Robert Johnson: Forskelle mellem versioner

Johnson fik ry som en fremragende live-musiker, hvis repertoire omfattede meget andet end blues. Han nåede blot at indspille 29 numre, som blev optaget i perioden november 1936 til juni 1937. De to albums solgte meget beskedent i hans levetid, og først efter en genudgivelse af hans indspilninger i [[1961]] på ''King of the Delta Blues Singers'', blev der skabt fornyet opmærksomhed om hans sange.<ref name="blu"60">Mørup (2008), s. 60</ref> Han nævnes af mange rockmusikere som en vigtig inspirator for deres musik. Hans epokegørende indspilninger fra 1936–1937 viser en bemærkelsesværdig kombination af sang- og guitarbeherskelse, og et talent for sangskrivning, der har inspireret generationer af musikere. Johnson blev optaget i [[Rock and Roll Hall of Fame]] ved den første prisuddeling i 1986, hvor hn blev krediteret for sin indflydelse på [[rock and roll]].<ref name="rockandroll_halloffame">[http://www.rockhall.com/inductees/robert-johnson "Robert Johnson Inducted at the 1986 Induction Ceremony"]. Rock and Roll Hall of Fame and Museum.</ref> I 2010 blev han udnævnt som nummer 5 i ''The 100 Greatest Guitarist of All Time'' i magasinet [[Rolling Stone]].<ref name="rs100">{{cite web |url=http://www.rollingstone.com/music/lists/100-greatest-guitarists-of-all-time-19691231/robert-johnson-20101202 |title=100 Greatest Guitarists |work=Rolling Stone |date=December 10,. december 2010 |accessdate=August 4,. august 2014}}</ref>

Når Johnson nåede en ny by, spillede han ikke altid sine originale bluesmelodier, men forsøgte at fange publikum med populære sange fra forskellige genrer.<ref>{{cite news| url=http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9C0CE5D7113CF93BA15751C0A9629C8B63 | work=New York Times | title=Revisionists Sing New Blues History | first=Ben | last=Sisario | date=February 28,. februar 2004 | accessdate=May 22,. maj 2010}}</ref>

Alle Robert Johnsons numre anses for klassikere, og de har inspireret utallige [[blues]]- og [[Rock]] – [[guitarist]]er. [[Eric Clapton]] har betegnet ham som "den vigtigste bluesmusiker, der nogensinde har levet."<ref>{{Cite document |title=The 50 albums that changed music |url=http://www.guardian.co.uk/music/2006/jul/16/popandrock.shopping |work=The Observer |location=UK |date=July 16,. juli 2006 |accessdate=November 1,. november 2008}}</ref> Clapton har udgivet en hyldest [[CD]], ''Me and Mr. Johnson'', som udelukkende indeholder Robert Johnson kompositioner og tillige medvirket på de fleste af hans øvrige sange, blandt andet sammen med [[John Mayall]] og [[Cream]]. [[The Rolling Stones]] er blandt de talrige Bands, der har indspillet ''Love in Vain'', mens ''I Believe I'll Dust My Broom'' – undertiden under titlen ''Dust my Blues'' – er indspillet af mere end hundrede Bluesmusikere. Alle Johnsons kompositioner er blevet genindspillet af [[Peter Green]] (Peter Green Splinter Group) på ''Me and the Devil'' fra 2001. Blandt hans beundrere er også [[Keith Richards]], som har fortalt, at da [[Brian Jones]] introducerede ham til Johnsons musik, udbrød han:"Hvem er den anden fyr, der spiller sammen med ham?"- Richards havde ikke forstået, at der kun var én guitar, spillet af Johnson. "Jeg kunne høre to guitarer og det tog mig lang tid at indse, at han spillede det hele selv."<ref name="Buncombe">{{cite journal| title=The Grandfather of Rock'n'Roll: The Devil's Instrument| last=Buncombe| first=Andrew| journal=[[The Independent]]| date=July 26,. juli 2006| url=http://www.independent.co.uk/news/world/americas/the-grandfather-of-rocknroll-the-devils-instrument-409317.html}}</ref>, sagde Richards, som senere udtalte, at "Robert Johnson var alene mand et helt orkester."