Forskel mellem versioner af "Grækenland"

827 bytes fjernet ,  for 4 år siden
ordret. Engelske og norske ord og vendinger er erstattet af danske.
(→‎Geografi: ordret)
(ordret. Engelske og norske ord og vendinger er erstattet af danske.)
| fodnoter = <sup>1</sup> Før 2001: [[Drakme]]. <br />Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com.
|}}
'''Grækenland''' ({{lang-el|Ελλάδα}}, {{Lit|Elláda}}), officielt '''Den Hellenske Republik''' ({{lang-el|Ελληνική Δημοκρατία}}; {{lit|Ellinikí Dhimokratía}}), er et land i den sydøstlige del af [[Europa]] på den sydlige spidssydspidsen af [[Balkanhalvøen]]. Landet erligger strategisk beliggende på skillevejen mellem Europa, [[Asien]] og [[Afrika]]. Det deler også landegrænser med [[Albanien]] mod nordvest, [[Makedonien]] og [[Bulgarien]] mod nord og [[Tyrkiet]] mod nordøst. Mod øst ligger [[Ægæiske Hav|Det Ægæiske Hav]], mod vest [[Ioniske Hav|Det Ioniske Hav]] og mod syd [[Libyske Hav|Det Libyske Hav]], alle dele af [[Middelhavet]].
 
[[Athen]] er hovedstadenhovedstad og landets største by. Andre større byer er [[Thessaloniki]], [[Patras]] og [[Iraklio]]. Landet er præget af bjerge og har en meget varieret [[geologi]]. Landet er sunket således, at de kystnære arealer er delvist under vand. På grund af disse ændringer er øbuerøbuerne over Det Ægæiske Hav opstået. Hele området er strukturelt ustabilt, og [[jordskælv]] er meget almindelige. Grækenland har mere end 2.500 øer, heriblandt mange kendte feriedestinationer: [[Kreta]], [[Korfu]], [[Santorini]], [[Rhodos]] og [[Kos]]. Landet har et typisk [[middelhavsklima]] med milde og regnfulde vintre og relativt varme og tørre somre. Middelhavsområdet er stærkt påvirket af [[skovbrand]]e, og Grækenland er ingen undtagelse. I sommeren 2007 resulterede ekstrem [[tørke]] og rekordhøje temperaturer i, at landet oplevede de værste skovbrande i 150 år.
 
Grækenland betragtes af mange som den vestlige civilisations vugge og har en lang og omfattende historie, hvorunderog dets indflydelse spredte sig over tre kontinenter. Grækenlands militærdiktatur ophævede på ulovlig visulovligt [[demokrati]]et og [[monarki]]et i 1973, efter at [[Konstantin 2. af Grækenland|Kong Konstantin 2.]], der indledningsvisførst støttede militærdiktaturet, forsøgte et modkup. Ved en lovlig folkeafstemning og forfatningsændring efter diktaturets fald blev monarkiet officielt afskaffet i 1974. Herefter har Grækenland været et demokrati efter moderne vestligevestlig standarderstandard, og landet blev medlem af [[Den Europæiske Union|EU]] i 1981.
 
Grækenlands økonomi er meget afhængig af [[turisme]], [[landbrug]] og [[skibsfart]]. Handelsskibsflåden er en af ​​de største i verden. Vigtige varer, der bliver eksporteret, er [[mad]] og [[drik]]kevarer, [[petroleum]], [[stål]], [[olivenolie]] og [[tobak]]. I 2001 indtrådte landet i [[eurozonen]], og i 2002 blev de græske [[drakme]]r erstattet af [[euro]]en. Grækenland har været særdeles hårdt ramt af den [[Finanskrisen 2007-2010|finansielle]] og [[Økonomisk krise i 2008-2012|økonomiske krise]]. I 2009 fremgik det, at landet havde opbygget et enormt budgetunderskud og en enorm statsgæld. DetteDet har ført landet ind i historisk store økonomiske vanskeligheder, noget derog har bragt hele eurosamarbejdet på prøve. Statsapparatet har været præget af generøse bonusser og tjenester, og at dettedet har åbnet op for en [[korruption]]skultur.<ref>[http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/180984/graekenlands_korruption_svarer_til_8_pct_af_bnp.html Grækenlands korruption svarer til 8 pct. af BNP], ''[[Dagbladet Børsen]]'', 16. april 2010</ref><ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/Korrespondenterne_skriver/Ole_Ryborg/2012/02/13/114315.htm ANALYSE: Det syge Grækenland], [[DR]], 13. februar 2012</ref> Landet har modtaget flere hjælpepakker fra EU og i oktober 2013 var landets [[arbejdsløshed]] på 27,8 procent.<ref>[http://www.information.dk/telegram/484208 Græsk arbejdsløshed når nye højder: 28 procent uden job], ''[[Dagbladet Information]]'', 9. januar 2014</ref>
 
