Kong Sejong Den Store fik stor betydning for koreansk historie ved, at han i 1443 introducerede det koreanske alfabet [[hangul]], som skriftsprog for [[koreansk]].
Hangul blev introduceret af [[Sejong den store|Kong Sejong den store]] i 1443, som skriftsprog for [[koreansk]]. Det bruges for at skrive koreansk i både [[Nordkorea]] og [[Sydkorea]], men i enkelte sammenhænge kompletteres det i Sydkorea med kinesiske skrifttegn i form af [[hanja]]. Det er verdens eneste tilrettelagte og hyppig brugte fonetiske skriftsprog, som med vilje er udformet for, at det skal være enkelt at forstå: Som i indiske skriftsprog, klassificeres hanguls konsonanter efter hvor i munden, de skal udtales, men det siges, at hangul går et skridt videre ved, at tegnene også repræsenterer et skematisk opsæt af hvordan, munden skal positioneres for at udtale lyden. ㄱ [k] angiver, at tungen er presset op mod ganen, ved kindtænderne, mens ㅋ [kʰ] desuden har en streg, som viser [[aspiration (fonetik)|aspiration]].
