Julius Petersen (læge): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 1:
{{flertydigperson|Julius Petersen}}
'''Jacob Julius Petersen''' (født [[29. december]] [[1840]] i [[Rønne]], død [[28. maj]] [[1912]] i [[København]]) var en [[Danmark|dansk]] [[læge]] og [[medicinhistoriker]], far til [[Hans Munch-Petersen|Hans]] og [[Jon Julius Munch-Petersen]].
Line 7 ⟶ 4:
Petersen var søn af urmager, senere [[folketingsmand]] [[Jeppe Findanus Petersen]] (1818-1900, gift 2. gang [[1857]] med Cecilie Kirstine Grønnegaard, 1828-1869). Han tog [[medicinsk eksamen]] [[1865]] og blev [[Dr. med.]] [[1869]] (''Lungesvindsotens og Tuberkulosens omtvistede Kontagiøsitet og Inokulabilitet''). Efter flere udenlandsrejser blev han kommunelæge [[1872]] og begyndte [[1874]] som [[privatdocent]] at holde medicinsk-historiske [[forelæsninger]]; [[1889]] blev han imidlertid [[docent]], og [[1893]] oprettedes der et personligt [[professorat]] for ham.
Når Petersens virksomhed fik en så indgribende betydning, som tilfældet virkelig var, skyldes det ingenlunde, at han var
snarere, at hans litterære produktion, i hvilken der kan påpeges en national og en international retning, altid var fremragende og bragte hans navn langt ud over landets grænser.
Af hans nationale Arbejder er den store række Biografier over danske Læger, som han skrev i
Biografisk Leksikon, og som samlede fylder mere end et Bd af dette store Værk, væsentligst.
|