Koleraepidemien i København 1853: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Aciram (diskussion | bidrag) |
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ |
||
Linje 3:
==Forløb==
Fagfolk med indsigt i [[hygiejne]] havde allerede i [[1840'erne]] advaret om, at hovedstadens sanitære installationer var i dårlig stand og ufyldestgørende i forhold til byens behov. Samtidig var [[voldene]] en snærende binding for byens ekspansion. Familier var stuvet sammen i bag- og sidehuse, flere familier i samme lejlighed; i [[1853]] boede der 220.000 mennesker i [[Indre By (København)|Indre by]]. <ref>[http://www.kulturkanon.emu.dk/default.asp?ID=20245 Lægeforeningens boliger | Perspektiverende materiale | Baggrund<!-- Bot genereret titel -->]</ref> I gaderne flød [[affald]] og [[ekskrement]]er, og byen savnede egentlige [[kloak]]ker. [[Drikkevand]]et var urent overfladevand tilført gennem udhulede træstammer fra de omkringliggende søer, og [[renovation]]en ("[[Natmand|natmændene]]") var usystematisk og lemfældig.
Lægerne var magtesløse. De brugte de sædvanlige udtømmende midler ([[åreladning]], [[lavement]], [[opkastning]]), der i mange tilfælde kun forværrede tilstanden. En gruppe unge læger tog initiativ til at visitere de hårdest ramte kvarterer og yde hygiejnisk rådgivning, og de værst ramte familier blev udflyttet til store teltlejre på Københavns vold, ligesom der oprettedes bespisning for de fattigste. Det var i fattigkvartererne, at sygdommens slog hårdest til.
Linje 11:
== Eftertid ==
[[Fil:Cholera feces.jpg|thumb|højkant|Såkaldt "risvandsafføring", typisk ved kolera.]]
Mange af de døde blev kørt på kærrer fra København op til [[Tårbæk]]. Her byggede man et [[kapel]] og begravede de mange mennesker i en [[massegrav]] inde i [[Jægersborg Dyrehave]]. For at undgå spredning af smitte fra gravene, plantede man den engriflede [[tjørn]], der med sine sylespidse lange torne holdt folk og dyr væk fra gravene. <ref>[https://hannaswalk.com/2015/07/17/the-death-and-the-hawthorn/ The Death and the Hawthorn – HANNA'S WALK<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Epidemien var den centrale årsag, der udløste voldenes fald [[1856]]. Andre følger var oprettelsen af [[Brumleby|Lægeforeningens Boliger]] på [[Østerfælled]]. <ref>[http://www.dac.dk/da/dac-learning/netundervisning/arksite-kanon/vaerker/laegeforeningens-boliger/ Lægeforeningens Boliger - Dansk Arkitektur Center<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Da Kapelvejens skole blev opført i [[1879]] i Kapelvej 42, skete det efter en ophedet [[debat]] om placeringen så tæt på kolerakirkegården. <ref>[http://docplayer.dk/3455946-1946-1981-35-aar-paa-noerrebro.html år på Nørrebro - PDF<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Epidemien omtales i [[Vilhelm Bergsøe]]s hovedværk ''Fra [[Piazza del Popolo]]''. <ref>[http://www.litteratursiden.dk/artikler/wilhelm-bergsoee-fra-piazza-del-popolo Wilhelm Bergsøe: Fra Piazza del Popolo | Litteratursiden<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
== Kendte ofre ==
| |||