq=undercarriage+mass&source=bl&ots=DQbaVHo4y5&sig=vRHe2ek6Pft8m8om9Q7IKnB-zBI&hl=en&ei=u6N_TvaYL8Op8QPFv-CpAQ&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=5&ved=0CF0Q6AEwBA#v=onepage&q=undercarriage%20mass&f=false | accessdate=13.
Artiklen indeholder mange engelske udtryk: flyvningens sprog er engelsk, de danske udtryk er kun forklarende tilnærmelser. Det er de engelske udtryk der bliver benyttet i daglig tale.
Linje 44:
Nogle fly anvender hjul til starten ['takeoff') og kaster dem af når flyet er i luften, for at opnå forbedret aerodynamisk luftstrømning omkring skroget uden at døje med kompleksiteten, vægten og pladskravene til et optrækkeligt understel. Som oftest er de afkastelige hjul monteret på aksler, der er en del af en "dolly" (hvis det kun er hovedhjulene) eller en "trolley" (hovedhjul og næsehjul) chassis. Flyet vil herefter lande på en mede eller lignende.
Historiske eksempler på fly der anvender en "dolly" er den [[raket]]drevne [[Messerschmitt Me 163]] jager,<ref name="ME163">{{cite web|url = http://www.aviation.technomuses.ca/collections/artifacts/aircraft/MesserschmittMe163B-1aKomet/|title = Messerschmitt Me 163B-1a Komet|accessdate = 13.
Tyskerene havde planlagt at anvende start med dolly/trolley og landing på meder på et betragteligt antal jet- og raketdrevne militære fly henimod slutningen af anden verdenskrig, men metoden viste hurtigt sine ulemper. Efter en udført mission ville der være spredt landede fly overalt på flyvepladsen, og flyene ville ikke selv være i stand til at taxie til egnede beskyttede og [[Camouflage|camouflerede]] hangarer. Flyene ville være 'stående mål', og løbe en stor risiko for at blive beskudt af forfølgende [[De Allierede|allierede]] jagerfly. Derudover skulle de sidst ankommende fly udføre en vellykket landing imellem et antal landede fly og personnel spredt på kryds og tværs over banen. Det siger sig selv at dette medførte en stor risiko for kollisioner og ulykker.
Linje 54:
For at minimere luftmodstanden har de fleste moderne [[svævefly]] kun et hjul, fast eller optrækkeligt, under flyets centerlinie. På jorden hviler de fleste svævefly på hjulet og en vingetip; de første få meter af starten, indtil flyet kan balanceres med [[krængeror]]ene, holdes tippen oppe af en medhjælper.
Nogle svævefly fra tiden før 2. verdenskrig ville kaste hjulet umiddelbart efter starten, og lande på en mede. Andre typer havde ligesom [[Me 163]] en afkastelig dolly.<ref name="Europa">{{Cite web |title=Europa XS Monowheel Overview |url=http://www.europa-aircraft.co.uk/monowheel/| publisher=Europa Aircraft Ltd. |year = 2011|accessdate=13.
Monohjul findes også på nogle typer motorfly hvor reduktion af luftmodstanden har høj prioritet, som f.eks. [[Europa XS]].
Linje 96:
[[Fil:Fly me to the moon MOD 45146996.jpg|thumb|En [[Supermarine Spitfire|Spitfire]] fremviser hovedhjulene i hjulbrøndene. I dette fly er der ikke klapper over hovedhjulene.]]
Piloter der bekræfter at undestellet er nede og låset kalder det "Tre grønne" (engelsk: "three green" eller "three in the green"), en reference til enten de elektriske kontrollamper, eller de malede paneler på mekaniske indikatorer fra næse-eller halehjulet og de to hovedhjul. Røde lys indikerer at understellet er trukket op og låset, og gule lys indikerer at understellet er i transit mellem de to yderpunkter.<ref>{{cite book | last=Stern | first=by Jonathan M. | title=Microsoft Flight Simulator Handbook | chapter=Chapter 2: The New Flight Simulator Pilots Ground School: Retractable Landing Gear | chapterurl=http://www.flightsimbooks.com/flightsimhandbook/CHAPTER_02_10_Retractable_Landing_Gear.php| location=Indianapolis, Indiana| publisher=Brady Publishing | year=1995| isbn=1566862825| accessdate=13.