== Historie ==
=== Oldtiden ===
{{Uddybende artikel|Oldtidens Grækenland}}
[[Fil:The_Parthenon_in_Athens.jpg|thumb|[[Parthenon]] i Athen er enet af ​​de bedst kendte symboler fra det klassiske Grækenland.]] [[Oldtidens Grækenland]] kan afgrænses tidsmæssigt og geografisk til henholdsvis en næsten tusindårig periode frem til [[kristendom]]mens gennembrud, og til et område som udover det nuværende Grækenland omfattede meget af [[Middelhavet|Middelhavs]]- og [[Sortehavet|Sortehavsområderne]]. Oldtidens Grækenland bliver af de fleste historikere regnet som den vigtigste grundlæggende kultur for den vestlige civilisation. Græsk kultur havde en stor påvirkning påpåvirkede [[Romerriget]], som igen satte sit præg på den europæiske kultur.
 
De gamle grækeres civilisation har haft stor indflydelse på sprog, politik, uddannelse, filosofi, videnskab, kunst og arkitektur i den moderne verden. Den græske kultur var også katalysator for [[renæssancen]] i 1400-1500-tallet. Begrebet ”Antikkens Hellas” er brugt til at skildre den græsk-talendegræsktalende verden i antikken. Begrebet refererer ikke bare til den græske halvø og det moderne Hellas, men også til områderne med hellensk kultur, som var beboet af [[grækere]]: [[Cypern]] og [[Ægæiske øer|De ægæiske øer]], kysten omkring [[Ægæiske Hav|Det Ægæiske Hav]], kaldet [[Anatolien]] (dengang kendt som ''Ionien''), [[Sicilien]] og Syditalien, og de spredte, græske bosættelser på kysten af [[Illyrien]], [[Thrakien]], [[Egypten]], [[Kyrene]], [[Frankrig|Sydfrankrig]] og øst og nordøst på [[Den Iberiske Halvø]].
 
=== Nyere historie ===
Grækenland var under det [[Osmanniske Rige]] fra 1359 til 1821. Grækenlands nyere historie til 1974 var præget af instabilitet og skiftende regeringer, lovlige som [[diktatur]]er. Det medførte megen uro i landet, da to konger blev afsat i 1914, og landet i 1924 igen blev [[republik]]. I begyndelsen af [[2. verdenskrig]] blev Grækenland angrebet af [[Benito Mussolini]]s Italien. Det lykkedes grækerne at slå angrebet tilbage, men i 1941 besatte [[Nazi-Tyskland]] Grækenland. Det skønnes, at ca. 370.000 grækere (ca 7% af befolkningen) mistede livet under 2. verdenskrig - mange af [[sult]].
 
I 1944 trak Tyskland sig ud af Grækenland. [[England]] forsøgte at genindsætte kongen, der var i [[eksil]] i [[London]], men størsteparten af [[modstandsbevægelse]]n, den [[kommunist]]iske, modsatte sig det. Det førte til [[den græske borgerkrig]] (1946-49), som sluttede med de borgerliges og royalisternes sejr i 1949 med støtte fra Storbritannien og USA. Borgerkrigen var præget af grusomme overgreb fra begge sider, både på modpartens styrker og på civilbefolkningen. Allerede i 1946 var kong [[Georg 2. af Grækenland|Georg 2.]] vendt tilbage til Grækenland og blev fulgt af kong [[Paul af Grækenland|Paul]] i 1947. [[Kong Konstantin]], Pauls søn, fulgte ham på tronen i 1964 og blev senere gift med [[prinsesse Anne-Marie]], søster til [[Margrethe 2.|Dronning Margrethe]].
Klimaet i Grækenland er primært [[middelhavsklima]] med milde våde vintre og varme tørre somr langs kysten med Athen, Kykladerne, Dodekaneserne, Kreta, Peloponnes, de ioniske øer og dele af den centrale kontinentale region. [[Pindus]]-bjergkæden har stærk indflydelse på landets klima: de områder, der ligger vest for Pindus bjergkæden, er betydeligt vådere end områder øst for bjerkæden.
 
