Gammastråling: Forskelle mellem versioner

[[File:Gamma Decay.svg|thumb|Udsendelse af en gammastråle (foton) fra en atomkerne. Eksemplet her viser et gammahenfald i en radioaktiv atomkerne.]]

'''Gammastråling''' (ofte betegnet med det græske bogstav [[gamma (bogstav)|gamma]], <math>\gamma</math>) er den mest energirige form for [[elektromagnetisk stråling]] i det [[elektromagnetisk spektrum|elektromagnetiske spektrum]]. Gammastråling har derfor en [[bølgelængde]] der er mindre, og en [[frekvens]] som er højere, end al anden elektromagnetisk stråling. Den dannes ofte under mange [[atomkerne|kerne]]- eller [[subatomar]]e processer, herunder [[elektron-positron annihilation]] og [[radioaktivitet]]. Som al anden elektromagnetisk stråling kan gammastråling - jævnfør [[partikel-bølge dualitet]]en - beskrives og opfattes som både [[elektromagnetisme|elektromagnetiske]] [[bølge]]r og [[partikel (fysik)|partikler]] (kaldet [[foton]]er).

 

Gammastråling anvendes i en række sammenhænge til forskellige formål, herunder scanninger.

 

 

== Litteraturhenvisninger ==