Neandertaler: Forskelle mellem versioner

Tanya Smith fra [[Harvard University]] har forsket på tænder fra neandertalerbørn, og opdagede, at de voksede langt hurtigere end tænder hos menneskebørn. Neandertalere må have haft en væsentlig kortere [[barndom]] end moderne mennesker, og derfor en reduceret mulighed forvatfor at lære af forældre og andre i [[klan]]en. <ref>[https://www.theguardian.com/science/2013/jun/02/why-did-neanderthals-die-out Why did the Neanderthals die out?]</ref>

Forskere sammenlignede kranier fra 32 moderne mennesker og 13 neandertalere, fra mellem 27.000 og 75.000 år tilbage. Det fremkom, at neandertalerne havde betydeligt større øjenhuler.<ref>[http://www.seeker.com/neanderthals-lacked-social-skills-1767294231.html Neanderthals Lacked Social Skills]</ref> Dette har givet anledning til at tro, at større dele af deres hjerne end vores var knyttet til synet, så de skulle kunne orientere sig i de lange, mørke nætter i Europa;, og at det er gåetsket på bekostning af evneevnen til analytisk tænkning; hvad der også kan have bidraget til, at de forsvandt. <ref>[http://www.bbc.com/news/science-environment-21768626 Neanderthal extinction linked to large eyes]</ref>

Det første kendte neandertalerfund var i ''Kleine Feldhofer''-[[grotte]]n ved et [[kalksten]]sbrud i Neanderdalen nær [[Düsseldorf]] i 1856,<ref name="JensenP2006Neandertalerne">[[Peter K.A. Jensen]], "Neandertalerne – istidens hårdføre menneske-art", ''[[Aktuel Naturvidenskab]]'', nummer 6, 2006.</ref> kun et par år før udgivelsen af Darwins bog ''[[Arternes Oprindelse]]''. Fundet blev gjort af nogle minearbejdere, der regnede det som [[affald]]. Sandsynligvis var knoglerne gået tabt for altid, hvis stenbruddets ejer ikke havde hørt om dem og insisteret på at redde fundet. Fordi han troede, knoglerne var rester efter en [[hulebjørn]], gav han dem videre til en lokal skolelærer, [[Johann K. Fuhlrott]], der interesserede sig for fossiler og mente, at knoglerne måtte stamme fra "''et primitivt medlem af vor [[race]]''". Fuhlrott gav dem videre til en professor i [[anatomi]] i [[Bonn]], [[Hermann Schaffhausen]]. Skeletresterne fra dette fund er: Begge [[lårbensknogle]]r, en del af et bækken, nogle [[ribben]], lidt af skulderbladet, det meste af begge [[Humerus|overarmsknogler]], noget af underarmsknoglerne, toppen af et kranium og et kraveben. Fundet blev snart en del af [[debat]]ten omkring Darwins teorier om menneskehedens oprindelse. Modstanderne afviste Fuhlrotts påstande, og mente, at knoglerne stammede sig fra en almindelig person, en [[kosak]], der var indvandret efter [[napoleonskrigene]] og havde bøjede lårben, fordi kosakker sidder så meget til hest. En anden forklaring var, at knoglerne stammede fra en mand med [[rakitis]], der påførte ham så megen smerte, at han gik med kronisk rynket pande og derved udviklede en fremstående pande (det blev ikke diskuteret, hvad der skulle få en forpint mand til at kravle op ad en bjergskråning og ind i en hule).<ref>Elizabeth Kolbert: Den sjette utryddelsen (s. 226-7)</ref>