De bjergrige egne i Nordvestgrækenland (dele af [[Ipiros]], [[Centralgrækenland]], [[Thessalien]], [[Vestmakedonien]]) og i de bjergrige centrale dele af Peloponnes&nbsp; heriblandtmed dele af de regionale enheder i [[Akhaia]], [[Arkadien]] og [[Lakonien]]&nbsp;– har et [[Alpint klima]] med kraftig nedbør med sne. De dele af Grækenland, der ligger inde i landet i Nordgrækenland, Centralmakedonien og [[Østmakedonien og Trakien]], har et [[tempereret klima]] med kolde, fugtige vintre og varme, tørre somre med hyppige uvejr. Snevejr ses hvert år i bjergene og i de nordlige egne, og snebyger er ikke ukendte selv i lavtliggende sydlige områder som Athen.
 
== Administrativ opdeling ==
=== Regioner ===
SidenEfter den nyeste kommunalreform (Kallikratis-programmet) trådte i kraft 1. januar 2011 består Grækenland af 13 regioner og 325 kommuner. De tidligere 54 præfekturer er stort set bevaret som delregioner. Samtidig er i alt syv administrative områder - hver bestående af mellem en og tre regioner - oprettet for at leve op til krav stillet af EUsEU's administration af tilskud fra strukturfonde. Der er ét autonomt område, Athos-bjerget, som administreres af den ortodokse kirke. Det ligger på halvøen [[Kassandra (halvø)|Kassandra]] og grænser op til regionen Centrale Makedonien.
 
{|
== Religion ==
[[Fil:Church in Greece.jpg|thumb|Den græske kirke har mange små kirker og kapeller i Grækenland]]
Den græske kirke har stor betydning i samfundet, og har spillet en stor rolle under de mange kampe mod besættelsesmagter.
Flertallet af befolkningen tilhører den [[græsk-ortodokse kirke]]. Et lille antal er katolikker; de fleste af dem bor på de joniske og ægæiske øer. Religion er vigtig for deDe fleste grækere, som har stor respekt for kirken. Mange grækere gør korsets tegn, hver gang de går forbi en kirke. Grækere går langt mere i kirke end danskerne, og især på landet er kirken et samlingspunkt. Præsten er en betydningsfuld person, som ivrigt tager del i landsbyens liv.
Men der er sket et fald i kirkegangen de senere år, og der er blevet færre troende grækere. I EU erklærer kun flere maltesere og kyprioter sig religiøse end grækeregrækerne.
Næsten alle grækere deltager i de religiøse festdage, hvoraf de vigtigste (i nævnte rækkefølge) er [[påske]]n, Mariæ Himmelfart (15. august) og [[jul]]en.
[[Faste]]n, hvor man ikke må spise kød eller andet fra et dyr, bliver stadig overholdt af mange grækere.
Den vigtigste religiøse minoritet er den [[muslim]]ske. I Nordgrækenland (det østlige Thrakien) bor der ca. 150.000 muslimer, der selv definerer sig som tyrkere og pomakere {{kilde mangler|dato=Uge 14, 2013}}. Endvidere anslås det, at der bor ca 250.000 nytilkomne muslimske [[gæstearbejder]]e.
 
== Økonomi ==
Grækenland har [[markedsøkonomi]], med et [[bruttonationalprodukt]] (BNP) på 251,7 milliarder US-[[dollar]]s i 2006. Hovedvægten ligger på turisme (15% af BNP), skibsfart (4,5% af BNP med en arbejdsstyrke på 160.000 svarende til 4% af arbejdsstyrken), bank og finans, produktionsindustri (13% af BNP), byggeindustri (10% af BNP), landbrug (7% af BNP) og telekommunikation. Mange virksomheder, også multinationale, har deres regionale hovedkvarter i Grækenland, da situationen tidligere blev anset som relativt stabil.
 
