Rutensk: Forskelle mellem versioner

}}

 

 

 

== Andre navne ==

I moderne tekster bliver rutensk undertiden omtalt som "gammel hviderussisk" ({{Lang-be|Старабеларуская мова}}, {{lit|Starabelaruskaja mova}}) og "gammel ukrainsk" ({{Lang-uk|Староукраїнська мова}}, {{lit|Staroukraіnska mova}}). Rutensk var dagligdags sprog i Kievriget, hvor det officielle sprog var [[Oldkirkeslavisk|kirkeslavisk]]. Rutensk kaldes og kaldtes ofte ''"проста (я) мова"'' ({{lit|prosta (ja) mova}}, {{lang-da|~ simpelt sprog}}). Samtidige kilder sondrer kun sjældent mellem dialekten i [[Storfyrstendømmet Litauen]] og dialekten i [[Vladimir-Suzdal|Fyrstendømmet Vladimir]].

 

=== Navne i samtiden ===

* ''Rutensk'' (på gammel hviderussisk: ''руски езыкъ''), af samtidige, dog ikke af samtidige [[Storfyrstendømmet Moskva|moskvitter]].<!-- 1588 роздел 4, артыкул 1, тамсама, напр, 1 / 33, літары <э. > і <ы> для Бунчыча -->

** (Variant) ''"simpel rutensk"'' eller ''"simpel tale"'' (på gammel hviderussisk: ''простый руский (язык)'' eller ''простая молва''), af Grigoriy Khodkevich (1500-tallet).

 

=== Moderne navne ===

* ''(gammel) rutensk'': Det moderne fælles navn, der dækker både gammel hviderussisk og gammel ukrainsk, brugt af 1900-tallets litauiske og mange polske og engelske forskere.

* ''(gammel) vestrussisk'', sprog eller dialekt ({{lang-ru|(Древний) западнорусский язык}} eller {{lang-ru|(Древнее) западнорусское наречие}}), hovedsagelig benyttet af tilhængere af begrebet en proto-russisk fase, særligt siden slutningen af 1800-tallet, f.eks af [[Efim Karskij|Karskij]] og [[Alekséj Sjáchmatov|Sjáchmatov]].

 

=== Forskellen mellem det skriftlige rutensk og skriftligt russisk ===

Da [[østeuropa]] gradvist frigjorde sig fra det [[Mongolske kejserdømme#Efter Kublai Khan|mongolske]] herredømme i 1300-tallet, udråbte fire prinser sig til storfyrster. To af disse, [[Storfyrste af Moskva|Storfyrsten af Moskva]] og [[Litauens regenter|Storfyrsten af Litauen]], begyndte at samle de østslaviske områder. Dette resulterede i to separate hovedsageligt østslaviske stater, [[Storfyrstendømmet Moskva]], som i sidste ende udviklede sig til det [[russiske imperium]], og [[Storfyrstendømmet Litauen]], som stort set dækkede områderne i det moderne [[Hviderusland]], [[Ukraine]] og [[Litauen]] og senere blev forenet med [[Polen]] i [[den polsk-litauiske realunion]]. Sprogligt fortsatte begge stater med at bruge skriftsproget fra [[Kievriget]], men på grund af den store indflydelse af [[Polsk (sprog)|polsk]] i vest og [[Oldkirkeslavisk|kirkeslavisk]] i øst, udvikledes gradvist to forskellige skriftsprog: rutensk i [[Storfyrstendømmet Litauen]] og Den polsk-litauiske realunion, og [[gammel russisk]] i [[Storfyrstendømmet Moskva]]. Begge sprog blev kaldt ''Ruskij'' (af Rus') eller ''Slovenskij'' (af slavisk) kun når der var behov for at skelne mellem skriftsproget i storfyrstendømmet Moskva og storfyrstendømmet Litauen kaldtes det første ''Moskovskij'' ({{lang-da|~moskovitisk}}), og det sidstnævnte ''Lytvynskij'' ({{lang-da|~litauisk}}).

 

== Fortsat polsk indflydelse ==

Med [[Lublinunionen]] i 1569, kom de sydlige områder af Storfyrstendømmet Litauen under direkte administration af den polske krone, mens de nordlige dele bevarede en vis grad af selvstændighed. Det er muligt, at dette resulterede i forskelle med hensyn til rutensk status som officielt sprog og intensiteten af den polske indflydelse på rutensk. Men i begge dele af realunionen beboet af østslaver, forblev rutensk ''[[lingua franca]]'', men blev gradvist erstattet af polsk som skriftsprog, i religiøse diskussioner og officielle dokumenter.

 

 

}}

 

[[Kategori:Uddøde østslaviske sprog]]

[[Kategori:Rutensk sprog]]