Eastbourne International: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Historie
Mere historie. Exit IBrug.
Linje 23:
'''Eastbourne International''' er en [[tennis]]turnering, der spilles på [[græs]], og som årligt afholdes i slutningen af [[juni]] og starten af [[juli]] i ugen inden [[Wimbledon-mesterskaberne]]. Turneringen afvikles i [[Devonshire Park Lawn Tennis Club]] i [[Eastbourne]] på [[Storbritannien]]s sydkyst. Turneringen er en del af [[WTA Tour]], hvor den er kategoriseret som en [[WTA Premier]]-turnering, og [[ATP World Tour]], hvor den tilhører kategorien [[ATP World Tour 250]]. Den markedsføres pt. under navnet '''Aegon International Eastbourne''' på grund af et [[sponsorat]].
 
Turneringen udspringer af [[SouthSydengland-mesterskabet ofi England Championshipstennis|Sydengland-mesterskabet]], der kan føre sin historie tilbage til [[1880'erne]], men blev relanceret som [[WTA Tour|WTA-turnering]] i [[1974]], og den har siden da fungeret som den vigtigste optaktsturnering til [[Wimbledon-mesterskaberne]] for de [[kvinde]]lige spillere, hvorfor deltagerfeltet oftest inkluderer hovedparten af [[verden]]s 20 bedste spillere. I perioden [[2009]]-[[2014|14]] og siden [[2017]] turneringen imidlertid også omfattet rækker i [[herresingle]] og [[herredouble]] tilknyttet [[ATP World Tour]].
 
[[Martina Navratilova]] er indehaver af rekorden for flest sejre i turneringen, idet hun i perioden [[1978]]-[[1993|93]] vandt singletitlen 11 gange, og hun har også rekorden i doublerækken, hvor hun triumferede syv gange, heraf seks gange sammen med [[Pam Shriver]].
 
== Historie ==
{{IBrug|[[Bruger:Henrik Hansen|Henrik Hansen]] ([[Brugerdiskussion:Henrik Hansen|diskussion]]) 28. jun 2017, 18:26 (CEST)}}
Turneringen udspringer af [[South of England Championships]] og blev relanceret som [[WTA Tour|WTA-turnering]] i [[1974]], og den har siden da fungeret som den vigtigste optaktsturnering til [[Wimbledon-mesterskaberne]] for de [[kvinde]]lige spillere, og den har siden da primært været en kvindeturnering. I [[2009]] blev turneringen imidlertid [[fusion (jura)|fusioneret]] med [[ATP World Tour|ATP-turneringen]] [[Nottingham Open]] og derfor udvidet med rækker i [[herresingle]] og [[herredouble]]. I [[2015]] flyttede herrerne imidlertid tilbage til [[Nottingham]], men allerede to [[år]] senere var herrerækkerne tilbage i [[Eastbourne]] i forbindelse med at turneringen i [[Nottingham]] blev nedgraderet til en turnering på [[ATP Challenger Tour]].
 
Den første lille turnering, der blev afholdt i [[Devonshire Park Lawn Tennis Club|Devonshire Park]] i [[Eastbourne]], blev spillet i [[august]] [[1881]] og var en ren kvindeturnering. [[1882|Det følgende år]] blev der spillet endnu en kvindeturnering, og da herretennis blev tilføjet i [[september]] [[1882]] blev det med det samme opfattet som en succes. Sportsavisen "The Field" skrev i [[september]] [[1882]], at der havde været arrangeret mange tennisstævner i Eastbourne i løbet af de seneste to sæsoner, men at disse til tider havde været forbeholdt faste beboere og de spillere, der var på besøg på i den fashionable badeby. Turneringen havde imidlertid været en så stor succes, og stampublikummet i Devonshire Park havde sat så stor pris på dem, at Captain Holman - klubbens energiske sekretær – besluttede at afholde en turnering i større skala, der var åben for alle.
 
Damesingleturneringen voksende i popularietet i løbet af [[1880'erne]] og blev kendt som [[Sydengland-mesterskaberne i tennis|Sydengland-mesterskaberne]] ([[South of England Championships]]), der hvert [[år]] afsluttede græstennissæsonen i [[september]] [[måned]]. Dette mesterskab blev domineret af tre [[England|engelske]] kvinder[[kvinde]]r: [[Dorothea Chambers]], der vandt titlen fem gange, [[Blanche Hillyard]], der sejrede 11 gange, og [[Charlotte Sterry]], der vandt turneringen fire gange. [[Irland (ø)|Ireren]] [[May Langrishe]] fra [[County Kilkenny]] vandt titlen i [[1889]] og [[1890]].
* [[Dorothea Chambers]], der vandt titlen fem gange,
* [[Blanche Hillyard]], der sejrede 11 gange
* [[Charlotte Sterry]], der vandt turneringen fire gange.
[[Irland (ø)|Irland]]s [[May Langrishe]], der stammede fra [[County Kilkenny]], vandt titlen i [[1889]] og [[1890]].
 
