Forskel mellem versioner af "Stregætsning"

3 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
m
WPCleaner v1.39 - Fixed using WP:WPCW (Ukorrekt kommentar - Pile som ASCII)
m (Tilføjet portal-skabelon)
m (WPCleaner v1.39 - Fixed using WP:WPCW (Ukorrekt kommentar - Pile som ASCII))
[[Fil:Virgin and child with cat.jpg|thumb|[[Rembrandt]], Den hellige Jomfru med en kat, 1654. Original kobberraderingsplade øverst, og et aftryk nederst med kompositionen spejlvendt.]]
 
Ved stregætsning dækkes en metalplade (af kobber, zink eller stål) med hårdgrund, en voksagtig belægning, der er modstandsdygtig over for syre<ref>[http://www.cairnsregionalgallery.com.au/ed-artiststudio.pdf 8pp_ArtStudio STUDYKIT_120x120<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. For at skabe motivet, skrabes i hårdgrundsbelægningen med en spids radérnål<ref>[http://expositions.bnf.fr/bosse/grand/207.htm Abraham Bosse<!-- Bot genereret titel -->]</ref> eller et andet hårdt redskab, dér, hvor der ønskes en linje på det færdige arbejde. På den måde blottes delvist det bare metal. (Undertiden regnes blødgrundsætsning også under stregætsning. Da er fremgangsmåden en smule anderledes.)
 
Derpå dyppes pladen i et syrebad, der teknisk kaldes ''[[mordant]]en'' ([[Fransk (sprog)|Fransk]] for "bide") eller ''ætseren'', eller den bliver vasket over med syre.<ref>[http://expositions.bnf.fr/bosse/grand/210.htm Abraham Bosse<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Syren "bider" ned dér, hvor metaloverfladen er blottet, og efterlader fordybede linjer i pladen. Det er muligt at skabe en variation i betoningen af linjen ved at ætse ad flere omgange, og undervejs afdække dele af den raderede linje, der skal skånes for syren, med et syreresistent stof. Eksempelvis flydende hårdgrund, afdækningsasfalt eller lak.
”Man må dog ikke forestille sig, at der er tale om to kategorier, som i kunstnerisk henseende nødvendigvis må være vidt forskellige. Kunstens historie viser unægtelig mange eksempler på kunstnerisk svage arbejder af frie grafikere, og omvendt findes der reproduktionsgrafik, hvor ypperlig teknik og åndfuld fortolkning resulterer i værker af høj, selvstændig kunstværdi. De professionelle, reproducerende grafikere klassificeredes aldrig som håndværkere, men besad en kunstners hele uddannelse og regnedes for kunstnere. Selv Goya startede sin grafiske produktion med at reproducere malerier af Velázquez.” (E. Fischer, Jan Garff et.al. (1970) Europæisk Grafik – Et Billedudvalg, )
 
Stregætsningens første udbredelse var som et alternativ til stikket <!—en-- en: burin engraving --> der allerede var udbredt i Europa, og det blev hurtigt en alvorlig konkurrent til den mere krævende metode. Stregætsningens havde især den fordel, at teknikken var forholdsvis let at lære for en kunstner, der var ferm til tegning. Modsat stikket, der i højere grad krævede øvelse.
 
I tidlige stregætsninger ser man forholdsvis ensartede linjer, som sandsynligvis er ætset ad en enkelt omgang. Først i 1600tallet begyndte man at arbejde mere bevist med trinvise ætsninger, og varierende betoning af linjen som en del af udtrykket. (Kilde: Chamberlain Walter (1992 (1972)). The Thames and Hudson Manual of Etching and Engraving, 11-12)
563.363

redigeringer