Johanne af Kastilien: Forskelle mellem versioner

'''Johanne af Kastilien''' ([[6. november]] [[1479]] - [[12. april]] [[1555]]) var dronning af [[Kongeriget Castilien|Kastilien]] og [[Kongeriget Aragonien|Aragonien]] i det senere [[Spanien]]. Hun kaldes også '''Johanna den Vanvittige''' ({{lang-es|Juana la Loca}}). Johanna var den sidste hersker af [[huset Trastámara]], og med hendes ægteskab med [[Filip den Smukke af Kastilien|Filip]] (den smukke) af [[Burgund]] begyndte [[Huset Habsburg|habsburgernes]] regeringstid i Spanien. Hun var moder til kejser [[Karl V]] og[[Elisabeth af Habsburg]].

 

== Barndom ==

Johanna blev født i [[Toledo (Spanien)]], hovedstaden i [[kongeriget Kastilien]]. Hun var datter af [[Isabella 1. af Kastilien]] og [[Ferdinand 2. af Aragonien]] begge af huset Trastámara. Hun var et intelligent barn og lærte sig alle iberiske sprog såvel som [[Fransk (sprog)|fransk]] og [[latin]]. Samtidig var hun en fin og reserveret ung kvinde i en sådan grad, at det vakte opmærksomhed.

 

== Ægteskab ==

Seksten år gammel blev hun forlovet med Filip af Burgund, og i 1496 giftede de sig. Med Filip fik hun seks børn: to blev kejsere og fire blev dronninger. Johanna skal have elsket sin ægtemand meget, og hans sidespring og forsøg på at frarøve henne arveretten gik hende stærkt på.

 

 

== Dronning af Kastilien ==

Da hendes mor, Isabella I, døde i november 1504, blev Johanna regerende dronning af Kastilien. Filip blev konge ''[[iure uxoris]]'' (i kraft af sin hustru). Johannas fader, Ferdinand II, ophørte samtidig med at være konge af Kastilien, men Isabellas testamente gav ham ret til at styre, når Johanna var fraværende eller uden vilje til selv at herske, frem til Karl I, den fremtidige [[Karl V af det tysk-romerske rige]], blev 20 år. Ferdinand ignorerede dette og titulerede sig selv konge af Kastiliena, med sin datter Johanna som dronning. I 1505 fik han Cortes med til at gøre ham til formynder for den stadig mere sindssyge Johanna, men han mødte modstand fra Filip. De prægede begge mønter med sig selv som konge af Kastilien og Johanna som dronning.

 

 

== Dronning af Castilien og Aragón ==

Heller ikke gennem sin anden hustru fik Ferdinand en mandlig arving, og dermed faldt hans riger til Johanna ved hans død. Han brød sig ikke om dattersønnen [[Karl V af Det tysk-romerske rige|Karl I]], som var født og opvokset i Flandern, og ville først gøre Karls lillebror [[Ferdinand I af Det tysk-romerske rige|Ferdinand]] til arving. Imidlertid lod han sig overtale til at ændre beslutningen, og da han døde i 1516, blev kongedømmerne Kastilien, León og Aragón, samt deres oversøiske besiddelser, overladt Johanna og Karl. Mens Karl endnu var i Flandern, blev Aragón styret af Ferdinand IIs uægte søn [[Alonso de Aragón]], mens Kastilien og León fremdeles blev administrerede af ærkebiskoppen af Toledo. En gruppe adelsmænd under ledelse af hertugen af Infantado forsøgte at gøre prins Ferdinand (Johannas nevø) til konge, men mislykkedes.

 

I 1520 brød [[Comunerosoprøret]] ud. Oprørerne modsatte sig det, de opfattede som en fremmed hersker. For at give oprøret legitimitet vendte de sig til Johanna, som formelt var den egentlige hersker. Hun var ikke uden velvilje, men af frygt for, at en støtteerklæring til oprørerne ville skade både landet og hendes søn, afstod hun fra at give en sådan støtte. Året efter sejrede Karl I i [[slaget ved Villalar]], og med det var oprøret ovre.

 

[[Image:Atrio de las Claras.jpg|thumb|300px|Santa Clara-klostret i Tordesillas.]]

Karl lod sin moder være indespærret i Santa Clara-klostret resten af hendes liv. Opholdet tærede hårdt på hendes mentale og fysiske helbred. Hun frygtede, at nogen af nonnerne ville tage livet af hende og havde blandt andet problemer med at spise, sove, bade og klæde sig på.