Grækenland er verdens største skibsfartsnation med 3.099 skibe på 1.000 BRT eller mere (13. dec. 2007) eller 18% af verdens samlede [[tonnage]]. DetteDet er dog lavere end rekorden på ca 5.000 græske skibe sidst i 1970'erne. <ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/gr.html#Econ The World Factbook: Greece]</ref>
 
=== Græsk økonomi i 1900-tallet ===
Grækenland var [[bankerot]] i 1932. <ref>James Pettifer: ''Grekerne'' (s. 111), forlaget Frifant, Oslo 2002, ISBN 82-7889-046-3</ref> Et hovedproblem for landet selv og for udenlandske investorer var værdifastsættelsen af græske drakmer siden borgerkrigen. Efter en drastisk reform i 1953 knyttede Grækenland drakmen op modtil dollaren, helt til systemet brød sammen under [[oliekrisen]] i 1973. Dollar-kursen sank og trak drakmen med nedad, hvad USA kompenserede for gennem økonomisk støtte til Grækenland. I 1980 var drakmen stærkt svækket i forhold til alle vigtige [[valuta]]er. I januar 1983 kom en [[devaluering]] med 15,5%, men [[inflation]]en lå godt over gennemsnittet i EU; i 1992 var den på 16%. Det store underskud på [[handelsbalance]]n medførte, at 21% af statens indtægter i 1992 gik til at bekoste den statlige gældstatsgæld. <ref>James Pettifer: ''Grekerne'' (s. 52-3)</ref>
 
Ved EU-medlemskabet i 1981 forespejledeforegøglede man grækerne en omfattende industriel omstrukturering, en kraftig forøgelse af vareeksporten og massive investeringer, især fra Tyskland. Den største ændring blev imidlertid, at producenter fra EU-lande overtog store markedsandele, hvor de tidligere havde været ubetydelige. Fx ophørte importen af amerikanske biler. Den forventede eksplosion i eksport af græskproducerede varer til andre EU-lande, fandt derimodskete aldrig sted. Græske firmaer fortsatte med at handle med [[Østeuropa]] og [[Mellemøsten]]. Nye områder som [[elektronik]]-industri blev aldrig etableret. EU stillede spørgsmål vedom de privatejede firmaer, PASOK-regeringen investerede i for at skaffe folk arbejde, selv om de gik med tab. Partiet PASOK betragtede imidlertid ikke Grækenland som vestligt, men nærmest som et [[u-land]] på linje med [[den tredje verden]]. <ref>James Pettifer: ''Grekerne'' (s. 51-4)</ref>
 
=== Euroen ===
 
Grækerne gik over til euro fra 1.januar 2001, selv om EUs krav om mindre end 3% underskud i statsbudgettet og mindre end 60% gæld af BNP langtfra var opfyldt. I Grækenland var forsvarsbudgettet hemmeligt pga. det anspændte forhold til Tyrkiet, og holdt udenfor statsbudgettet. Den statsejede jernbane havde flere ansatte end rejsende, og en tidligere minister udtalte, at det ville være billigere at transportere de rejsende gratis i [[taxi]]. Men da udstedte statsbanerne aktier, som blev opkøbt af staten af et eget selskab, så opkøbet ikke kom ind i statsbudgettet som en udgift. I 2004 spurgte budgetministerenbudgetminister Peter Doukas sine økonomer om størrelsen på det virkelige underskud på statsbudgettet, vedtaget et par måneder tidligere med minus 1,5%. Svaret var: Minus 8,3%. Doukas foreslog besparelser, men økonomerne foreholdt ham, at Grækenland skulle afholde [[olympiske lege]] senere samme år, så man kunne ikke risikere [[strejke]]r. <ref>[http://www.bbc.co.uk/news/world-europe-16834815 BBC News - How 'magic' made Greek debt disappear before it joined the euro<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Efter den sidste EU-hjælpepakke er arbejdsløsheden steget dramatisk, og nåede i marts [[2012]] 21,9%. Der er mangel på livsvigtig [[lægemiddel|medicin]], fordi græske [[apotek]]er nægter at udlevere [[recept]]pligtig medicin med statstilskud. Staten har ikke længere råd til at refundere tilskuddet, og skylder apotekerne mere end 1,8 milliarder kroner. Liv står i fare, fordi mange [[sukkersyge]] ikke kan betale for [[insulin]]. <ref>[http://www.eufagligt.dk/artikel/1533/ En million grækere uden job<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Grækenland har (2012) 712.000 statsansatte i et land med kun ti millioner indbyggere. EU-kommissionen har dokumenteret, at den samlede værdi af kriselån, gældsreduktioner og direkteoverføringer til landet er kommet op i 250.000 kroner pr. indbygger. Det totale beløb anslås til 177% af græsk BNP. Til sammenligning udgjorde [[Marshallplanen|Marshallhjælpen]] i sin tid kun 2,1% af modtagernes BNP. <ref>Sten Inge Jørgensen: "Mot et delt samfunn", ''Morgenbladet'', Oslo 27.april 2012</ref>
 
