Samfundsklasse: Forskelle mellem versioner

'''Samfundsklasse''' eller '''social klasse''' er et begreb inden fori [[samfundsvidenskab]]erne og [[politisk teori]], hvor:r [[indbyggerIndbygger]]ne i et [[samfund]] grupperes i forskellige [[hierarki]]ske sociale kategorier - f.eks.: over-, middel- og underklasse. Begrebet er ikke mindst centralt inden fori [[sociologi]]en. Det har desuden (især tidligere) været meget anvendt i den politiske debat, ikke mindst af marxistisk og [[socialistisk]] inspirerede bevægelser. Ordets oprindelse kommer af det [[latin]]ske [[substantiv]] ''classis'': afdeling.<ref name=autogeneret1>Den Store Danske Encyklopædi, bind 10: Klasse. Gyldendal, 1998.</ref> Begrebet må ikke forveksles med [[social rang]], der betegner den [[anseelse]] eller mangel på samme, som samfundsgrupper har i samfundets øjnesamfundet.

Der er ikke konsensusenighed om definitionen på en klasse. Ofte er positionen i arbejdslivet (herunder spørgsmålet om ejerskab til [[produktionsmidler]]ne) en afgørende faktor, men også andre kriterier er vigtige i nogle opgørelser. Til tider bruges ordet ret upræcist som betegnelse for en hvilkensomhelst samfundsgruppe med fælles kendetegn. Den amerikanske forfatter [[Richard Florida]] har således skabt begrebet [[den kreative klasse]] som betegnelsen for personerdem, der skulle spillespiller en særlig kulturel og økonomisk rolle som [[iværksætter]]e. Tilsvarende udgav den danske professorProfessor [[Jørgen Dich]] skrev i 1973 debatbogen ''Den herskende klasse'', hvorhvori titelgruppen udgjordes af alle offentligt ansatte.

[[Karl Marx]] er klasseteoriens ophavsmand, og begrebet spiller en central rolle inden fori [[marxisme]]n. I den marxistiske tankegang optræder der to grundlæggende klasser: de, der ejer produktionsmidlerne, og de, som direkte eller indirekte sælger sinderes [[arbejdskraft]] og betjener produktionsmidlerne. Denne modsætning findes inden fori tre grundlæggende samfundsstrukturer:

Allerede i Marx' samtid blev denne enkle struktur kritiseret for at være for primitiv,. såledesDer fandtes der flere samfund, hvorhvori denne struktur ikke kunne anses for dækkende. I erkendelse af, at forholdet vil vise stor variation overi tid og sted, har marxismen indført begrebet "samfundsformation" for at betegne den konkrete samfundsramme (det konkrete samfund i tid og rum), hvor "klassekampen" finder sted.

Et alternativ til Marx' klasseteorier kommer fra sociologiens grundlægger [[Max Weber]], som opfatter klasser som grupper af personer med nogenlunde samme muligheder i livet (''livschancer'').<ref name=autogeneret1 /> Også den franske sociolog [[Pierre Bourdieu]] har lavet analyser af sociale klasser i de højtudviklede vestlige lande. Han lægger stor vægt på begreberne kulturel kapital (f.eks.fx fortrolighed med [[akademisk]] og finkulturel sprogbrug og andre [[kode]]r) og [[social kapital]] ([[socialt netværk|netværk]] i form af familie, venner og bekendtskabskreds) som kilde til magt og dermed klasseforskelle.

Den danske samfundsforsker [[Erik Jørgen Hansen]] har beskæftiget sig meget med undersøgelser af danske samfundsklasser og blandt andet foretaget en opgørelse af de sociale klassers relative størrelse i Danmark i 1986.<ref>Hansen, E. J. (2002): Konflikter og uligheder i det moderne samfund. Billesø & Baltzer. S. 59ff.</ref> Inspireret af den amerikanske sociolog [[Erik Olin Wright]] opererer han med tre kriterier for klasseinddelingen, nemlig: besiddelse af fysisk [[kapital]], [[bureaukrati]]sk kapital og kundskabskapital.

Den første type kapital svarer til det traditionelle ejerskab til produktionsmidlerne. Den anden type handler om adgangen til [[ledelse]]sroller på [[arbejdsmarked]]et, og den sidste hænger sammen med [[uddannelse]]. De dominerende klasser (inddelt i [[småborgerskab]]et og mellemlagene) er de, der besidder mindst en af de tre typer [[magt]], og de udgør knap 40 % af [[befolkning]]en, mens arbejderklassen udgøres af dem, der hverken besidder kapital, ledelsesmyndighed eller eftertragtede kundskaber. Denne gruppe udgør 56 % af befolkningen. De sidste 5 % er personer, der ikke kan indplaceres i denne ordning, fordi de hverken nu eller tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet. Opgør manOpgøres klassernes størrelse på familieniveau i stedet for individniveau, bliver fordelingen lidt anderledes, idet mange snarere oplever deres klassemæssige tilhørsforhold i lyset af [[ægtefælle]]ns end af deres eget arbejde. På familieniveau udgør småborgerskab og mellemlag derforså 52 % af befolkningen, og arbejderklassen udgør 46 %, mensog 2 % ikke kan kategoriseres.

I bogen "Det danske klassesamfund - Et socialt Danmarksportræt" fra 2012 opstiller forfatterne [[Lars Olsen (journalist)|Lars Olsen]], Niels Ploug, Lars Andersen og Jonas Schytz Juul på baggrund af data fra [[Danmarks Statistik]] en ny klasseinddeling, der ud over befolkningens position i arbejdslivet opererer med uddannelse som det andetet afgørende inddelingskriterium.<ref> [http://gyldendal.dk/boeger-til-voksne/politik-debat/9788702134643/det-danske-klassesamfund Olsen, L., N. Ploug, L. Andersen og J. S. Juul (2012): Det danske klassesamfund - Et socialt Danmarksportræt. Gyldendal.]</ref> Deres klasseinddeling er som følger:

* [[Selvstændig]]e der tjener over tre gange så meget som den typiske [[indkomst]] (i 2012: 1,2 mio. kr.) som den typiske [[indkomst]] * Topledere der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst

* Selvstændige der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012: mellem 807.000 kr. og 1,2 mio. kr.) som den typiske indkomst

* Selvstændige der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under 807.000 kr.) af den typiske indkomst

Forfatterne mener, at der i det 21. århundrede sker store forandringer imellemmellem klassernes forhold, især i toppen af samfundet: [[Overklasse]]n og den højere [[middelklasse]] lægger i stigende grad afstand til de øvrige grupper - [[økonomi]]sk, [[social]]t og [[geografisk]].