Helligdagsreformen af 1770: Forskelle mellem versioner

'''Helligdagsreformen af 26. oktober 1770''' er den seneste reform af [[dansk-norsk]]e [[helligdag]]e. Reformen afskaffede en række ældre helligdage og kaldes derfor '''Helligdagsreduktionen'''. Det er en udbredt myte at reformen var udtænkt og udført af [[Johann Friedrich Struensee]],. men hanHan havde ikke indflydelse på udarbejdelsen af den.<ref name=autogenerated1>Jens Toftgaard Jensen, s. 77</ref>

Det havde længe været et ønske i forskellige statslige organer at reducere antallet af helligdage. Allerede under [[Christian 6.]] havde dette ønskeønsket været fremme uden at udmøntes i konkrete forslag. <ref>L. Koch, s. 26ff</ref> I april [[1770]] begyndte den såkaldte [[statsbalancekommission]], som bl.a. havde [[Heinrich Carl von Schimmelmann]] og [[A.P. Bernstorff]] som medlemmer, at se på spørgsmåletmuligheden omfor at reducere antallet af helligdage. <ref>Jens Toftgaard Jensen, s. 76.</ref> Statsbalancekommissionen havde til opgave at balancere Danmarks nationalbudget, men spørgsmålet om helligdagen var et gejstligt emne, og sagen blev derfor overbragt til [[danske Kancelli]], hvor gejstlige sager hørte hjemme. Her behandledes det i [[Generalkirkeinspektionskollegiet]], der bestod af [[Otto Thott]] (formand), biskop [[Ludvig Harboe]], hofprædikant [[Frederik Qvist]] og etatsråd [[Erich Johann Jessen]]. De kunne ikke blive enige og forhandlede derfor særskilt omsommeren sommerenover om, hvilke helligdage der skulle afskaffes. Det førte til en omfattende korrespondance mellem medlemmerne. imellem, som i dagDen giver et godt indblik i forhandlingernes forløb. Det blev til sidst Thotts og Harboes forslag, som blev forelagt [[Christian 7.]] og underskrevet i oktober 1770.

Udarbejdelsen af reformen skete derfor inden Struensee havde opnået den endelige magt, og den eneste indflydelse, han har haft, er, at han har accepteretacceptere reformen og fåetfå kongen til at underskrive den. StruenseeDen accepteredevar reformen, men den varaltså ikke et produkt af hans regime. Historikeren [[Edvard Holm]] udtalte endda, at hvis reformen havde været udarbejdet af Struensee, så havde endnu flere helligdage været fjernet.<ref>Edvard Holm, 1902, s. 104-5.</ref> Men det blevvar allerede i samtiden en udbredt forestilling, at det var Struensee, som stod bag, og denne forestilling blev videreført i senere tiders populærhistoriske litteratur.<ref name=autogenerated1 />

Historikeren [[Jens Toftgaard Jensen]] opstiller tre idéhovedgrupper, der førte til reformen: de religiøse, moralske og økonomiske argumenter. Toftgaard Jensen hævder, at alle argumenterne er et tegn på den [[sekularisme|sekularisering]], som foregik i løbet af [[1700-tallet]] bl.a. som følge af [[oplysningstiden]]s fremmarch.<ref>Jens Toftgaard Jensen, s. 85ff.</ref>

* Dernæst var argumentet, atbevirkede overfloden af helligdage bevirkede, at folk mistede respekten for dem. Ved at skære ned på de overflødige, var håbet, at folk ville være mere andægtige i forbindelse med den tiloversblevne del. <ref>Jens Toftgaard Jensen, s. 78-79.</ref>

Det moralske argument fremførtevar, at en nedskæring af helligdagene var et gode, fordi folket som oftest anvendte helligdagene til druk, hor og spil. Arbejde forebyggede laster og opbyggede en gavnlig mentalitet, ved, at dedet i stedet var tvunget til at arbejde.<ref>Jens Toftgaard Jensen, s. 80-81.</ref>

De økonomiske argumenter gik på, at det øgede antal arbejdsdage i [[merkantilisme|merkantilistisk]] ånd ville betyde "øget cirkulation af penge". Det største erhverv i Danmark var landbruget, og bonden havde mest travlt om sommeren og i høsttiden. Ved især at afskaffe helligdagene i denne periode ville bonden kunne få mere fra hånden.

Især konkurrence-elementet var vigtigt for tidens merkantilistiske tankegang, og der henvistes derfor også til de andre protestantiske lande, hvor f.eks. [[Hannover]], [[Preussen]], [[Mecklenburg]] og [[Hessen-Kassel]] allerede havde gennemført helligdagsreformer op tilfør 1770. Flere andre lande bl.a. [[Sverige]], [[Polen]] og de [[Habsburgske Arvelande]] udførtefik også helligdagsreformer i 1770'erne.<ref>Jens Toftgaard Jensen, s. 81-83.</ref>

* Taksigelsesdag for afslutningen på [[Københavns brand 1728]] –blev Flyttetflyttet til første søndag efter 23. oktober

Den samtidige kritik i den almene befolking er i nutiden svær at aflæse på grund af mangel på kilder, men der findes bevaret enkelte kritiske røster på skrift. Den teologistuderende [[Christian Thura]] kritiserede i sit skrift ''Den patriotiske Sandsiger'' (1771), at kongen og de gejstlige havde forfejletforfejlede at holde religionen i hævd ved at afskaffe helligdagene. Han mente ikke, at de økonomiske argumenter ikke var holdbare, da den dårlige økonomiske situation i landet netop skulle tilskrives ugudeligheden. På grund af sin kritik af kongenkonge og resten af regeringenregering i dette og andre skrifter, blev Thura af [[Ove Høegh-Guldberg|Guldbergstyret]] dømt til at opholde sig resten af sit liv på fæstningen [[Munkholmen]] i [[Trondheimsfjorden]].

Et andet skrift, som udkom anonymt efter Struensees fald i [[1772]] under titlen ''Vartovskoners Fryde-Sang, i anledning af den 17 Januarii 1772'', som var en generel kritik af Struensee og hans politik, anså også denneStruensee for helligdagsreformens bagmand og ønskede de helligdage tilbage som "vi før har havt".<ref>Jens Toftgaard Jensen, s. 87-89.</ref>

Præsten Hans Hagerup Krog i Ibbestad sognSogn i det nordlige Norge protesterede også mod reformen ved at vedblive med at holde gudstjenester på de afskaffede helligdage. Toftgaard Jensen anslåeranslår, at der sandsynligvis var flere præster der gjorde det samme, men kan ikke dokumentere det, da de af naturlige årsagernok har formåetsøgt at hemmeligholde deres protester overfor øvrigheden.<ref>Jens Toftgaard Jensen, s. 89ff.</ref>