Johan Daniel Herholdt (læge): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 5:
Herholdt lærte [[kirurgi]]en hos sin fader og begyndte sine [[student|studier]] i København [[1783]]; [[1785]] tog han [[eksamen]] ved ''Theatrum anatomico-chirurgicum'', som kort efter nedlagdes, og han fortsatte da ved [[kirurgisk akademi]] samtidig med, at han trådte i [[Søværnet]]s tjeneste. [[1787]] blev han reservekirurg i [[flåden]] og [[amanuensis]] hos [[Henrich Callisen]], og [[1789]] tog han eksamen ved kirurgisk akademi.
I [[1793]] prisbelønnedes en af ham skrevet [[afhandling]] af [[Københavns Universitet|universitetet]], skønt han manglede [[akademisk borger]]ret. Flere tidligere arbejder havde vakt opsigt, og han udfoldede nu en rig [[litterær]] virksomhed, der behandlede videnskabens mest moderne spørgsmål. Herholdt var således en ivrig talsmand for [[vaccination]]en.
I [[1798]] blev han medlem af [[Videnskabernes Selskab]]. Hidtil havde Herholdt hørt til kirurgernes ulærde lav, men han lod sig indskrive ved universitetet og tog straks efter ([[1802]]) den [[Lægevidenskab|medicinske]] [[doktorgrad]] med ''De vita inprimis foetus humani ejusque morte sub partu'', en afhandling, der [[oversat]]tes på [[tysk (sprog)|tysk]] og vakte stor opsigt udenlands.
Kort efter prisbelønnede det franske Nationalinstitut et af Herholdt og [[Carl Gottlob Rafn|Rafn]] skrevet arbejde om [[vintersøvn]]en. I [[1805]] blev Herholdt ekstraordinær [[professor
Nægtes kan det dog ikke, at han også indførte forbedringer, navnlig af [[hygiejnisk]] art, i hospitalsplejen. Hertil kom også, at Herholdt med iver dyrkede medicinens historie, som jo lå den praktiske medicin fjernt. På sårende måde nægtede man Herholdt forlængelse af hans funktionstid. Som person var Herholdt alt for skattet til, at dette kunde skade ham. Ingen drog hans videnskabelige redelighed i tvivl.
Hans ''Arkiv for Lægevidenskabens Historie i Danmark'' og de med [[Frederik Vilhelm Mansa|Mansa]] udgivne ''Samlinger til den danske Medicinalhistorie'' har blivende betydning. Herholdts humanitære interesser gav sig udslag i dannelsen af ''Selskabet til Druknedes Redning'' (1796), hvis første direktør Herholdt var.
Herholdt blev [[etatsråd]] 1828, [[Ridder af Dannebrog]] 1815 og [[Dannebrogsmand]] 1834. Han er begravet på [[Assistens Kirkegård]]. Han er portrætteret på malerier af [[C.A. Jensen]] 1824 og 1827 (familieeje) og 1835 ([[Statens Museum for Kunst]]) og af [[David Monies]] 1832 ([[Rigshospitalet]]). Kopi af sidstnævnte ved C.A. Jensen 1836 ([[Frederiksborgmuseet]]). Miniature
== Kilder ==
| |||