Karl Popper: Forskelle mellem versioner

Kriteriet for en videnskabelig teori var for Popper derimod, at den kunne falsificeres, dvs. at skal være formuleret således, at den kan modsiges af empiriske iagttagelser.<ref name="Kri191">Kristensen, Bent Egaa (2007), s. 191</ref> Jo bedre teorien er, jo nemmere er den at modbevise. Det er fordi, at mere almen en teori er, jo mere forudsiger den. Således er Einsteins relativitetesteori en bedre teori end Newtons fysik, fordi den er mere almen og nemmere at falsificere.<ref name="Kri191" />

Dette synspunkt blev til dels udarbejdet på basis af Poppers beundring for [[Albert Einstein|Einstein]], hvis teorier havde ekstremt præcise forudsigelser, og hans foragt for [[psykoanalyse]]n. God videnskab er at fremlægge hypoteser, for så at stille sig åben for kritisk prøvning. Hvis det ikke sker, er der kun tale om [[myte]]r eller [[metafysik]]. Psykoanalysen var, ifølge Popper, således udarbejdet, at en hvilken som helst tænkelig menneskelig adfærd kunne forklares ud fra denne, og således kunne den ikke falsificeres. Ufalsificerbare teorier afvises af Popper som uvidenskabelige. Han mente også, at den biologiske [[evolutionsteori]] var ufalsificerbar. En anden strategi Popper afviser, er at formulere en teori så vagt, at man ikke kan modbevise det. Dette kalder han obskurantisme, han anser blandt andre [[Henri Bergson]] og [[Martin Heidegger]] for at være obskurantister. Der er gjort mange forsøg på at anvende falsifikationsteorien i [[historie|historisk forskning]], som imidlertid har haft vanskeligt ved at overvinde det grundlæggende problem, at historikere normalt ikke opstiller hypoteser.<ref name="Kri193">Kristensen, Bent Egaa (2007), s. 193</ref> I praksis giver historiske kilder kun sjældent mulighed for at foretage slutninger, der kan falsificeres.<ref name="Kri193" />