K.E. Løgstrup: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Fjerner version 9109516 af 5.186.112.155 (diskussion)
Linje 19:
Som [[intuitionisme|intuitionist]] går Løgstrup således op imod den regelfikserede etik, der når sit højdepunkt med [[Immanuel Kant]].
 
En anden kritik af disse filosaofferfilosoffer (Kant nævnes ikke direkte) er kritikken af Stephen Toulmin. Toulmin giver et eksempel på etik: "hvis jeg låner en bog af John, bør jeg aflevere den tilbage, som jeg lovede". Dette udspringer af et generelt etisk princip: "Man bør holde hvad man lover."
 
Denne argumentation karakteriserer Løgstrup som "uetisk" og som "moralisme". For det første bringer denne abstrakte etik os længere og længere bort fra den konkrete etiske erfaring, jo mere der generaliseres. For det andet ville en sådan etisk diskussion aldrig finde sted blandt almindelige mennesker, men kun blandt akademiske filosoffer. For det tredje indebærer regeletikken som sagt en objektivering af den anden. Man er fuldstændig ligeglad med John, men går kun op i at holde sine løfter og opføre sig moralsk. alfred
 
Denne argumentation karakteriserer Løgstrup som "uetisk" og som "moralisme". For det første bringer denne abstrakte etik os længere og længere bort fra den konkrete etiske erfaring, jo mere der generaliseres. For det andet ville en sådan etisk diskussion aldrig finde sted blandt almindelige mennesker, men kun blandt akademiske filosoffer. For det tredje indebærer regeletikken som sagt en objektivering af den anden. Man er fuldstændig ligeglad med John, men går kun op i at holde sine løfter og opføre sig moralsk. alfred
 
Hvor Kant mener, at en etisk handling ikke må basere sig på sindelag, men på moralloven, for at være moralsk, mener Løgstrup det modsatte. Moralske fordringer er kun et substitut for udeblivende moralske følelser i en bestemt situation, suveræne livsytringer. Et eksempel på en etisk fordring, der svarer til en livsytring, er [[Den Gyldne Regel]], der svarer til barmhjertigheden.