Utøya: Forskelle mellem versioner

Øen ejes af [[Arbeiderpartiet|det norske arbejderpartis]] ungdomsorganisation [[Arbeidernes Ungdomsfylking]] (AUF). Organisationen fik øen i jubilæumsgave den [[28. august]] [[1950]] af ''Oslo og Akershus faglige Samorganisasjon''

 

I gamle dage lå der en [[husmand]]splads med nogle få køer på øen, som havde skiftende velstående ejere. I 1893 blev Utøya opkøbt af den senere [[statsminister]] Jens Kristian Meinich Bratlie, der benyttede øen som sommersted i fyrre år. Han var [[Høyre]]-mand, men solgte i 1933 alligevel ejendommen til [[LO]], som lod børn af arbejdsløse tilbringe somrene dér. Årligt fik tres piger og tres drenge plads i Utøyas [[feriekoloni]]. Den senere kafébygning blev opført for at huse børnene. I 1950 fik AUF Utøya forærende som en jubilæumsgave fra LO, og samtidig stillede statsminister [[Einar Gerhardsen]] sig i spidsen for en stor indsamling til drift af ejendommen. Entusiasmen omkring Utøya var den gang enorm. Mange unge slog telt op og tilbragte sommerferien på øen. Der stod egne [[portal]]er ved hver af [[fylke]]slejrene. Her var politiske aktiviteter, dans og idræt. I løbet af 1960'erne stilnede interessen dog af, og Utøya holdt lukket i et par år. Men i 1970'erne vågnede entusiasmen igen, og i slutningen af 1980'erne fik man masselejrene med henved tusinde deltagere fra hele landet. <ref>{{Cite news | author = Kristin Jansen | title = Utøya - AUFs hjerte | publisher = BT-magasinet, s. 13 | date = 21. juli 2012}}</ref>

 

Øens fremtid er pr i dag (2012) uvis. I [[Buskerud]] er støttegruppen delt i synet på, om der fortsat skal afholdes en lejr på Utøya. Flere har taget stærkt til orde for, at øen skal være et mindested. <ref>{{Cite news | author = Rune Christophersen | title = Godtar ikke Utøya-leir | url = http://www.bt.no/nyheter/innenriks/22juli/Godtar-ikke-Utoya-leir-2731308.html

| publisher = Bergens Tidende | date = 4. juli 2012}}</ref>

== Skudmassakre i 2011 ==

{{Uddybende|Massakren på Utøya}}