Johann Jakob Bodmer: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎top: der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
 
[[Fil:Johann Jakob Bodmer jung.jpg|thumb|Johann Jakob Bodmer som ung.]]
'''Johann Jakob Bodmer''' (født [[19. juli]] [[1698]] i [[Greifensee (Zürich)|Greifensee]] ved [[Zürich]], død [[2. januar]] [[1783]]) var en [[schweiz]]isk [[digter]].
Line 6 ⟶ 4:
Bodmer, som var [[præst]]esøn, begyndte at studere [[teologi]], var en tid ved handelen, men fik [[1725]] ansættelse som [[docent]] i [[helvetisk historie]] ved [[Universität Zürich|Universitetet i Zürich]] og blev senere medlem af [[det store råd]]. Betydning for tysk digtning fik han ved sin [[oversættelse]] af [[Milton]]s ''Tabte Paradis'' ([[1732]]), og da [[Klopstock]] udsendte de første sange af ''Messiaden'', vandt han en trofast og begejstret tilhænger i Bodmer, der så Miltons arvtager i ham.
 
Selv forsøgte han sig som digter, udgav [[episk]]e digtninge som ''Noah'' ([[1750]]) og ''Die Sündflut'' ([[1755]]) og [[drama]]er om ''Marcus Brutus'' (1768) og ''Wilhelm Tell'' (1775). Dette harer blivetblevet set som efterklangpoesi og udramatisk [[retorik]]. Mere betydning fik hans kritiske skrifter og hans udgaver af ældre schwabisk digtning og [[minnesang]]ernes poesi.
 
Tiden løb imidlertid fra ham. Han forstod lige så lidt [[Gotthold Ephraim Lessing|Lessing]] som den øvrige nye litteratur, blev heftig og ubillig i sin [[polemik]] og tilbragte sin alderdom med at oversætte [[Homer]] uden at have blik for det opsving, den tyske digtning netop i disse år tog ved [[Goethe]]s fremtræden og begyndende manddomsgerning.