'''Renæssancen''' (fra [[fransk (sprog)|fransk]]: ''renaissance'', genfødsel) er en periode fra det 14. til det 17. århundrede, der betragtes som broen mellem middelalderen og moderne tid. Det begyndte som en kulturel bevægelse i [[Italien]] i den sene middelalder og bredte sig til resten af Europa. Nogle gode tidlige eksempler var udviklingen af perspektiv i oliemalerier og genanvendt viden om, hvordan man laver beton.
Som en kulturel bevægelse omfattede det en opblomstring af latin og folkesprogslitteratur fra det 14. århundrede. Det betød genopblussen af læring baseret på klassiske kilder, udvikling af lineære [[Perspektivisk konstruktion|perspektiv]] og andre teknikker til at give en mere naturlig realitet i malerier; og dertil gradvise, men udbredt uddannelsesreformer i mange europæiske lande.
Den senere europæiske renæssance fra det 16. til det 17. århundrede var et opgør mod den oprindelige italienske renæssance, og havde ikke genfødsel som mål. Betydningen ''genfødsel'' refererer til [[antikken]] og kommer fra ''r''e-, som betyder igen og ''naissance'', som betyder fødsel (italiensk; ''ri''-''nascimento''). Betegnelsen stammer fra [[Vasari]] og den franske historiker [[Jules Michelet]] i 1800-tallet.
Renæssancen var inspireret af antikken, som varede fra omkring 750 f.kr. til 500 e.kr., og dermed en genfødsel af denne tidsperiode. For de lærde i renæssancen var antikken en blomstrende tid, hvor videnskab, filosofi, litteratur, demokrati, kunst og politik blev sat i fokus.
Verden udvidede sig for europæerne, og horisonten blev større. [[Marco Polo]] udforskede mod [[Asien]], mens [[Christoffer Columbus]] rejste mod vest og opdagede [[Nordamerika]] i 1492.
