Solsystemet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Zelrin (diskussion | bidrag) {{Tag|Hoar}} |
||
Linje 1:
[[Fil:Solar sys.jpg|thumb|'''Solsystemet''' med [[Solen]], de indre planeter, [[Asteroidebæltet]], de ydre planeter, det største objekt i [[Kuiperbæltet]] dværgplaneten [[Pluto (dværgplanet)|Pluto]] (der engang var klassificeret som en planet) og en [[komet]]. ''Billedet er langt fra de korrekte [[størrelsesforhold]]''.]]
'''Solsystemet''' består af [[Solen]] og de [[himmellegeme]]r som den binder til sig gennem sin [[gravitation]]. Solsystemet har sin oprindelse i et gravitationelt kollaps af en gigantisk gas- og støvsky for 4,6 milliarder år siden.<ref name="Bouvier">{{cite journal | author=Audrey Bouvier, Meenakshi Wadhwa | title=The age of the solar system redefined by the oldest Pb-Pb age of a meteoritic inclusion | journal=Nature Geoscience |year=2010 | doi=10.1038/NGEO941 | volume=3 | pages=637–641|bibcode = 2010NatGe...3..637B }}</ref>
Rundt om Solen kredser en række objekter i en næsten flad [[ekliptika|elliptisk]] skive. Med undtagelse af Solen finder man det meste af Solsystemets [[Masse (fysik)|masse]] i de otte [[planet]]er, med [[omløbsbane]]r der næsten er cirkulære. De fire indre planeter er [[Merkur (planet)|Merkur]], [[Venus (planet)|Venus]], [[Jorden]] og [[Mars (planet)|Mars]], som kaldes [[Jordplanet|klippeplaneter]] og består mest af sten og metal. De fire ydre planeter er [[Jupiter (planet)|Jupiter]], [[Saturn (planet)|Saturn]], [[Uranus (planet)|Uranus]] og [[Neptun (planet)|Neptun]] som kaldes [[gaskæmpe]]r og de består mest af [[brint]] og [[helium]], de er meget tungere og større end klippeplaneterne.
Der findes to områder med [[småplanet]]er. [[Asteroidebæltet]], som ligger mellem Mars og Jupiter, består af mindre stykker som har visse ligheder med klippeplaneterne da størstedelen består af sten og metal. [[Kuiperbæltet]] som ligger udenfor Neptuns omløbsbane består hovedsageligt af frossen [[vand]], [[ammoniak]] og [[metan]]. I disse bælter findes der fem specielle objekter: [[Ceres (dværgplanet)|Ceres]], [[Pluto (dværgplanet)|Pluto]], [[Haumea (dværgplanet)|Haumea]], [[Makemake]] og [[Eris (dværgplanet)|Eris]] som betegnes som [[dværgplanet]]er da de anses at være tilstrækkeligt store til at være blevet runde som en konsekvens af egen gravitation. På en afstand af 0,8-1,6 [[lysår]] fra Solen, antager man at der findes hvad man kalder [[Oortskyen]] som formodes at være kilden til de langperiodiske [[komet]]er.
I Solsystemet findes der grupper af mindre stykker såsom [[komet]]er, [[kentaur-asteroider]], [[interstellart medium]] som findes i dette område mens [[solvind]]en, [[plasma]] fra Solen, skaber en gasboble i det interstellare medium som også kaldes [[heliosfæren]]. Dette strækker sig ud til midten af det område, som kaldes [[scattered disc]], et område i udkanten af Kuiperbæltet.
Seks af planeterne og tre af dværgplaneterne har [[Drabant (astronomi)|naturlige satellitter]] eller måner i omløbsbaner rundt om sig. Alle de fire ydre planeter har en [[planetring]] af damp og andre partikler rundt om sig.
== Solsystemets opdagelse og udforskning ==
I en stor del af menneskehedens historie kendte kun et fåtal til Solsystemets eksistens som vi kender det i dag. Den almindelige opfattelse var at Jorden lå stationært i [[universet]]s midte og var noget helt anderledes end de formodede guddommelige eller åndelige objekter der bevægede sig på himlen. Som eksempel spekulerede den indiske astronom [[Aryabhata]] og den græske filosof [[Aristarchos]] i det [[Heliocentrisk|Heliocentriske verdensbillede]], det vil sige at Solen var i centrum og at Jorden bevægede sig rundt om den. Men det var 1500-tals astronomen [[Nicolaus Copernicus]], der som den første kunne udvikle en matematisk model, som forudsagde de forskellige himmellegemers bevægelser i Solsystemet. I [[1600]]-tallet kunne de berømte astronomer [[Galileo Galilei]], [[Johannes Kepler]] og [[Isaac Newton]] bygge videre på Copernicus' model, hvilket efterhånden førte til almen accept af, at Jorden bevæger sig rundt om Solen, og at de andre planeter styres af de samme fysiske love, som også gælder for jorden.
| |||