De Forenede Nederlande: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Patchfinder (diskussion | bidrag)
m Patchfinder flyttede siden Forenede Nederlande til De Forenede Nederlande hen over en omdirigering: fulde navn
m Småret
Linje 46:
}}
{{Benelux-landenes historie}}
'''De Forenede Nederlande''' (officielt: ''Republikken af de syv forenede Nederlande eller provinser'') var en [[Europa|europæisk]] [[republik]], som opstod i [[1581]] i forbindelse med [[firsårskrigenFirsårskrigen]] og sluttede ved den [[Frankrig|franske]] invasion i [[1795]]. I dag er dette historiske land en del af [[Nederland]]. Republikken bestod af syv områder hver med egen regering og stor selvstændighed og et antal "generalitetslande", som blev styret direkte af [[Staten-Generaal|generalstaterne]], som havde sitderes sæde i [[Haag|Den Haag]] og bestod af repræsentanter fra hvert område.
 
Områderne i De Forenede Nederlande var [[grevskabet Holland]], [[grevskabet Zeeland]], [[dominium Utrecht]], [[hertugdømmet Gelre]], [[dominium Overijssel]], [[Frisland (Nederland)|Frisland]] og [[dominium Groningen]]. [[Drenthe]] havde sin egen regering ([[nederlandsk (sprog)|ned.:]] Statenvergadering), men havde ikke stemmeret i Generalstaterne.
 
== Historie ==
Frem til 1500-tallet bestod Nederlandene (omtrent nutidens [[Benelux]]) af en række hertugdømmer, grevskaber og højstifter, de fleste under [[Det tysk-romerske rige|den tyske kejsers]] overhøjhed, og under [[Huset Habsburg|habsburgsk]] styre. I [[1568]] ledede [[Vilhelm 1. af Oranien]] et oprør mod kong [[Filip 2. af Spanien|Filip af Spanien]], på grund af kronens hårde skattepolitik, [[Den spanske inkvisition|religiøse forfølgelser]] og forsøg på politiske reformer. Konflikten, som kaldes [[firsårskrigenFirsårskrigen]], blev efterhånden en del af [[30-årskrigen]] og endte formelt med denne i [[1648]].
 
I [[1579]] gik de nordlige provinser sammen om [[Unionen i Utrecht]], en politisk og militær alliance. I [[1581]] erklærede de sinderes uafhængighed fraaf den spanske krone ved ''Afsværgelsesakten''. Efter mislykkede forsøg på at tilbyde tronen til hertugen af [[Anjou]], [[Henrik 3. af Frankrig|kongen af Frankrig]] og [[Elizabeth 1. af England|dronningen af England]], blev unionen en [[republik]].
 
På 1600-tallet var Nederlandene Europas rigeste og højest udviklede stat, med et verdensomspændende [[Det nederlandske Ostindiske kompagni|handelsimperium]] og Europas største handelsflåde. [[Den nederlandske guldalder]] så også store kunstnere som [[Rembrandt]] og [[Johannes Vermeer|Vermeer]], tænkere som [[Baruch Spinoza|Spinoza]] og videnskabsmænd som [[Anton van Leeuwenhoek]] og [[Christiaan Huygens]].
 
Storhedstiden sluttede med de mange krige mod [[De britisk-nederlandske krige|England]] og [[Den spanske arvefølgekrig|Frankrig]], og fra begyndelsen af 1700-tallet kunne den nederlandske flåde ikke længere måle sig med den engelske. I 1795 blev Nederlandene invaderet af den revolutionære [[første franske republik|franske republik]], og en [[marionetstat]] med navnet [[Den bataviske republik]] blev oprettet. I [[1813]] blev landet uafhængiguafhængigt igen, da som kongedømme.
 
{{Commonscat|Republic of the Seven United Netherlands|De Forenede Nederlande}}