Græsk økonomi køber 10% mere fra udlandet, end den sælger ud. Det må afhjælpes ved udenlandske investeringer eller lån, men udlandet vil hverken investere i eller låne til Grækenland. Da grækerne har taget 28% af sparepengene ud af bankerne, er græsk økonomi krympet med 12% fra 2008 til 2012. Spekulanter har i 2012 kunnet købe græsk gæld til 20-25% af pålydende. <ref>Einar Hagvaag: "Evig bot uten bedring", ''Dagbladet'' 11.februar 2012</ref>
 
Grækenlands gæld var i [[2011]] 1,5 gange større end BNP, og landet har den laveste [[kredit]]værdighed for nogen suveræn stat i verden. [[Sort økonomi]] udgør 25% af græsk BNP. Henved en tredjedel af udskrevet [[skat]] bliver aldrig indkrævet. ''[[New York Times]]'' skrev i [[2010]], hvordan det græske skattevæsen ved hjælp af [[helikopter]] fik fotograferet og registreret henved 17.000 [[svømmebassin]]er i Athen. Kun 324 stod bogført hos skattevæsenet. Da [[Norge|norsk]] TV2 i 2011 fløj over de samme tage, havde ejerne skjult bassinerne under hvidmalede plader, så de ikke mere var synlige for skattemyndighederne. <ref>Frode Bjerkestrand: "Den store fete greske skattastrofen", ''Bergens Tidende'' 2.juli 2011</ref>
<ref>[http://www.b.dk/apps.berlingskemedia.dk/globalt/graekenland-knager-under-stroemmen-af-flygtninge Apps og E-aviser | Berlingske Media<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Et yderligere stort minus er den omfattende [[korruption]] og [[nepotisme]] sammen med et lovværklove, der sikrer alle offentligt ansatte (såvel i høje som lavere stillinger) ansættelse på livstid, så de ikke kan afskediges. Det faktum, at et meget stort antal menneskerMange i [[offentlig sektor]] bliver, og navnlig blev, ansat på baggrund af deres bekendtskaberforbindelser og ikke kvalifikationer,. Det gør den græske offentlige sektor til en af Europas mest ineffektive. DetteDet er en af årsagerne til, at offentlige myndigheder i andre lande, samtog selve EU, ofte har svært ved at få relevante informationer om græske borgere, økonomiske forhold eller [[Statistik|statistisk]] materiale fra de græske myndigheder, eller først får det efter flere års ventetidår. Den græske [[presse]] beskæftiger sig dagligt med disse problemstillingerproblemer. Fx kosterkostede svindel med [[pension]]er Grækenland mindst 16 millioner euro i året (2011). Det græske [[folkeregister]] rummer så store svagheder, at pårørende ved at undlade at oplyse om dødsfald, kan fortsætte med at hæve afdødes pension. [[Arbejdsminister]] Louka Katseli igangsatte en oprydning, efter at man fandt, at mindst 4.500 afdødedøde [[Tjenestemand|tjenestemænd]] stadigvæk modtog pension, i lighed med 9.000 grækere over 100 år. Man undersøgerundersøgte i (2012), hvor mange af de hundredeårige, der faktisk er i live. <ref>[http://www.b.dk/globalt/slut-med-pension-til-doede-graekere Slut med pension til døde grækere – Globalt | www.b.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
== Arbejde ==
Grækenland har et forholdsmæssigt stort antalmange selvstændige erhvervsdrivende {{kilde mangler|dato=Uge 14, 2013}}. De fleste små forretninger og industrier er familiedrevne, og 85 % af Grækenlands virksomheder har færre end fire ansatte {{kilde mangler|dato=Uge 14, 2013}}.
 