For at forhindre at understellet svigter, er der som regel flere redundante systemer til aktiveringen. Uanset om det er et elektrisk eller et hydraulisk system, kan undestellet aktiveres fra mere end én kraftkilde. Hvis hovedsystemet svigter, er der altid en metode til at sænke understellet. Det kan være i form af et manuelt opereret håndsving eller pumpe, eller et mekanisk system der udnytter tyngdekraften til at sænke og låse understellet. Nogle højtydende fly, som f.eks. [[Supermarine Spitfire]], har et back-up system der er drevet af en trykflaske med kulsyre.
Linje 196:
[[Fil:JetBlue292Landing.jpg|thumb|[[JetBlue Airways Flight 292]], en Airbus A320, laver en nødlanding i 2005 efter en fejl i næsehjulet]]
Funktionsfejl og menneskelige fejl - eller en kombination af disse - i forbindelse med optrækkelige understel , har været årsag til talrige uheld og hændelser i flyvningens historie. Distraktioner og travlhed under landingsproceduren har spillet en prominent rolle i de cirka 100 "gear-up" (understellet ikke sænket og låset før landingen) hændelser der er sket hvert år i USA mellem 1998 og 2003.<ref>{{cite journal | author=The Office of the NASA Aviation Safety Reporting System | title=Gear Up Checkup | journal=Call Back ASRS | publisher=NASA | volume= | issue=292 | pages= | doi= |date=January 2004 | url=http://asrs.arc.nasa.gov/docs/cb/cb_292.pdf | accessdate=1.
I årene mellem 1. og 2. verdenskrig, hvor optrækkelige understel blev almindelige, blev mange fly designet sådan at det nederste af hjulene stak en smule nedenunder skroget, selv når hjulene var trukket fuldt op i hjulbrøndene. Formålet var at mindske skaderne i tilfælde af en mavelanding, hvis piloten glemte understellet eller hvis der opstod en funktionsfejl. Begge dele var ret almindelige.
Linje 210:
21. September 2005 landede [[JetBlue Airways Flight 292]] med succes, på trods af at næsehjulet var drejet 90° sidelæns. Ved landingen balancerede piloten flyet på hovedhjulene så længe som muligt; dækkene på næsehjulet blev revet af, da dette rørte jorden, og flyet kurede videre på fælgene og stelbenet, hvilket gav en regn af gnister og flammer. Denne fejltype er sjælden eftersom Oleo-ben er forsynet med en centrerende tap der skal holde næsehjulet parallelt med flyveretningen, indtil der kommer tryk på hjulet. Uheldet udløste konstruktionsændringer på flyet.
1. November 2011 foretog [[LOT Polish Airlines Flight 16|LOT Polish Airlines Flight LO16]] en succesfuld mavelanding i [[Warszawa Chopin Lufthavn]]en på grund af en teknisk fejl. Alle 231 ombordværende slap uden skader.<ref name=apvmsnbc>{{cite news|last=Scislowska|first=Monika|title=Warsaw airport back to work after plane emergency |url=http://www.msnbc.msn.com/id/45149697/ns/travel-news/#.TrLb1GCIZQE|accessdate=13.
==== Nødsystemer ====
I tilfælde af et svigt i understellets mekanisme, er der altid indbygget et backup system. Dette kan være et ekstra hydraulisk system, en håndpumpe, trykluft (kvælstof eller kulsyre), et [[Pyroteknik|pyroteknisk]] system eller et free-fall (tyngdekraftsaktiveret) system.<ref>{{cite web | title=Boeing 757 Landing Gear | url=http://www.biggles-software.com/software/757_tech/landing_gear/landing_gear.htm | publisher=Biggles Software| date=29.