Man skulle helt hen til den første turnering efter [[første verdenskrig]], før man kunne kåre den første udenlandske vinder af turenringen, da det [[Californien|californiske]] es, [[Elizabeth Ryan]], i [[1919]] tog sig af sejren. Og [[Elizabath Ryan|Ryan]] vandt endda tre [[år]] i træk, eftersom hun fuldbyrdede sit [[hattrick]] ved også at vinde titlen i [[1920]] og [[1921]]. [[Irene Peacock]], der var [[fødsel|født]] i [[Britisk Indien|Indien]] men [[Sydafrika|sydafrikansk]] [[statsborgerskab|statsborger]], overtog tronen som sydengelsk mester i [[1922‎]].
Line 45 ⟶ 39:
Den første spiller, der vandt både [[Wimbledon-mesterskabet i damesingle|Wimbledon-mesterskabet]] og Sydengland-mesterskabet i damesingle i samme sæson, var [[Storbritannien|briten]] [[Dorothy Round]], der udførte den bedrift i [[1934]].
 
Efter [[anden verdenskrig]] begyndte de fleste internationale tennisturneringer at blive domineret af [[USA|amerikanere]], men det var ikke tilfældet i [[Eastbourne]], fordi Sydengland-mesterskabet blev spillet på samme tid som [[US Open|det amerikanske mesterskab]] i [[Forest Hills]] ved [[New York cityCity]], hvor [[USA|amerikanerne]] af gode grunde foretrak at deltage.
 
[[Ann Haydon]] var et blot 18-årigt uslebet talent fra [[Birmingham]], da hun i [[1957]] besejrede sin landsmandinde [[Angela Mortimer]] i finalen. Begge blev senere [[Wimbledon-mesterskabet i damesingle|Wimbledon-mestre]], eftersom Haydon vandt [[Wimbledon-mesterskabet i damesingle|Wimbledon-titlen]] i [[1969]] under sit [[giftenavn]] Jones, og hun vandt endnu en gang i [[Eastbourne]] i [[1970]].
 
[[Australien|Australieren]] [[Faye Toyne]] blev den sidste udenlande sejrskvinde i [[Eastbourne]] inden den åbne æra, da hun vandt Sydengland-mesterskabet i [[1964]]. Sydengland-mesterskaberne i [[Eastbourne]] blev flytet fra [[september]] til [[juli]], og var dermed placeret umiddelbart efter [[Wimbledon-mesterskaberne]] i sæsonerne [[1968]] og [[1969]].
Australian Faye Toyne, the 1964 champion at Eastbourne, became the last overseas player to win at Devonshire Park before the Open Era paved the way for richer pickings on the tennis circuit with prize money and sponsorship permitted.
 
Sydengland-mesterskaberne i [[Eastbourne]] blev flytet fra [[september]] til [[juli]], og var dermed placeret umiddelbart efter [[Wimbledon-mesterskaberne]] i sæsonerne [[1968]] og [[1969]].
 
==== Den åbne æra: Optakt til Wimbledon ====
 
Den følgende sæson blev turneringen i [[Eastbourne]] for første gang en optaktsturnering til [[Wimbledon-mesterskaberne]], firstda becameden ablev Wimbledonflyttet warm-uptil tournament[[juni]] and[[måned]], hashvor continuedden tosiden stageda theer competitionblevet priorspillet tosom Theen Championshipsaf de vigtigste forbedelsesturneringer til [[Wimbledon-mesterskaberne]] for de [[kvinde]]lige spillere, whichhvilket har betydet, at turneringen år efter år har kunnet præsentere haset attracteddeltagerfelt topaf qualityhøjeste playerskvalitet.
 
But this affected the chances of a Brit winning at Devonshire Park with Jones (1970) and Virginia Wade (1975) the sole English players to succeed on the Eastbourne grass.
Wade at Devonshire Park 1975
 
Wade on Centre Court at Devonshire Park in 1975
 
Since Wade finished runner-up in 1976, not one Brit has reached the final. There was no Women’s tournaments at the 1973 South of England Championships, and between 1974-2009 there were no Men’s events held Eastbourne.
 
Martina Navratilova, the Czechoslovakian-born American legend, dominated Eastbourne from the 1978 through to 1993 to become the Centre Court crowd’s overwhelming favourite player and collect 11 Singles titles. But she had a falling out with the organisers when ‎she requested a wildcard entry as a veteran, only to be told that she had to go through the Qualifying Rounds – she fell at the final hurdle and has rarely returned to Eastbourne.
 
It was not the sort of treatment she had expected having appeared in 13 Eastbourne finals, and ‎winning at Devonshire Park then Wimbledon a fortnight later on seven occasions.
 