Selv om der er vedtaget love om at kønnenes [[ligestilling]], er der stadig flest mænd i ledende stillinger. I familiedrevne foretagender er det sjældent kvinder, der bestemmer {{kilde mangler|dato=Uge 14, 2013}}. Der er dog et stort antal kvindelige selvstændige erhvervsdrivende, og parlamentsformanden indtil september 2007 var en kvinde.
 
Cirka hver fjerde indbygger arbejder i landbruget, somog dyrker bomuld, tobak, grøntsager og mange slags frugterfrugt. Grækenland er en stor producent af [[citron]]er og [[oliven]], blandt andet til [[olivenolie]]. [[Vindrue]]r dyrkes til fremstilling af [[vin]] og [[rosin]]er. Før i tiden var befolkningen på mange af de græske øer næsten fuldstændig afhængig af fiskeri, men dettedet forhold er nu i vid udstrækning overtaget af turistindustrien.
 
== Turisme ==
I oldtiden rejste grækerne selv kun ud som handelsfolk, ikke af nysgerrighed eller for fornøjelsens skyld, og nedskrev sjældent, hvad de så og oplevede på rejser. [[Romerriget|Romerne]] indledetindledte traditionen med at skrive rejseberetninger. I Grækenland, som da var en romersk [[provins]], forsynede de sig afmed græske antikviteter. I 1506 tog sir Richard Guylforde <ref>[http://www.archive.org/stream/pylgrymageofsirr00camduoft/pylgrymageofsirr00camduoft_djvu.txt Full text of "the Pylgrymage of Sir Richard Guylforde to the Holy Land, A.D. 1506"<!-- Bot genereret titel -->]</ref>på vej til [[det hellige land]] først med skib fra [[Trieste]] mod syd via Kerkyra, hvor "''alle taler græsk, og græske er de virkelig''", ned til Methoni med dens store fæstning, som han sejlede forbi "''af skræk for tyrkerne''". Mens Grækenland var en del af [[Det Osmanniske Rige]], brød vejnettet sammen, og ændringer i havniveauet omgjorde store kyststrækninger til [[malaria]]befængt [[sump]]; men efter slaget ved [[Lepanto]] i 1571 var tyrkerne ikke mere en [[trussel]] mod Europa, og det blev nemmere at rejse i egne, de kontrollerede. Efter nederlaget ved [[Skt. Gotthard-passet]] i 1664 blev tyrkerne yderligere svækket, og efter [[Venedig|venetianernes]] invasion i Peloponnes i 1685 blev det muligt for rejsende at besøge store dele af landet. I løbet af 1700-tallet øgedes handelen, og da [[lord Byron]] kom til Athen i 1809, lod det engelske publikum sig smitte af hans begejstring, idet. Athens klassiske monumenter var allerede var beskrevet af Stuart og Revett i 1770'erne. <ref>James Pettifer: ''Grekerne'' (s. 92-3)</ref>
 
Omstrejfende [[røver]]bander var i 1800-tallet stadigvækstadig et reelt problem. I april 1870 blev lord Muncaster og hans rejsefølgefølge bortført af røvere mindre end 50 km fra Athen. <ref>[http://books.google.no/books/about/Ransom_and_murder_in_Greece.html?id=fVygAAAAMAAJ&redir_esc=y Ransom and Murder in Greece: Lord Muncaster&#39;s Journal 1870 - Google Bøker<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Fire blev taget som [[Gidsel|gidsler]], mens lord Muncaster blev løsladt for at fremskaffe [[løsepenge]]. Af frygt for, at gidslerne skulle blive fragtet over grænsen til Tyrkiet, lod græske myndigheter soldater omringe røvernes lejr, og gidslerne blev dræbt. Episoden vakte stor opstandelse, og [[Victoria af Storbritannien|dronning Victoria]] fordømte den græske regering. I 1916 blev Grækenland tilknyttet det europæiske jernbanenet; men Baedekers rejsefører advarede stadigvæk de rejsende om, at "''ture til fods af én dags varighed eller mere, er så godt som umuligt pga. klimaet, problemer med at skaffe mad og husly, vilde hunde, og det fuldstændige fravær af vejskilte''". <ref>James Pettifer: ''Grekerne'' (s. 94-5)</ref>
 
