Åbn hovedmenuen

Ændringer

10 bytes tilføjet, for 2 år siden
m
WPCleaner v1.39 - Fixed using WP:WPCW (Klammer ikke korrekt - Ubalanceret anførselstegn i ref name)
 
 
Sådanne relativt enkle definitioner er problematiske, fordi de ikke tager højde for samtlige politiske aspekter, som både omhandler fordeling af økonomiske ressourcer, [[ideologi]]ske skillelinjer og værdikonflikter samt problemidentifikation og problemløsning.<ref name="Goul2,09">Goul Andersen (2006), bd. II, s. 9</ref> En mere kompleks definition blev foreslået af [[Erik Rasmussen]], som udviklede og udvidede David Eastons definition til: "Politik er fastsættelse og fordeling af værdier med gyldighed for et samfund.".<ref name="Goul2,09" />
 
== Magt og politik ==
==== Systemerne ====
[[Fil:eastonsmodel.png|right|Eastons model]]
Systemer kan opdeles efter deres funktioner eller efter deres [[normativ]]e status. Denne kan fx inddeles i [[demokrati]]ske og [[diktatur|diktatoriske]] systemer. David Easton udarbejdede en model model for det politiske systems samvirke med omgivelserne. Der er tale om et [[åbent system]], hvor det politiske systems [[vedtagelse]]r er afhængige af [[befolkning]]ens krav til og opfattelse af den førte politik. Den førte politik ændres løbende, alt efter [[befolkning]]ens respons.<ref name="Goul2,11">Goul Andersen (2006), bd. II, s. 11</ref>
{{Uddybende|Eastons model}}
[[Interesseorganisationer]], [[græsrodsbevægelse]]r og [[massemedier]] har en stor betydning for formidlingen af krav til systemet og systemets respons på disse krav.<ref name="Goul2,55">Goul Andersen (2006), bd. II, s. 55</ref> Medierne betegnes ofte som ''den fjerde statsmagt'', fordi de ofte sætter dagsordenen for de politiske debatter og især i konfliktsituationer fremstår som borgernes talerør til politikerne, ligesom de videregiver de politiske aktørers budskaber til borgerne.<ref name="Goul2,59">Goul Andersen (2006), bd. II, s. 59</ref> Derfor opfatter nogle politiske analytikere massemedierne som et integreret led i det politiske system.<ref name="Goul2,59" />
==== Aktørerne ====
Overordnet er der i aktøranalyser fokus på [[Beslutningstagen|beslutningsprocesserne]]. I [[politologi]]en udviklede beslutningstagen som et selvstændigt forskningsområde sig i løbet af 1950’erne med udgangspunkt i den såkaldte Rational Choice teori. I løbet af 1980'erne blev temaer som ''fælles værdier'' og deres betydning for dagsordensfastsættelse, samt [[legitimitet]]en i de gennemførte beslutninger væsentlige fokusområder i aktøranalyserne.<ref>March, James & J. P. Olsen (1995), s. 139f</ref> Efter årtusindskiftet har begrebet ''postfaktuel'' været benyttet om tendensen til, at [[data]] og faktuelle oplysninger har mindre betydning i den politiske debat end tidligere, hvilket blandt andet medfører, at eksperternes analyser nedprioriteres.<ref>[https://www.information.dk/kultur/2016/09/lever-virkelig-postfaktuelle-samfund Christian Benniche:''Lever vi virkelig i det postfaktuelle samfund?'', Information 8. september 2016]</ref>
Oftest organiserer de enkelte medlemmer af et parlament sig i [[politisk parti|politiske partier]], der samles om enten en fælles [[ideologi]] eller blot en række fællessager, som de går ind for. Ofte (især historisk set) kan partier placeres på det [[politiske spektrum]] fra de [[venstreorienteret|venstreorienterede]] over de [[centralisme|centralistiske]] til de [[højreorienteret|højreorienterede]]. Men der findes mange andre skalaer, som politiske partier kan inddeles efter – ofte lokalt for de enkelte landes opbygninger. For eksempel kan der i lande med monarki være [[royalisme|royalister]], der ønsker at bevare monarkiet, over for [[republikanisme|republikanere]], der ønsker en republik i stedet.{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}
 
Politiske [[valg]] bruges til at vælge [[politiker]]e eller partier til forskellige autoritære embeder. Det kan for eksempel være valg til parlamentet, til præsidentposten eller indirekte valg, hvor personer vælges til at vælge andre personer (for eksempel USA's [[valgmand]]ssystem). Politiske valg er en af grundstenene i moderne [[demokrati]]er, og sikring af fair valg gennem [[valgreform]]er er derfor én af de vigtigste opgaver for at sikre demokratiske styrer. Der findes mange forskellige [[valgsystem]]er, lige som der findes forskellig regler for, hvem, der kan stille op; hvordan, man kan stille op; hvem, der kan stemme; samt hvem, der bliver valgt.{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}} Den svenske politolog [[Björn Molin]] har udarbejdet en [[Molin-modellen|en model]], der i generaliseret form illustrerer politiske partiers valg af standpunkt. Her fremhæves det, at partiernes [[strategi]] for at opnå politisk indflydelse blandt andet omfatter en vurdering af kontinuiteten og en vurdering af populariteten.<ref>Goul Andersen, bd. 2, s. 187</ref>
 
=== Geopolitiske enheder ===
517.390

redigeringer