Profeterne i Evighedsfjorden: Forskelle mellem versioner

Romanen begynder i [[1793]] med en meget intens scene fra et bjerg i Grønland hvor der tilsyneladende forgår et mord på en enke. Bogen springer derefter tilbage i tiden til [[1782]] hvor vi møder hovedpersonen Morten Pedersen, der rejser fra sin hjemstavn i Norge til København for at studere [[teologi]]. I København bruger han dog mere tid på at studere [[medicin]], læse [[Jean-Jacques Rousseau|Rousseau]] om menneskets frihed og undersøge byens nattelivet, end han bruger på sine teologi studierteologistudier. Efter nogen tid forlover han sig med jomfru Abelone Schultz, men bryder senere forlovelsen, da han beslutter at rejse afsted som missionærpræst til Grønland. Svigtet af Abelone bliver den første af en række [[synd|synder]], Morten må tage på sin [[samvittighed]].

Morten ankommer til Grønland med store tanker om at omvende de [[Hedenskab|hedenske]] indfødte. Men i romanens anden del, der forgår i kolonien Sukkertoppen, refererer hvert kapitel til et af de ti bud – eller her elleve – og vi følger hvordan disse brydes et efter et. Hvor første del har synsvinklenfortælles hosfra Morten PedersenPedersens synsvinkel, skifteshar derhvert kapitel i anden del, så hvert kapitel får sin egen hovedfigur og synsvinkelbærer. Vi får bl.a. historien om Mortens møde med Profeterne i [[Kangerlussuatsiaq|Evighedsfjorden]], en oprørsmenighed af [[partisan|partisanere]], der finder deres egen fortolkning af den kristne lære og pådrager sig den danske konges vrede. Vi får også beretningen om Mortens syndefald, hans tab af værdighed og tro, mens han pådrager sig en skyld, han ikke kan løbe fra, og forelsker sig i den enke, hvis endeligt blev præsenteret allerede i første kapitel.

I romanens tredje del følger vi Morten Pedersen rejse hjem til Norge og hans oplevelser under branden i [[Københavns_brand_1795|København i 1795]]. Romanens mange tråde samles fermt og effektivt modi slutningen, mens store dele af den danske verden går op i røg.