Træsnit: Forskelle mellem versioner

== Detaljer omkring teknikken ==

 

Tidligere brugte man især udskårne planker af frugttræ (pæretræ, nøddetræ og kirsebærtræ) til blokken, som var skåret på langs af stammen. I dag bruger man almindeligvis forskellige finértyper, men også eksempelvis massiv ahorn som er en hård træsort, der giver mulighed for en fin detaljeringsgrad.

Den valgte trætypes struktur og blød-/hårdhed i veddet har indflydelse på trykket.<ref name=autogeneret1>Martin, J. (1993). Håndbog I Grafiske Teknikker, s. 36</ref><br />

Fyrretræslaminat og krydsfinérplader er billige, bløde at skære i og har en udtalt åretegning men splintrer nemt. Hårdere trætyper giver mulighed for et mere minutiøst arbejde i fladen.<ref name=autogeneret1 />

 

Den plane træblok kan anvendes uforarbejdet. Men den kan også eksempelvis slibes med sandpapir eller gnides med en stålbørste, for at fjerne løse træfibre og få åretegningen til at stå tydeligere frem.<br />

Blokkens overflade kan desuden farves med eksempelvis fortyndet skosværte for at gøre de snit, som skæres i stokken tydeligere.<ref>Martin, J. (1993). Håndbog I Grafiske Teknikker, s. 38</ref>

 

De skarpeste streger fås ved at skære i retning med træets årer. Skæres på tværs af årerne, fås en mere riflet streg.<ref>Martin, J. (1993). Håndbog I Grafiske Teknikker, s. 38-39</ref>

 

''Subtraktions- eller reduktionsmetoden''

I denne metode trykkes med samme blok, indvalset med skiftende farve. Fra gang til gang skæres på ny i pladen. Først skæres de områder væk, som i trykket skal være hvide (uden farve). Eventuelt trykkes pladen først i urørt stand med en første farve. Herefter fortsættes med bortskæring af enkelte områder, trykning og så fremdeles. Der skæres og trykkes på den måde trinvist..<ref>Martin, J. (1993). Håndbog I Grafiske Teknikker, s. 34</ref> Proceduren gentages det samme antal gange som der ønskes farver i trykket, men med hensyntagen til den enkelte bloks holdbarhed. Oftest arbejdes farvemæssigt i en proces fra det lyse til det mørke.

En anden teknik består i at skære blokken op i mindre bidder, som et puslespil. Hver bid indfarves med sin farve. Edvard Munch brugte blandt andet denne teknik.

 

Det er som udgangspunkt vanskeligt at rette fejl i et træsnit, fordi det der én gang er skåret væk, ikke bare kan sættes på igen. Men en mulighed, som har været anvendt er, at man har savet et stykke ud af blokken og indsat et nyt, hvori rettelserne er skåret. Et eksempel ses med Nicol ò Boldrini (efter Tizian) Seks helgener, ca. 1530 (Kilde: http://www.smk.dk/besoeg-museet/udstillinger/tidligere-udstillinger/2011/traesnit/zoom-ind/nicol-o-boldrini-seks-helgener/)

 

 

== Historie og udvikling ==

Træskærerkunsten er ældre end bogtrykkerkunsten, som er blandt de steder, det har fundet særligt stor anvendelse. Teknikken blev udgangspunkt for bøgernes udsmykning med ornamenter og oplysende billeder. Materialet for de ældste bogtryks træsnit var glat høvlede brædder af træer med fast ved som kornelkirsebærtræ og navnlig pæretræ. Pladen fik først et tyndt kridtlag, i hvilket tegningen indridsedes. Billedformen dannedes udelukkende af streger: kraftige til konturer og skyggepartier, mindre kraftige til skraveringer, til krydsstreger og alle mellemtoner. Billederne blev udskårne med kniv, medens de større og mindre mellemrum mellem stregerne fordybedes med forskellige huljern. Træsnit var i den ældre bogtrykperiode den mest fuldkomne form for billeders mangfoldiggørelse.<br />

Mange store kunstnere i teknikkens tidlige år i Europa tegnede forbilleder for træsnit, og adskillige af dem greb ofte selv til kniven. De træsnit var måske ikke altid at regne for kunstværker, men de gik godt i spænd med typesats, hvad end den var gotisk eller romansk. Religionskampene i 16. og 17. århundrede bragte træskærerkunsten i forfald. I de bogarbejder, på hvilke der ofredes kunstneriske billeder, blev det kobberstikkunsten, der særligt prægede bogudsmykningen, for de oplysende billeders vedkommende næsten altid som indheftede plancher, de almindelige bogprydelser derimod indtrykte efter tekstens fuldbyrdelse.<br />

* Laitinen, K., Moilanen, T, Tanttu, A, & University of Art Design. (1999). The Art and Craft of Woodblock Printmaking, B 66.

* Kolind Poulsen, H., Bjerkhof og Statens Museum for Kunst, Den Kongelige Kobberstiksamling. (2011). Træsnit - fra Dürer til Tal R. Kbh: Statens Museum for Kunst.

 

== Noter ==

== Eksterne links ==

* [http://www.smk.dk/besoeg-museet/udstillinger/tidligere-udstillinger/2011/traesnit/web-tv-viden-om-traesnit/ Generelt om træsnit og dets historie i baggrundsbeskrivelse af udstilling om teknikken på SMK, 2011]

* [http://www.smk.dk/besoeg-museet/udstillinger/tidligere-udstillinger/2011/traesnit/web-tv-tal-r-laver-farvetraesnit/ Tal R Træsnit i farve / reduktionsmetoden]

 

== Kilde ==