Skibstrafikken bestemte [[turist]]ernes rejserute i 1800- og begyndelsen af 1900-tallet, indtil billige flyrejser førte til en revolution i turismen fra starten af 1960'erne. Selv om Imperial Airways' rute til [[Indien]] mellemlandede i Athen, valgte yderst få den mulighed. [[Charterrejse]]rne viste, at der fandtes et stort marked for solferier i Syden, og yngre mennesker var ikke optaget af, at alt skulle være så flunkende nyt og [[hygiejne|hygiejnisk]]. Amerikanernes brug af [[DDT]] mod malaria havde også ført til, at de værste problemer forsvandt efter anden verdenskrig {{kilde mangler|dato=Uge 14, 2013}}. Masseturismen har tilført Grækenland vigtig valuta, men er mange steder også en væsentlig belastning for miljøet. <ref>James Pettifer: ''Grekerne'' (s. 96-7)</ref>
 
===Økonomi===
Indtægterne fra turismen faldt under den alvorlige gældskrise i 2010erne2010'erne trods stigning i antallet af besøgende. Iflg. den græske nationalbank brugte hver gæst i 2016 i gennemsnit 514,30 EUR mod 579,60 EUR året før. Banken tilskriver udviklingen, at Grækenland er blevet en lavbudget turistdestination.<ref>[http://www.ekathimerini.com/216439/article/ekathimerini/business/tourism-expenditure-per-trip-hit-new-low-of-51430-euros-last-year eKathimerini 22/2 2017 ''Tourism expenditure per trip hit new low of 514.30 euros last year'' (hentet 2017-02-23)]</ref>
 
== Miljø ==
Landet har omfattende miljøproblemer {{kilde mangler|dato=Uge 14, 2013}}. Der fyres med [[kul]] frai nogle af Europas mest forurenende elektricitetsværker, og udledes ukontrolleret store mængder af giftstoffer, også [[tungmetal]]ler som [[nikkel]] og [[krom]], direkte ud i vandløb. Det kendteste eksempel er floden [[Asopos]] nord for Athen, hvor der er en markant stigning i antallet af [[kræft]]tilfælde, spontane [[abort]]er, samt medfødte misdannelser hos mennesker og dyr. Der er en massiv luftforurening i storbyerne, dels pga. en meget stor befolkningstæthed, dels pga. ineffektivitet og korruption ved kontrol af køretøjers udstødningsniveauerudstødning. Af samme grund er [[Dieselolie|diesel]]biler totalforbudt for privatbilister i hele Stor-Athen (da dissede forurener mere med årene, og staten forudser et manglende vedligehold). Et andet miljøproblem er [[affald]]. Der er ifølge officielle statistikker et genbrug på 80%, mensmen det reelle tal ligger på nogle få %. Dette, sammenholdt med det ineffektive, og i provinsen ofte ikke-eksisterende affaldshåndteringssystem, resulterer i, at store affaldsmængder tømmes i naturen. EU påbød Grækenland at afklare og løse affaldsproblemet inden 1. januar 2008, men pga. manglende politiske evner og vilje blev meget lidt gjort. Meget store bidrag fra EU til løsning af miljøproblemer er derfor forlangt tilbagebetalt. Miljøpartiet fik ved valget i 2007 betydeligt flere stemmer end ventet, dog var de under [[spærregrænse]]n. I disse år investeres i [[vindenergi]] i form af [[vindmølle]]r, og [[solenergi]] i form af [[fotovoltaisk]]e anlæg, idet landet er rigt på begge dele, med mange solskinstimer, og kraftig og hyppig vind .
 
