Skåltegn: Forskelle mellem versioner

'''Skåltegn''' er runde fordybninger, 5–10 cm i [[diameter]], hugget ind i sten og klippevægge, som regel i forbindelse med [[helleristning]]er. De fleste skåltegn stammer fra [[bronzealder]]en, men forekommer også i [[stenalderen|sten-]] og [[jernalder]]en. Deres betydning er usikker, men fordybningerne har været tolket som [[symbol]] på kvindelig frugtbarhed. <ref>[https://snl.no/sk%C3%A5lgroper skålgroper – Store norske leksikon<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

Med undtagelse af [[Bornholm]] findes få klipper eller synligt [[grundfjeld]] i Danmark, så de fleste danske helleristninger er indhugget på sten ved [[oldtiden]]s gravanlæg. Skåltegn er den almindeligst forekommende helleristning, ofte sekundært indhugget i anseligt antal på toppen af dæksten på bondestenalderens sten[[dysse]]r, som bronzealderfolket ofte genbenyttede til sine [[begravelse]]r. <ref>[http://www.fortidsmindeguide.dk/Bronzealderen.41.0.html Fortidsminder - Guiden til fortidsminder: Bronzealderen<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

På [[svensk]] kaldes skåltegnene ''skålgropar'' eller ''älvkvarnar'' - dvs "[[kværn]]e for [[elverfolk]]", hvis velvilje svensk [[folketro]] knyttede til [[afgrøde]]n. Det sagdes, at så sent som i 1920'erne listede "kloge koner" på [[Enköping]]-egnen ud i måneskin og smurte lokale skåltegn med fedt eller ofrede [[mønt]]er i dem. I 1800-tallet tænkte man sig, at der var ofret [[blod]] i skåltegnene; men væske har ikke været egnet til [[ofring]], da mange skåltegn er udhugget i sten, der hælder. Man tænkte sig også, at skåltegnene blev benyttet til at knuse de dødes benrester til aske. Det kan måske passe med, at kun en lille del af benresterne genfindes i [[urne]]r efter [[ligbrænding]] (som var den enerådende gravskik ved bronzealderens slutning). Nogle skåltegn omtaltes som ''vårtkällor'' ("vortekilder"), da regnvand samlet fra dem skulle kunne vaske [[vorte]]r væk. [[Oscar Almgren]] foreslog i [[1927]], at udhugningen af skåltegnene havde symboliseret en forening mellem himmelguden og jordgudinden, som [[Tacitus]] kaldte [[Nerthus]]. I senere tid har man tænkt, at skåltegnene også kan have med lyd at gøre. Ved udgravning af et [[kult]]hus fra bronzealderen i Håga ([[Uppsala kommun]]) sommeren [[2000]], lå der en stenblok, der klang, når man slog på den med en mindre sten. Denne klingsten <ref>[http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Klingsten Klingsten — ODS<!-- Bot genereret titel -->]</ref> (''fonolit'') kan have tjent som [[tromme]] under [[ceremoni]]er. Man talte 14 skåltegn i klangstenen, og den største og dybeste var der, hvor klangen lød bedst. <ref>http://www.kulturiuppland.se/skalgr.pdf</ref>

Listas skåltegn kan tænkes som et kvindeligt modstykke til egnens mandlige fallosstene (= [[bautasten|bauta]]lignende, stående stene). Helleristningsfeltet på Penne ligger omtrent midt mellem to fallosstene. Den ene kaldes for Vanen, måske til minde om vaneguden [[Njord]], som i [[norrøn mytologi]] var de søfarendes gud. <ref>[https://www.geocaching.com/geocache/GC5X33V_pikksteinen-pa-sausebakk?guid=47586c88-0fb2-4a7d-b2d5-44a7fac4db5e GC5X33V Pikksteinen på Sausebakk (Traditional Cache) in Vest-Agder, Norway created by ireenee<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

Skåltegn findes også godt synlige i det centrale [[Oslo]]. <ref>[http://digitaltmuseum.no/011085442368 Helleristninger på Gaustad - DigitaltMuseum<!-- Bot genereret titel -->]</ref>