Det var fra dette fund, at det lykkedes at udvinde det [[Mitokondrielt DNA|mitokondrielle DNA]] (mtDNA). <ref>Matthias Krings, Anne Stone, Ralf W. Schmitz, Heike Krainitzki, Mark Stoneking og Svante Pääbo, [http://dx.doi.org/10.1016/S0092-8674(00)80310-4 "Neandertal DNA Sequences and the Origin of Modern Humans"], ''[[Cell]]'', 90(1):19-30, 11. juli 1997.</ref> Selve fundstedet er borte i dag - kalkstenen udvundet og kørt væk som byggesten. I stedet er der rejst et [[museum]], ''Das Neanderthal Museum'', <ref>[http://www.neanderthal.de/de/ausstellung.html Das Neanderthal Museum]</ref> en moderne bygning med en have tilplantet med vækster fra istiden, og stier frem til det forsvundne fundsted. Man kan købe et [[foto]] af sig selv, samt et [[portræt]], hvor ens ansigtstræk er justeret til det udseende, man havde haft, hvis man var født som neandertaler.

I løbet af de næste tiår blev flere lignende knogler gravet frem. I [[1908]] blev et helt skelet fundet i en hule ved La Chapelle i [[Sydfrankrig]] og sendt til palæontologen [[Marcellin Boule]] i [[Paris]]. Han beskrev neandertalerbenneandertalerknogler med udtryk som "''typisk abelignende træk''" og "''en overvægt af funktioner, som drejede sig om styrke og dyriske funktioner''". Det førte til, at neandertalernes gang blev beskrevet som "ludende", og indtrykket "''forstærket af et tjavset hårlag, som dækkede det meste af kroppen''", skønt der ikke findes tegn til, at neandertalerne var behårede. I 1950’erne undersøgte [[Anatomi|anatomer]] skelettet fra La Chapelle og fastslog, at den formodede ludende holdning skyldtes [[gigt]]. Neandertalerne gik ikke med bøjede knæ. Var et individ blevet barberet og iført [[jakkesæt]], kunne han fint tage [[S-tog]]et i [[New York City|New York]] uden at vække større opmærksomhed. Nyere forskning støtter også idéen om, at neandertalerne gik oprejst med en [[gangart]] ligesom vores. <ref>Elizabeth Kolbert: Den sjette utryddelsen (s. 227-9)</ref>

De fleste fund er gjort i Europa og det vestlige Asien, men også østligere fund af fortidsmennesker er beskrevet som neandertalere: [[Analyse]] af mtDNA fra fund i Teshik-Tash-hulen i [[Usbekistan]] og Okladnikov-hulen i [[Altaj (bjergkæde)|Altai]]-regionen i det sydlige [[Sibirien]], har vist en vis genetisk samhørighed mellem dem og de mere vestlige neandertalere.<ref>Johannes Krause og andre, [http://www.nature.com/nature/journal/vaop/ncurrent/full/nature06193.html "Neanderthals in central Asia and Siberia"], ''[[Nature]]'', '''449'''(7164):902–904, 2007 oktober.</ref>

BenfragmenterKnoglefragmenter fra en hule nær [[Namur]] i [[Belgien]] tyder på, at neandertalerne, der holdt til derdér for mellem 40.500 og 45.500 år siden, praktiserede [[kannibalisme]]. I Goyet-hulerne, <ref>[http://www.pasthorizonspr.com/index.php/archives/07/2016/neanderthal-bones-from-goyet-show-signs-of-butchering Neanderthal bones from Goyet show signs of butchering]</ref> udgravet for omkring 150 år siden, afslører benfragmenter, at neandertalerne der havde gnavet kødet af artsfællers knogler, og anvendt nogle - et lårben og tre skinneben - som [[redskab]]er. Benrester fra [[heste]] og [[rensdyr]] i hulerne blev behandlet på samme vis. Kannibalisme er også dokumenteret på fundstederne El Sidrón og Zafarraya i [[Spanien]], og Moula-Guercy og Les Pradelles i [[Frankrig]]. Andre grupper af neandertalere i regionen begravede de døde.<ref>[https://www.sciencedaily.com/releases/2016/07/160706092806.htm Cannibalism among late Neanderthals in northern Europe]</ref>