Højnelsen af det sportslige niveau og indførelse af præmiepenge og sponsorater påvirkede dog de [[Storbritannien|britiske]] spilleres chance for at vinde titlen i Devonshire Park, og siden da har [[Ann Jones]] (1970) og [[Virginia Wade]] (1975) været de eneste [[England|engelske]] vindere af singletitlen. Siden [[Virginia Wads|Wade]] tabte finalen i [[Eastbourne International 1976|1976]], har ingen [[Storbritannien|britiske]] spillere været i finalen.
American Chris Evert (1974 and 1976) and Czech Jana Novotna (1998) also achieved the feat of being crowned Eastbourne champion then Wimbledon winner two weeks later.
Andy-Rooddic-toasts
 
Der var intet [[Sydengland-mesterskabet i tennis|Sydengland-mesterskab]] i [[1973]], men turneringen blev relanceret som [[WTA Tour|WTA-turnering]] i [[1974]]. Men det var som en ren [[kvinde]]turnering, så æraen med [[Sydengland-mesterskabet i tennis|sydengelske mesterskaber]] for [[mand|mænd]] sluttede altså i [[1972]]. Turneringen blev ikke spillet i [[1977]], fordi [[Devonshire Park Lawn Tennis Club]] var vært for [[Federation Cup 1977]].
Andy Roddick 2012 champion toasts victory
 
Den [[Tjekkoslovakiet|tjekkoslovakisk]] fødte [[USA|amerikanske]] legende, [[Martina Navratilova]], dominerede [[Eastboure]]-turneringen fra [[1978]] til [[1993]] og blev Centre Court-publikummet store yndling, da hun vandt 11 single- og syv doubletitler. Da hun i [[2004]] som 47-årig ansøgte om et [[wildcard]] til hovedturneringen, følte hun sig svigtet af arrangørerne, der afslog ansøgningen og i stedet tilbød hende et [[wildcard]] til kvalifikationen. Hun tabte i anden kvalifikationsrunde og har nærmest ikke vist sig i [[Eastbourne]] siden da. Hun havde ikke forventet den behandling efter at have spillet 13 singlefinaler og syv gange opnået at vinde titlerne i både [[Eastbourne]] og [[Wimbledon-mesterskabet i damesingle|Wimbledon]] iden for 14 dage.
When the Eastbourne event merged with the Nottingham Men’s tournament in 2009, the public anticipated a mini-Wimbledon and were left disappointed by such a meagre line-up of Men compared to the Women.
 
[[USA|Amerikaneren]] [[Chris Evert]] ([[Eastbourne International 1974|1974]] og [[Eastboure International 1976|1976]]) og [[Tjekkiet|tjekken]] [[Jana Novotná]] ([[Eastbourne International 1998|1998]]) formåde også at vinde Eastbourne International og derefter [[Wimbledon-mesterskabet i damesingle|Wimbledon-mesterskabet]] to [[uge]]r senere.
USA star Andy Roddick brought some glamour with his win in 2012, the Men’s event was pulled ‎from Eastbourne after Spaniard Feliciano Lopez won back-to-back crowns in 2013 and 2014.
 
Da Eastbourne International i [[2009]] blev [[fusion (jura)|fusioneret]] med [[ATP World Tour|ATP-turneringen]] [[Nottingham Open]], og dermed blev udvidet med en [[herresingle]]- og [[herredouble]]række, forventede publikum, at turneringen ville udvikle sig til et mini-[[Wimbledon-mesterskaberne|Wimbledon]], men blev skuffede over det svage deltagerfelt i [[mand|mændenes]] rækker i forhold til kvindernes. Den [[USA|amerikanske]] stjerne [[Andy Roddick]] tilførte begivenheden noget [[glamour]], da han vandt i [[Eastbourne International 2012|2012]], men de bedste herrespillere valgte fortsat at forberede sig til [[Wimbledon-mesterskaberne]] ved [[Queen's Club-mesterskaberne]] og [[Gerry Weber Open]] i ugen inden Eastbourne-turneringen, og resultatet blev, at mændenes rækker blev flyttet tilbage til [[Nottingham]] igen, efter at [[Spanien|spanieren]] [[Feliciano Lopez]] vandt herresingletitlen to år i træk i [[Eastbourne International 2013|2013]] og [[Eastbourne International 2014|2014]]. Efter en pause på to [[år]] vendte mændene igen tilbage til [[Eastbourne]] i [[2017]], hvor [[Novak Djokovic]] var tilmeldt som den eneste af de største stjerner.
But after an absence of two years, the Men’s event is set to return to Devonshire Park for 2016.
 
The Ladies draw tends to be strong, with the majority of the world’s top 20 involved as their last warm-up before they venture up to SW19 for the world’s biggest tournament on the WTA Tour.
== Sponsorater og navnehistorik ==