[[Friedrich Nietzsche]] lancerede med sin tese om ''[[Den evige genkomst|''den evige genkomst]] det synspunkt, at historien er cyklisk; begivenheder gentages og historien har ingen retning imod noget. Inspireret af dette fremsatte [[Oswald Spengler]] i sin ''[[Der Untergang des Abendlandes|]]''Der Untergang des Abendlandes'']] (''Vestens undergang'') den tese, at hver cililisation gennemgår en cyklisk proces, der ender i forfald. Den vestlige civilisation, mente han, var tæt på at forfalde. Om end [[Paul Virilio]]s teori er af en helt anden karakter, er historien for ham også på vej imod en dårligere og dårligere tilstand.
=== Kritik af historiefilosofi ===
[[Karl Popper]] har kritiseret hele ideen om at der kan findes et mønster for historien. Han kalder dette for [[Historicisme (filosofi)|historicisme]] som han kritiserer i ''[[The Poverty of Historicism|]]''The Poverty of Historicism'']] fra 1957.<ref name="Popper">Karl Popper (1996) ''Historicismens elendighed''. København: Gyldendal.</ref> Poppers bog fandt vid udbredelse og cirkulerede bag [[jerntæppet]] som [[samizdat]]. [[Francis Fukuyama]] fremsatte i ''[[The End of History and the Last Man|]]''The End of History and the Last Man'']] den tese, at historien var forbi efter at det liberale [[demokrati]] havde sejret over [[Kommunisme|kommunismen]] i [[den kolde krig]].