De moderne mennesker ankom til Europa for omkring 40.000 år siden; og så snart de kom ind i et område, hvor der boede neandertalere, forsvandt disse. Måske blev de forfulgt; eller måske kun udkonkurreret af de nyankomnesnyankomne [[jæger]]e. Godt nok var neandertaleren langt kraftigere bygget og godt rustet til at "mose" et moderne menneske; men han havde ingen [[våben]] med [[projektil]]er, og måtte derfor gå i nærkamp for at nedlægge [[byttedyr]], hvad der gjorde [[jagt]] til et langt mere risikabelt foretagende for ham end for de nyankomne. Og da de store dyr, neandertalerne havde jagtet, forsvandt med [[klimaændring]]erne, kunne moderne mennesker med [[spyd]] og pil og bue jagte og nedlægge [[kaniner]], som der fandtes rigeligt af. Det var neandertalere i langt mindre grad i stand til. <ref>[https://www.sciencedaily.com/releases/2015/06/150608102648.htm What rabbits can tell us about Neanderthal extinction]</ref>

Deres fysik var tilpasset et koldt klima, men ''Homo sapiens'' havde [[teknologi]] til hjælp, såsom synåle til at sy tøj med – af stor vigtighed under istiden - og [[net (redskab)|net]] til at fiske med. <ref>[http://videnskab.dk/kultur-samfund/vi-sparkede-neanderthalerne-af-banen Vi sparkede neanderthalerne af banen]</ref> ''Homo sapiens'' kunne med spyd eller pil og bue nedlægge byttedyr uden at måtte gå i nærkamp med dem;, og deres [[Diæt|kosthold]] regnes som mere varieret end neandertalernes. ''Homo sapiens'' udviklede handelsruter over lange afstande, der kunne skaffe dem byttevarer, når deres egne forsyninger svigtede; det kendte neandertalerne ikke til. <ref>[http://insider.si.edu/2015/08/why-did-neanderthals-go-extinct/ Why did neanderthals go extinct?]</ref> Fx findes flinteredskaber brugt af neandertalere sjældent længere end 50 km væk fra [[stenbrud]]det. I sammenligning benyttede mennesker [[flint]], der kunne være fragtet mere end 300 km fra stenbruddet. <ref>[https://www.theguardian.com/science/2013/jun/02/why-did-neanderthals-die-out Why did neanderthals die out?]</ref> Spørgsmålet er, hvorfor neandertalerne ikke simpelthen efterlignede menneskers levemåde, når de så fordelene ved den.

Tidligere mente man, at de sidste spor efter neandertalere i Europa fandtes ved [[Gibraltarklippen]] og var omkring 30.000 år gamle. Nyere forskningsmetoder har afsløret, at disse sidste spor er langt ældre - 45.000 år gamle. Dermed var Europas neandertalere sandsynligvis borte, længe inden de første mennesker dukkede op. <ref>[http://forskning.no/dna-dyreverden-aper-primater-evolusjon/2013/02/dode-ut-i-ensomhet Døde ut i ensomhet]</ref> Studier af neandertaleres [[boplads]]er i Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Italien er kommet til den samme konklusion. Dermed kan det kun være i [[Mellemøsten]], at neandertalere og moderne mennesker har mødt hinanden, og der,dér de har fået fælles afkom. Da vore dages europæere har meget arvemateriale fra en befolkning, der indvandrede under landbrugsrevolutionen for 5.000 år siden, kan det forklare, hvorfor så meget neandertaler-DNA har overlevet hos europæere. <ref>[http://forskning.no/menneskekroppen-dna-evolusjon/2014/04/du-har-hud-og-har-fra-neandertaleren Du har hud og hår fra neandertaleren]</ref>