== Social- og sundhedsvæsen ==
Der er i landet over 180 forskellige syge-pensionskasser, hvoraf de færreste er i stand til at overholde deres forpligtelse til at udbetale alderspension, samtog afholde sygesikringsmæssige udgiftersygesikringsudgifter for medlemmerne. Staten lægger derfor årligt meget store summer ud til dækning af udgifterne. Der eksisterer et meget omfattende privat sundhedssystem parallelt med det offentlige, der er overordentligt ineffektivt og regnes som den mest korrupte offentlige etat, med 19% af de rapporterede tilfælde af korruption, foran sagførere og privatpraktiserende læger. Læger har skrevet [[recept]]er ud til patienter, der ikke fandtes, eller som ikke fejlede noget. En del af disseden medicinermedicin er eksporteret til lande, hvor de koster mere end i Grækenland. Denne type svindel foregik i størrelsesordenen mellem 50 og 200 millioner euros årligt. <ref>[http://www.adnkronos.com/IGN/Aki/English/Politics/Greece-Cheese-chickens-roots-of-healthcare-corruption_313158960972.html Greece: Cheese, chickens roots of healthcare corruption - Adnkronos Politics<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Kun undtagsvis bliver patienten behandlet uden at erlægge relativt store summer under bordet til personalet, primært lægerne. Der er massiv svindel ved indkøb af sundhedsartikler, hvor der tages meget store, ulovlige, procentmæssige gevinster hjem af læger og økonomisk personale. Græske offentlige sygehuse har betalt op til 600 gange mere for en vare end et sygehus i Storbritannien.
 
Det private sundhedsvæsen er ineffektivt og dyrt pga. manglende koordination {{kilde mangler|dato=Uge 14, 2013}}. Der er næsten ingen speciallæger i almen medicin ("alment praktiserende læger") og således ingen primærsektor, som i sundhedsøkonomisk sammenhæng er kendt for at være en nøglefaktor for effektivitet, kvalitet samt økonomi. Regeringen har en plan for en reform af social-sundhedskasserne til et mindre antal større kasser, men dettedet møder massiv modstand fra den halvdel af de sikrede, der i så fald kom til at gå ned i pension.
 
== Demografi ==
== Kultur ==
=== Græsk mad ===
Den græske madkultur har kun ændret sig lidt igennem tiderne, og bærer på arven fra det oldgræske og senere det byzantinske køkken. Senere er tilkommetkommet inspiration fra Tyrkisk og mellemøstlig mad, som dog også i høj grad selv er inspireret af det byzantinske køkken. Græsk mad er en del af det sunde middelhavskøkken, og grækerne lægger stor vægt på at spise de friske råvarer, som tomater, frisk fisk fra fiskerbådene, urter og grøntsager lige fra bjergskråningerne og citroner og figner lige fra træet. Fisk er meget populært.
Et græsk måltid starter med mezé, som er en eller flere små retter. Derefter serveres hovedretten med salat og brød, eller man spiser udelukkende mezédes. [[Feta]] spises i salater, som mezé eller ostetærte (tiropita). Bagværk og kager spises normalt et stykke tid før eller efter måltidet og ikke ved middagsbordet, hvor grækerne hellere slutter af med en kop stærk, sød kaffe. Det traditionelle køkken er således ikke delt op i decideret forret, hovedret, dessert,. ogOg dessert er en ny del af det græske køkken.
Det græske køkken har mange traditioner og meget af den mad der spises i dag, især i bjergegnene på fastlandet, er ikke meget anderledes end den mad der blev spist i landet for tusinde år siden, med et stort indtag af grøntsager, oliven, bønner og linser. I Byernebyerne og på øerne er man ved at gå væk fra den traditionelle middelhavskost og f.eks.smør er smør ved at vinde indpas i kosten. hvilketDet var næsten ukendt for få årtier siden {{kilde mangler|dato=Uge 14, 2013}}. DetteDet har haft en negativ indflydelse på folkesundheden {{kilde mangler|dato=Uge 14, 2013}}.
 
=== Musik og dans ===
[[Fil:ParadosiakoiXoroiStinPlateiaTisElatis.jpg|thumb|Traditionel græsk dans]]
[[Musik]] har altid haft stor betydning for grækerne og ordet musik stammer fra det græske sproggræsk.
Hver egn har sin traditionelle musik, instrumenter, danse og dragt. Danserne bevæger sig med hinanden i hånden i en lang række. Albuerne er bøjede, så armene, der holdes i skulderhøjde, danner et W. Alle danser basistrinene og lederen kan, som den eneste, afvige fra disse, og dette gælder samtlige danse.
 
Anonym bruger