Gopler: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
Mer om de dødsensfarlige kubegopler, og om klokkegopler i danske vand
Linje 8:
Gopler inddeles i tre grupper:
 
# klokkegopler - mange af disse svier rimeligt meget, men forårsager meget sjældent dødsfald. De svømmer ved hjælp af sin klokkelignende medusa, som trækkes sammen og sendes ud igen. På undersiden findes de sviende tentakler. Dog ikke på alle arter. Mange klokkegopler kan blive utroligt store. Almendelig [[Rød brandmand|Brandmand]] kan i kolde hav danne en klokke (eller meduse) med en diameter på over 10 meter og tentakler på 80-100 meter. Udenfor de japanske kyster findes en bare ''lidt mindre art'', men der i sted er mere "robust" og er tyngere.
Selv dog klokkegopler ikke , eller megest sjældent, kan årsage dødsfald, bør man opsøge læger, når en større del af kroppen er blived udsat for mange tentakler (som på de fledste arter sidder strammere tædt på goplens meduse - og mund.)
# ribbegopler - svier normalt ikke, men en [[parasit]] der lever på dem, kan svie lidt.<ref>http://da.swewe.net/word_show.htm/?128559_1&Phylum_Ctenophora</ref>
# kubegopler - '''meget farlige''', ofte dødelige, findes mest omkring [[Australien]] og [[Indonesien]], men kan ikke udelukkes nogen sted i varme hav. De findes også i [[Atlanterhavet]]. Man tror de har nået dertil via [[ballast]]vand fra fartøjer. [[Havhvepse]] ''Chironex fleckeri'', er sandsynligt verdens mest giftige dyr.<ref>http://eol.org/pages/200766/details</ref> Kubegopler svämmer på to forsköllige måder. Det normale, er at den lader sine dødsensfarlige tentakler "trawle". Goplerne svømmer da langsomt. Men de kan også trække sig sammen (også på længden). Og kan på denne måde svømme hurtigere end langt de fledste mennesker. Det sker for eksempel når kubegoplerne føler strærke færskvand strømmer, straks efter kaftige regn. Da samles de ved flodmundinger og begynder på ny at "trawle". Efter regn og omkring solopgang og solnedgang sker de fledste dødsfald med mennesker. Kubegoplerne ligger roligt på havets bund under døgnets (helt) mørke tid, formodes det. (Men hvis alle arter gør sådan, er uklart). Det er endvidere opdaget , at disse gopler har fire knipper af øjne. Og de kan se forskællige farver. <ref>https://www.livescience.com/7243-jellyfish-human-eyes.html</ref>
[[Irukandji]]-goplen er muligvis en meget lille kubegople. Men det er lidt uklart. Den har en størrelse på 1 cm<sup>3</sup> (eller mindre). Een af dem er næppe farlige, men hvis man bader blandt tusindvis, bliver man senere ofte '''meget syg'''. Tidligere var det ikke kendt hvorfor badere i varme hav pludseligt kunne blive dødssyge en kort tid efter et bad. Men ''Irukandjisygen'' har i senere tid fået sin forklaring - store stimer med disse meget små gopler (der ikke svier). Det er sygdommen, der har givet navn til goplen, ikke det omvendte.<ref>Pearn, J. H. (1990). Australian Dictionary of Biography, Volume 14. Melbourne University Press. side 182–184. ISBN 0-522-84717-X.</ref>
 
NB! Den "[[Portugisiske orlogsmand]]" er dog ikke en gople men en [[hydrozooid]]. Den består af flere forskællige dyrarter. Den ser ellers ud som en slags gople.
Og den svier dog meget, og kan årsage dødsfald. I Australiens kystvand findes en mindre af slagsens. Den svier også meget, men årsager næppe dødsfald.
 
 
===I Danske vand===
 
[[File:Barrel jellyfish (Rhizostoma pulmo) (25515589773).jpg|thumb|Klokkegoplen ''Rhizostoma pulmo'', der ''måske'' ikke svier, den ser ud til at mangle tentakler]]
I Danske badevand findes den ufarlige [[Vandmand]] (''Aurelia aurita'') ved alle kyster, også rndt [[Bornholm]]. [[Rød brandmand]] (''Cyanea capillata'') ned til Køge Bugt i Øresund, [[Blå brandmand]] (''Cyanea lamarckii'') -der er mer sjælden, og måske, generelt lidt mindre. Men den svier lige så godt som den røde. Fra nordlige Øresund og Beltene mod nord. ''Rhizostoma pulmo'' (På engelsk ''Barrel jellyfish'', på svensk ''Lungmanet'') - der manglewr lange tentakler, og ''måske ikke svier''. I [[Kattegat]], [[Skagerak]] och langs vestkysten. Den svømmer sjælden, og "filtrerer" havbunden. ''Chrysaora hysoscella'' (engelskt navn ''Copmass Jellyfish'' svenskt ''Kompassmanet'') er meget almendelig i Atlanterhavet og kan nå [[Vesterhavet]] og det nordlige Kategatt<ref>http://www.marlin.ac.uk/species/detail/2020</ref>Den har alltid 24 lidt kraftigere tentakler<ref>http://www.vattenkikaren.gu.se/fakta/arter/cnidaria/scyphozo/chryhyso/chryhy.html</ref>, og må antaes svie rimeligt. Ved danke kyster kan muligvis lidt af de små ufarlige Ribbegopler findes, ellers drejer det sig bare om klokkegopler. Dog - hvis en kubegople skulle finde vej til danske hav, er det en meget ''ubehagelig biologisk sensation''.
 
== Kilder ==