Arbejdet med rekonstruktionen af neandertaler-DNA var uhyre krævende. Den svenske videnskabsmand Svante Pääbo <ref>[https://www.theguardian.com/science/2014/feb/15/svante-paabo-dna-neanderthal-genetics Svante Pääbo: the DNA hunter taking us back to our roots]</ref> fik fat i 21 neandertalerknogler til sit [[projekt]] fra en hule i [[Kroatien]]; men kun tre af knoglerne indeholdt DNA. Til overmål var DNA’et fyldt af DNA fra [[mikrobe]]r, som havde spist af knoglerne i mindst 30.000 år; så det meste af arbejdet var helt forgæves. Det var indimellem frustrerende for forskerne, da det ene problem afløste det andet. Dertil kom det bag på dem, at folk fra Europa og Asien tilsyneladende delte mere DNA med neandertalere, end afrikanere gør. Det passede ikke med teorien om, at alle moderne mennesker nedstammer fra en lille gruppe i [[Afrika]]. Individer herfra skal være begyndt at trække ind i [[Mellemøsten]] for omkring 120.000 år siden og videre østpå, helt til [[Australien]]. Forskerne fik mistanke om, at DNA’et var [[Forurening|forurenet]], da det var blevet håndteret af europæere og asiater; men prøver, man foretog, udelukkede dette. I en artikel i ''[[Science]]'' i 2010 kunne forskerne omsider præsentere "den lækkende erstatningshypotese"; artiklen blev vurderet som tidsskriftets bedste det år, og forskerteamet vandt en pris på $ 25.000. Her fremkom det, at i dag - mindst 30.000 år senere - bærer alle ikke-afrikanere, fra [[hankinesere]] til folk i [[Danmark]] og på [[Ny-Guinea]], mellem en og fire pct DNA fra neandertalere. <ref>Elizabeth Kolbert: Den sjette utryddelsen (s. 231-2)</ref><ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/neandertalsex-gjorde-os-immune-og-gav-os-allergi Neandertalsex gjorde os immune og gav os allergi. Videnskab.dk 2016]</ref>

Det ældste DNA fra en neandertaler stammer fra skulderen af '''Altamura-manden'''. Han må have levet for mellem 172.000 og 130.000 siden, da [[gletcher]]ne var på fremmarch. Han faldt ned i et synkehul i et [[karst]]område. Klemt inde mellem de smalle vægge, kunne han ikke komme op igen, og er formentlig død af sult og tørst. Hans knogler var opslugt af hulens vægge, da de tilfældigt blev opdaget i [[1993]]. Forskere fik i [[2009]] tilladelse til at hente et fragment ud af et skulderben, og studerede det i seks år. <ref name=now/>

Neandertalerne viser tegn på at have været udsat for [[sygdom]]me som [[tuberkulose|TB]], [[tyfus]], [[brucellose]], [[kighoste]] og [[forkølelse]]. [[Bakterie]]n ''Heliobacter pylori'', der fremkalder [[mavesår]], kom til Europa med ''Homo sapiens'' og kan have smittet neandertalere, som ikke havde nogen modstandskraft mod sygdommen. Selv om de pådrog sig skader under jagt, viser deres knogler også tegn på [[betændelse]]r og [[infektion]]. Teorien har været, at smitsomme sygdomme først blev et problem for mennesker for omkring 11.000 år siden, da folk blev bofaste og holdt [[husdyr]]. Nu viser det sig, at mange af nutidens sygdomme allerede fandtes, da neandertalerne befolkede store dele af Europa og Asien for omkring 250.000 siden. Tidligere har man anset TB, tyfus og brucellose som [[zoonose]]r, der smittede fra [[kvæg]] til mennesker; mens smitten måske i virkeligheden er opstået hos mennesker og derefter overført til husdyr, da [[landbrug]]et opstod for omkring 8.000 år siden. DNA-arven fra neandertalere indeholdt gener, der gav [[resistens]] mod virusinfektioner, såsom [[hjernehindebetændelse]] efter smitte fra [[parasit]]ter, der lever i europæiske skove, og gener, der beskyttede mod bakteriel [[blodforgiftning]]. Neandertalerne har udviklet modstandskraft overfor en del sygdomme, der må være opstået, længe inden der fandtes landbrug og husdyrhold. <ref>[http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-3021779/Neanderthals-killed-diseases-modern-humans-gave-resistance-illnesses-finds-study.html Neanderthals were killed off by diseases from modern humans - but gave us resistance to some illnesses, finds study]</ref>