Et 'free-fall' eller 'gravity drop' system benytter [[tyngdekraft]]en til at lade understellet falde ned til udfoldet stilling, hvorefter stellet automatisk bliver mekanisk låset. Piloten kan aktivere systemet med en omskifter eller med et håndtag, der frigør låsen i optrukket stilling. Herefter falder understellet ud af hjulbrøndene ved sin egen vægt.<ref name="Hilmerby">{{cite web | author=Stellan F. Hilmerby | title=Landing Gear |url=http://www.hilmerby.com/md80/md_gear.html | work=Stellans Flightsim Pages |date=24.
==== Blinde passagerer ====
På større fly har der været gjort forsøg på at flyve med som [[blind passager]] ved at klatre op på et stelben og opholde sig i hjulbrønden. Metoden er ekstremt farlig. I tiden fra 1947 til Januar 2014 har [[Federal Aviation Administration|FAA]] registreret 103 forsøg; kun knap en fjerdedel overlevede. En af disse var den eneste rapporterede [[kat]], der overlevede flyveturen fra [[Athen]] til [[Zürich]] i Juli 2013.
Farerne der truer en blind passager er blandt andet mangelen på ilt ved store flyvehøjder, selve flyvehøjden (trykfaldet kan udløse [[Trykfaldssyge|dykkersyge]]), faren for at blive fysisk knust når understellet foldes sammen eller foldes ud, de ekstremt lave temperaturer i trafikflys normale flyvehøjde, og risikoen for at falde af understellet ved start og landing. En del har overlevet selve flyveturen, men har ikke evnet at holde sig fast under landingen, enten på grund af [[hypotermi]], eller fordi de var bevidstløse af iltmangel.<ref name="FSF">{{cite web | url =http://flightsafety.org/hf/hf_may-jun97.pdf|title=Wheel-well Stowaways Risk Lethal Levels of Hypoxia and Hypothermia|publisher=[[Flight Safety Foundation]]| date=May–June 1997| accessdate =15.
== Rumskibe ==
Linje 243:
Rumskibe beregnet på at lande udenfor jorden (f. eks. [[Månen]] eller [[Mars]]) har som regel et understel. Dette inkluderer [[Apollos Månelander]] og forskellige robotter som f. eks. den første Marslander [[Viking 1]],<ref name="Soffen & Snyder">
{{cite journal |author= Soffen, G.A., Snyder, C.W. |date=August 1976 |title= The First Viking Mission to Mars |journal= Science, New Series |volume= 193 |issue= 4255 |pages= 759–766 |jstor=1742875 |doi=10.1126/science.193.4255.759}}<!--|accessdate= 2008-01-17 --></ref> og [[Philae]] kometlanderen der ankom sammen med [[Rosetta (rumsonde)|Rosetta]] til kometen [[67P/Churyumov–Gerasimenko]] i 2014.<ref>http://www.theguardian.com/science/2014/nov/12/rosetta-mission-philae-historic-landing-comet</ref><ref name=dm20140806>
{{cite news |url=http://www.mirror.co.uk/news/technology-science/science/rosetta-probe-live-updates-spacecraft-3996770 |title=Rosetta probe: Recap updates after spacecraft successfully reached deep space comet orbit |publisher=[[Daily Mirror]] |first1=Sam|last1=Rkaina |date=6.
|author1=S. Ulamec |author2=S. Espinasse |author3=B. Feuerbacher |author4=M. Hilchenbach |author5=D. Moura |author6=H. Rosenbauer |author7=H. Scheuerle |author8=R. Willnecker | title = Rosetta Lander—Philae: Implications of an alternative mission | journal = Acta Astronautica | year=2006 | volume=58 | issue = 8 | pages =435–441 |doi = 10.1016/j.actaastro.2005.12.009 |bibcode = 2006AcAau..58..435U }}</ref> <ref>{{cite journal | author = J. Biele | title = The Experiments Onboard the ROSETTA Lander | journal = Journal Earth, Moon, and Planets | year = 2002 | volume = 90 | issue = 1–4 | pages = 445–458 | doi = 10.1023/A:1021523227314 |bibcode = 2002EM&P...90..445B }}</ref>
| |||