Åbn hovedmenuen

Ændringer

48 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
m
præciseret link
'''Anton Ludwig August von Mackensen''' ([[6. december]] [[1849]] i [[Haus Leipnitz]] (nær [[Wittenberg]]) – [[8. november]] [[1945]] i [[Burghorn]], ved [[Celle (Tyskland)|Celle]]) var en tysk [[generalfeltmarskal]].
 
== Biografi ==
Hanvon Mackensen startede sin militære karriere i [[1869]] som frivillig ved 2. livhusarregiment. Under krigen mod Frankrig i 1871 blev han udnævnt til [[sekondløjtnant]] og indstillet til [[jernkors]]et af anden klasse. Efter krigen studerede han landbrug på [[universitet]]et i [[Halle (Sachsen-Anhalt)|Halle]], men vendte tilbage til hæren i [[1873]]. I [[1891]] kom han til [[generalstab]]en i [[Berlin]], hvor han blev stærkt påvirket af sin nye chef, [[Alfred Graf von Schlieffen]]. Da Schlieffen gik på pension i [[1906]], blev Mackensen anset for en mulig efterfølger, men jobbet gik til [[Helmuth Johannes Ludwig von Moltke|Helmuth von Moltke]].
 
Han blev udnævnt til general i 1908, og ved starten af 1. verdenskrig var han chef for XVII armekorps, der indgik i 8. arme under først [[Max von Prittwitz]] og senere [[Paul von Hindenburg]]. Han deltog i slagene ved Gumbinnen, [[Slaget ved Tannenberg (1914)|Tannenberg]] og de Masuriske søer. Senere i [[1914]] fik Mackensen kommandoen over den nyopstillede 9. arme. Han deltog i kampene ved [[Lodz]] og [[Warszawa]], senere [[1915]] i [[Galicien (Centraleuropa)|Galicien]], [[Przemysl]] og [[Lviv|Lemberg]].
I oktober 1915 anførte Mackensen en fornyet tysk-østrigsk offensiv i [[Serbien og Montenegro|Serbien]], hvor den sidste egentlige modstand blev nedkæmpet. I [[1916]] førte han kampagnen mod [[Rumænien]] (sammen med [[Erich von Falkenhayn]]). Her blev han udnævnt til [[generalfeltmarskal]]. Han tilbragte resten af krigen som militærguvernør i [[Rumænien]]. De militære sejre under krigen indbragte ham de højeste udmærkelser samt tilnavnet ''Marskal Fremad''.
 
Mackensen forblev trofast overfor [[monarki]]et. Han havde tjent kejser [[Wilhelm 2. af Tyskland|kejser Wilhelm 2.]] som [[adjudant]] fra [[1895]] til [[1901]], og han deltog som den sidste overlevende feltmarskal fra den gamle hær i kejserens begravelse i [[1941]].
 
Han døde i 1945 i en alder af 95 år. Han var således født før kejserrigets oprettelse, og overlevede både [[Weimarrepublikken]] og det [[Tredje rige]].
13.767

redigeringer