Neandertalerne havde eksisteret i omkring 200.000 år, før de mødte moderne mennesker, og nogle af deres tilpasninger blev arvet af fælles efterkommere, [[hybrid]]erne. Især har neandertalergener for immunitet vist sig arvelige. Nyser man af [[pollen]], eller reagerer [[allergi]]sk på [[kat]]te, kan det altså være et udslag af neandertaler-DNA. Hos nogle befolkningsgrupper i Asien og Europa har disse gener overlevet hos halvdelen af befolkningen. <ref>[http://www.amren.com/news/2016/01/your-neanderthal-dna-may-help-you-fight-disease-and-give-you-allergies/ Your Neanderthal DNA May Help You Fight Disease, and Give You Allergies]</ref> En del af vort [[immunsystem]], der hjælper [[hvide blodlegemer]] til at genkende og ødelægge indtrængere i kroppen, kan skyldes neandertaler-DNA. Nogle forskere mener, at netop arvemateriale fra neandertalere gør ikke-afrikanere mere sårbare overfor [[diabetes mellitus type 2]].<ref name=now>[http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-3046838/Now-S-caveman-Neanderthal-fell-sinkhole-150-000-years-ago-starved-death-FUSED-walls.html Now THAT'S a caveman! Neanderthal who fell down sinkhole 150,000 years ago starved to death and FUSED with its walls]</ref> Nye fund knytter tilbøjelighed til afhængighed (fx af [[Tobaksrygning|rygning]]) og til at udvikle diabetes og [[depression]] til gener fra neandertalere. <ref>[http://www.bbc.com/news/science-environment-25959072 Neanderthals gave us disease genes]</ref> Man har også sporet en forbindelse mellem [[virus (biologi)|virus]] hos neandertalere og moderne sygdomme såsom [[AIDS]] og [[kræft]]. <ref>[http://www.ancient-origins.net/news-evolution-human-origins/neanderthal-viruses-dating-back-500000-years-discovered-modern-human Neanderthal viruses dating back 500,000 years discovered in modern human DNA]</ref>

Forskere fra en række lande har samarbejdet om at undersøge generne fra tre neandertalere fundet i Spanien, Kroatien (Vindija-hulen) og Sibirien. De tre individers arvemasse varierer påfaldende lidt i betragtning af de store afstande og de mange tusinde år, der skilte dem. Variationen de tre imellem var mindre end hos moderne mennesker. Deraf kan sluttes, at neandertalere sandsynligvis levede i små, isolerede grupper. Dermed ændrede arvemassen sig kun langsomt. Hos moderne mennesker ses meget forskellige [[hudfarve]]r, fra blåsort til mælkehvid, mens neandertalere havde en ret ens hudfarve. Der var også mindre variation i de gener, der påvirker [[adfærd]]. Derimod var der større variation i skelet og kropsfaçon end hos moderne mennesker. Når det gælder arvemasse, som kontrollerer [[stofskifte]]t, har europæere tre gange så meget neandertaler-DNA som asiater. Der er tale om den del af stofskiftet, som kontrollerer spaltning og nedbrydning af [[næringsstof (fødemiddel)|næringsstof]]fer, og påvirker europæeres [[fordøjelse]] positivt. <ref>[http://forskning.no/menneskekroppen-dna-evolusjon/2014/04/du-har-hud-og-har-fra-neandertaleren Du har hud og hår fra neandertaleren]</ref>

I [[2013]] fandt man i Monti Lessini-regionen i Italien rester efter et individ, der havde levet for 30.000-40.000 år siden, og så ud til at være en [[hybrid]] af neandertaler og moderne menneske. Kæben viste sig at indeholde mtDNA fra en neandertaler. Individet må derfor have været barn af en neandertalerkvinde og en mandlig ''Homo sapiens''. <ref>[http://www.seeker.com/first-love-child-of-human-neanderthal-found-1767365937.html First Love Child of Human, Neanderthal Found]</ref>